Facebook er den bedste tech-arbejdsplads i USA, vel og mærke ifølge de ansatte selv.
For fjerde år i træk har arbejds-websitet Glassdoor kåret Employees' Choice Awards. Ansatte i omkring 65.000 virksomheder har svaret på de 20 spørgsmål, som indgår i undersøgelsen, og de er blevet spurgt om blandt andet karrieremuligheder, kompensation og goder og balance mellem privatliv og arbejde.
Højst rangerende tech-virksomhed er Facebook, der indtager en samlet tredjeplads. Google kommer ind som nummer fire, mens Apple løber med tiendepladsen.