Alt for få it-professionelle har en ordentlig hjemmearbejdsplads, og alt for mange får gener af at arbejde hjemmefra. Det er konklusionen i en stor medlemsundersøgelse fra fagforeningen PROSA, der har undersøgt de fysiske og psykiske konsekvenser af at arbejde hjemme under nedlukningen.
2.456 medlemmer har deltaget i PROSAs undersøgelse, og 15 procent af dem svarer, at de har fået fysiske smerter af at arbejde hjemme i længere perioder. Fem procent oplyser, at de har fået psykiske skader. Og det bør få alarmklokkerne til at ringe – både hos arbejdsgiverne og hos de ansatte, mener PROSA.
”Det er nogle dystre tal, for selv om mange forbinder hjemmearbejde med en høj grad af frihed og fleksibilitet, så følger der en regning med, hvis ikke arbejdsforholdene er i orden. Det er helt afgørende, at vi tager erfaringerne med fra den første nedlukning, så vi sørger for, at hjemsendte medarbejdere har adgang til ordentlige arbejdsredskaber”, siger Bjørn Vitoft, der er forbundssekretær i PROSA.
Dårlige arbejdsforhold
Årsagen til, at næsten hver sjette oplever fysiske smerter, skal blandt andet findes i, at kun 65 procent benytter et bord, der passer i højden, mens 27 procent primært sidder ved spisebordet, og 3 procent har sofabordet som primær arbejdsstation. 47 procent har en egentlig hjemmearbejdsplads med både bord og stol, mens 23 procent ikke har nogen af delene.
Ifølge arbejdsmiljøloven skal medarbejderne have adgang til en ordentlig stol og et bord, der passer i højden, hvis du arbejder hjemme mere end én dag om ugen. Og hvis du arbejder på en bærbar computer, skal du bruge ekstern skærm, mus og tastatur. Men kun 69 procent af dem, der bruger en bærbar til hjemmearbejde, har ekstern skærm, mus og tastatur, og kun halvdelen har fået betalt deres it-udstyr af deres arbejdsgiver, viser PROSAs undersøgelse.
”Det illustrerer tydeligt, at langt fra alle arbejdspladser har formået at leve op til arbejdsmiljølovens krav. Men hvis arbejdsgiverne ikke tager faresignalerne alvorligt og forbedrer vilkårene for de hjemsendte medarbejdere, så risikerer vi at stå med en stor gruppe mennesker, der må sygemelde sig på grund af smerter”, siger Bjørn Vitoft.
Fokus på trivsel
Han understreger samtidig vigtigheden af, at arbejdsgiverne har fokus på alle medarbejderes psykiske trivsel – også selv om det kan være svært på distancen.
”Hvis der er medarbejdere, der decideret mistrives med hjemmearbejde, så skal der findes en løsning på det. Om det er en isoleret arbejdsplads på virksomheden eller et kontor ude i byen må afhænge af situationen, men ingen har fortjent et dårligt arbejdsmiljø – heller ikke under coronakrisen”, siger han.
PROSA advarer samtidig mod at slække på de nuværende krav til hjemmearbejde i arbejdsmiljøloven, sådan som flere partier og arbejdsgivere har opfordret til.
”Målet med arbejdsmiljøloven er at beskytte lønmodtagerne ved at forebygge skader. Mere hjemmearbejde er ikke anledningen til at slække på kravene. Tværtimod er der endnu mere behov for beskyttelsen, hvis mængden af hjemmearbejde øges”, siger Bjørn Vitoft.
Andre udvalgte resultater fra PROSAs undersøgelse om hjemmearbejde:
Negativt:
40 procent peger især på manglen på daglig kontakt med kollegaerne.
22 procent får ikke holdt pauser.
17 procent har svært ved at adskille fritid og arbejdstid.
Positivt
76 procent er glade for at slippe for transporten.
65 procent oplever større fleksibilitet mellem arbejde og fritid.
60 procent finder det lettere at koncentrere sig end på arbejdspladsen.
Undersøgelsen er foretaget blandt 2.019 privatansatte og 437 offentligt ansatte PROSA-medlemmer.
