Man skulle tro, at beretningerne på PROSAs hjemmeside om uhyrlige arbejdsmængder, 70 timers arbejdsuger og menneskelige omkostninger er fiktive. Det er de ikke. Hovedpersonerne er PROSA-medlemmer. Deres historier er så forskellige, som dem selv. Erik fortæller fra det hjørne, han som ekspert har malet sig selv op i. Henrik fra den anden side af et sammenbrud, på kanten til et helt nyt liv uden it. Stress kan sammenlignes med frøen i vandet, der langsomt varmes op, til det koger - og frøen dør. Den opdager det aldrig. Samme virkning har stress. Temperaturen stiger uden, at vi bemærker det. Vi finder os i lidt mere, løber lidt hurtigere uge for uge - og pludselig en dag ramler det hele.
Erik: Solist med døgnvagt
Erik arbejder i dag i døgndrift. Han er solist og den eneste ekspert i sin virksomheds helt centrale og komplicerede system. Ham alle hiver i fra alle sider. Efter at have råbt på aflastning i flere år har han nu så travlt, at han slet ikke har tid til at lære en ny op. Han er fanget som en hamster i hjulet og kan bare løbe hurtigere og hurtigere. For mindre end 30.000 kr. om måneden har Erik, hvad han selv kalder "frivillig døgnvagt". For at nå et flig af sit arbejde må aftenerne, og ferierne tages i brug. For det er sjovt, når det lykkes, og som solist er indflydelsen og den faglige udfordring stor.
- Det er et udtryk for hjertegribende naivitet og ophøjet dumhed, griner Erik, der nu kan begynde at mærke stress-symptomerne lidt for godt. Søvnproblemerne og de pludselige hukommelsessvigt, hvor selv gamle venners navne glemmes.
Henrik: Problemløseren mistede sit touch Henrik Graversen er 42 år og har netop ladt it-branchen bag sig efter 23 år i overhalingsbanen som højtbetalt igangsætter og idémand. Tempoet og lønnen var høj. Filmen med en 70 timers arbejdsuge gennem det meste af 23 år, hvor der på sidelinien kom 2 ægteskaber og fem børn til, knækkede i den sidste ende Henrik.
- Jeg har haft 20 fantastiske år i it-branchen. Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg skulle lave andet. Men de sidste tre år har været noget lort.
Indtil filmen knækkede lykkedes tingene. Jobbene kom af sig selv. Han levede og åndede for det arbejde, der i rigeligt mål indbragte ham penge, succes og prestige. Projekter over tre måneder var ikke interessante - de kedede ham.
- Jeg var en typisk adrenalin-stresser. Jeg fik et kick ud af det og havde det skidt med 3 ugers ferie.
I 1999 indhentede krisen i it-branchen også Henrik, og hans arbejde ændrede karakter.
- Det betød, at jeg pludselig havde en masse tid. Det var vejen til forfald for mig. Jeg begyndte at drikke for meget derhjemme og fik stærke angstanfald. Jeg var en færdig mand. Pludselig opdagede jeg, at min evne til at ryste ting ud af ærmet var væk.
Turen ned mod bunden var begyndt. Henrik er bl.a. ved hjælp af PROSA og PROSAs erhvervspsykolog ved at komme på benene igen. Han vil aldrig tilbage til it-branchen og har i dag skiftet slipset ud med motorsav og arbejdsbukser og er ved at uddanne sig til skovarbejder. Men han slås fortsat med apatien. De diffuse angstanfald. Problemer med korttidshukommelsen, mavesåret, besvær med vejrtrækningen og søvnproblemer.
Henrik har netop fået afslag på ansøgning revalidering, men agter ikke at lade sig spise af med det.
- Jeg har udført et helt livsværk på 23 år. Jeg har forsømt mine fem børn indtil nu, og mine skilsmisser er klart erhvervsrelaterede. De mén, jeg har, viser sig måske at være livsvarige. Alligevel vil man ikke kalde det en arbejdsskade. Det kan jeg ikke acceptere.
Der er dannet 2 ERFAgrupper om psykisk arbejdsmiljø i PROSA, en i København og en i Odense. Formålet med dem er at oplyse om stress, så andre PROSAmedlemmer ikke havner i samme situation.
Du kan læse mere om udbrændthed i it-branchen og hele Erik og Henriks historie på www.prosa.dk/arbejdsmiljoe/stress
Du kan se Henrik Graversen på DR2 d. 18. nov. kl. 22.30 i udsendelsen "Stress - den moderne syge".
