Danmark skal være med helt fremme, når det gælder udviklingen af kunstig intelligens (AI). Sådan lød det fra forskningsminister Tommy Ahlers (V), da han i oktober præsenterede en plan om at bruge 300 millioner kroner næste år på forskning i digital udvikling og kunstig intelligens.
– Kunstig intelligens giver så mange muligheder for at gøre både offentlige serviceydelser og private virksomheder bedre og smartere, sagde Tommy Ahlers til Ritzau.
Men diskussionen om kunstig intelligens rejser automatisk spørgsmål om dataetik, og Tommy Ahlers understreger, at han ønsker at trække udviklingen af kunstig intelligens i en etisk ansvarlig retning.
– Vi skal insistere på at udvikle en dansk måde, hvor borgerne altid – når vi overlader beslutninger til en computer – kan få indsigt i, hvordan den beslutning blev truffet af computeren, siger ministeren.
Prosabladet har spurgt it-ordførerne fra samtlige partier i Folketinget om deres syn på dataetik og udviklingen af nye teknologier, og der tegner sig et bredt flertal for at oprette et dataetisk råd, der kan rådgive politikerne fremover.
Alternativets it-ordfører, René Gade, deler ministerens tanker om, at danskudviklede systemer skal sætte en høj etisk standard, som kan blive efterspurgt i udlandet.
– Digital bæredygtighed kan lyde lidt popsmart, men det er det, vi skal stile efter. Vi har muligheden for at gøre de offentlige it-systemer til en eksportsucces, hvis vi investerer massivt i høj kvalitet og et højt etisk niveau til vores nationale systemer, som herefter kan efterspørges internationalt, siger René Gade til Prosabladet.
Dataetisk råd på vej
Siden foråret har partiet skubbet på for at etablere et dataetisk råd, og Alternativet har fremsat et beslutningsforslag, som skal behandles i Folketinget i efteråret. Partiet ønsker generelt at prioritere it-politik langt højere end i dag, hvor der ikke findes et it-udvalg i Folketinget.
– Det er dybt bedrøveligt og efterhånden nærmest uansvarligt, idet vi ikke debatterer ambitioner og prioriteter på et ambitiøst og langsigtet niveau, men alene decentralt i udvalgene. Vi skal etablere et digitalt ministerium med en stærk minister. Skulle jeg købe aktier i to politiske områder – så investerede jeg 50/50 i grønt og digitalt, siger René Gade.
Jan Rytkjær Callesen fra Dansk Folkeparti er helt på bølgelængde:
– Der skal helt klart gøres noget i retning af et dataetisk råd, gerne med et it-ministerium. Vi politikere skal naturligvis klædes på til at tage de vigtige beslutninger i fremtiden for vores data og de store it-løsninger, der vil komme i Danmark, siger han.
Socialdemokratiets it-ordfører, Karin Gaardsted, er også tilhænger af et dataetisk råd.
– Udviklingen går så hurtigt, at det er svært for politikerne at nå at få taget stilling og eventuelt lovgivet i tide. Vi har brug for et dataetisk råd til at problematisere og gennemskue konsekvenser af brug af it og programmer, siger Karin Gaardsted, der også mener, at tiden er moden til at etablere et it-udvalg i Folketinget.
– It og data har efterhånden så stor betydning for nærmest alle dele af vores politiske virke, at jeg ikke længere vil afvise, at det er en idé, vi bør forfølge. Hvis målet er at få fremmet udnyttelsen af it til gavn for både det offentlige og det private område, samt at holde styr på dataetikken, undervisning af børn og fremme antallet af it-uddannede i Danmark, så er jeg med på, at vi tager det op, siger hun.
Nye muligheder og nye dilemmaer
Venstres it-ordfører, Torsten Schack Pedersen, er ikke umiddelbart fortaler for et it-udvalg, fordi han frygter, at alt ansvar for ny teknologi så vil blive placeret dér.
– It er ikke noget, som nogle andre blot skal tage sig af. Det skal vi alle, understreger Torsten Schack Pedersen, der til gengæld er åben for at etablere et dataetisk råd.
– Teknologien giver nye muligheder, men også nye dilemmaer. Et dataetisk råd kunne være et forum, hvor principielle spørgsmål kunne belyses. Omvendt skal vi som politikere ikke skubbe ansvaret væk fra os. Det er for mig et klart udgangspunkt, at man som borger får klar besked om, hvem der har adgang til hvilke data, siger Torsten Schack Pedersen.
I Enhedslisten hæfter it-ordfører Eva Flyvholm sig ved, at de offentlige myndigheder ligger inde med utroligt mange informationer om borgerne, og at der samtidig er store problemer med datasikkerhed og en stadig interesse for at overvåge borgerne gennem data. På den baggrund bakker hun helhjertet op om et dataetisk råd.
– Det er på høje tid, at dataetik får mere vægt, hvis borgerne skal kunne have tillid til stat og kommuner. Det vil være meget brugbart at få et dataetisk råd, men det må ikke udvande det politiske ansvar eller blive en syltekrukke, siger Eva Flyvholm.
Brug for en dataetisk vismand
For De Radikales it-ordfører, Ida Auken, er et dataetisk råd ikke nok. Som formand for SIRI-kommissionen har hun været med til at udforme 10 dataetiske punkter, som kræver særlig opmærksomhed, og et dataetisk råd må ifølge Ida Auken ikke blot blive et organ, ”hvor der sidder fagfolk ude på sidelinjen”.
– Jeg ser hellere, at vi laver en dataetisk vismandsfunktion. Vi har behov for et rådgivende organ, der ligner de økonomiske vismænd mere end et Etisk Råd. Det skal være en funktion, der er central for politiske beslutninger. Data er ved at blive et lige så vigtigt spørgsmål som økonomi, siger Ida Auken.
Hun peger på, at Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande, og at data har stor betydning for retssikkerheden, privatlivet og for magten, der ”flytter fra et demokratisk rum over i et teknologiudviklernes rum”.
Christina Egelund (LA) betegner et dataetisk råd som en rigtig god idé, fordi der generelt mangler viden på området.
- Et dataetisk råd kunne være en god løsning på det. Jeg har tidligere foreslået at oprette et it-ministerium, og så ligger et it-udvalg med særligt blik for dataetik i naturlig forlængelse, siger Christina Egelund, der i sit eget arbejde har opstillet nogle principper, som hun bruger til at vurdere nye politiske forslag på it-område.
- Et af principperne er, at private data tilhører den enkelte borger i så høj en grad, at det nærmest er at betragte som omfattet af den private ejendomsret, siger hun.
Flere muskler og større tænder
SF’s it-ordfører, Lisbeth Bech Poulsen, pointerer, at dataetik for hende handler om at sætte mennesket højere end kommercielle eller statslige interesser, og hun har selv foreslået et dataetisk råd.
– Etisk Råd er lovgivningsmæssigt bundet til kun at se på sundhedsområdet, og der er så mange andre områder i dag, der bør belyses. Vi bør også se på, om vi skal have et registertilsyn og/eller flere muskler til Datatilsynet, siger Lisbeth Bech Poulsen, der også har foreslået Folketingets formand at nedsætte et tværgående it-udvalg, der kan dække hele spektret af fagudvalg i Folketinget.
Den brede opbakning til at skabe et dataetisk råd vækker glæde i PROSA, men formand Niels Bertelsen understreger vigtigheden af, at et kommende råd får muskler og kan stille krav til politikerne.
– Det er et stort skridt fremad, men det er afgørende, at rådet ikke bliver tandløst. Rådet skal være uafhængigt og skal selv kunne igangsætte debatter om dataetiske spørgsmål og involveres ved udviklingen af nye systemer, siger Niels Bertelsen.
