De bliver forsinkede. De bliver dyrere end planlagt. De forældes allerede under udviklingen og brugerne svigter dem i hobetal. Det er bare nogle af de symptomer, som mange offentlige it-projekter har til fælles. Og Rigsrevisionen har senest dokumenteret, at det offentlige i blot to år fra 1997 til 1999 brugte på den forkerte side af 4,5 milliarder kroner på de storstilede it-projekter, der har en tendens til at udvikle sig til skandaler, lå. Vi bringer de seks værste eksempler.
VUEI 1991 blev Videregående Uddannelsers Edb-system af konsulenter betegnet som et højrisikoprojekt, uden at denne besked nåede frem til daværende undervisningsminister Bertel Haarder (V) eller til finansudvalget.
Rigsrevisionen måtte konstatere, at VUE-projektet ikke blev realiseret i overensstemmelse efter planen, at udgifterne blev flerdoblet, udviklingstiden forlænget og at STADS aldrig blev det fælles system, som var planlagt. Forsinkelsen lød på fem år. |
Virk.dkSiden lanceringen i 2003 har erhvervsportalen Virk.dk været diskuteret heftigt af både erhvervsliv og politikere. Ambitionerne var, at Virk.dk skulle være regeringens flagskib, når det gjaldt digital forvaltning. Men forholdet til leverandøren af den tekniske platform, IBM, gik skævt, projektet blev forsinket og brugere kom der aldrig nok af. I 2005 måtte regeringen sande, at kun cirka én procent af erhvervslivets indberetninger gik via den offentlige erhvervsportal. I 2006 skød staten 24 millioner kroner ind som redningsplanke til Virk.dk, da portalen langt fra havde opfyldt de forventninger, der var til den under lanceringen. Ifølge daværende økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) ville staten tabe mellem 45 og 60 millioner kroner, hvis Virk.dk lukkede. Siden januar 2007 har Virk haft en oppetid på 99,8 pct med 50.000 indberetninger om måneden. Det er målet, at Virk.dk inden udgangen af 2008 skal have 165.000 indberetninger om måneden. |
AmandaAmanda-systemet skulle give de ansatte i Arbejdsformidlingen og A-kasserne mulighed for lettere at skaffe data om de ledige. I stedet gav det store forsinkelser, arbejdsnedlæggelser og gensidige trusler om sagsanlæg mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen og CSC, der stod for udviklingen. Kontrakten blev underskrevet i 1996, men systemet kom først i brug i 2000. Det væsentligste problem var at systemet ikke var brugervenligt. Grundregistreringen af en ny arbejdssøgende blev forlænget, fordi der blev brugt op mod 50 skærmbilleder til én registrering. Med det gamle system tog grundregistreringen fra 10-20 minutter, men med Amanda tog det efter tre måneders drift typisk en time pr. arbejdssøgende. AMANDA blev konstrueret på OS/2, der allerede i 1996 var ved at blive udfaset af IBM. Amanda blev derfor låst til en platform, som hastigt blev forældet. |
DeMarsDet SAP-baserede it-system DeMars til Forsvaret er det dyreste i Danmark nogensinde. I de godt fem år, projektet kørte, gik rygter om, at forsvarsledelsen på forhånd havde erklæret, at systemet ville blive en succes. Den ene overskridelse efter den anden kom - og blev hver gang forklaret af Forsvarets pressetjeneste som forventelig. Til trods for forsinkelser og merudgifter, der resulterede i en samlet regning på mere end 1,1 mia. kroner, så betegnede Rigsrevisionen projektet som tilfredsstillende i en erklæring i 2003. Allerede i 2001 opjusterede Forsvarsministeriet de forventede udgifter til anskaffelse og ibrugtagning til 1,12 milliarder kroner. |
EASYAdministrativt kaos og store ekstraudgifter. Sådan gik det på 120 handelskolerne, da det administrative it-system EASY blev indført af Undervisningsministeriet i 1998. Til trods for navnet forløb intet særlig nemt. Systemet blev for eksempel ikke testet grundigt nok og var alligevel forsinket, da skolerne skulle tage det i brug. EASY blev udviklet af WM-Data og skulle bringe handelsskolerne på forkant teknologisk set. Selv om de ansatte fik undervisning i at bruge systemet, var der så mange problemer forbundet med det, at flere medarbejdere valgte at sige op som en konsekvens af, at EASY skulle udrulles til skolerne. For eksempel kunne skolerne i lang tid ikke engang udskrive eksamenspapirer til eleverne. |
uPDateKontrakten om Patent- og Varemærkestyrelsens it-system uPDate blev underskrevet i juli 1995. Pris: 53,3 millioner kroner med levering to år efter. Systemet bestod primært af tre enheder: Et dokumenthåndteringssystem til sagsbehandlingen, et økonomisystem og integration mellem disse to systemer. Leveringen blev ikke forsinket, men det viste sig, at systemet var behæftet med så mange fejl og mangler, at det ikke kunne tages fuldt i anvendelse. Fejlene og manglerne blev løbende rettet, men ikke alle blev løst. Systemet endte med at koste næsten 30 procent mere end budgetteret. |
Offentlige it-projekter kuldsejlerI Rigsrevisionens beretning fra juni 2000 afsløres det, hvor få it-projekter, der er afsluttet i perioden fra 1997-1999. Undersøgelsen omfattede 124 store statslige it-projekter. Totalomkostningerne udgjorde 4.527 mio. kr. fordelt på mange små og nogle få meget store projekter. Institutionerne rapporterede 18 afsluttede og 18 igangværende projekter gennemført i overensstemmelse med de oprindelige planer. De resterende 88 projekter svarende til 71 procent af de 124 projekter kunne ikke gennemføres som planlagt på grund af at tiden, økonomien eller funktionaliteten var skredet. Lignende problemer blev rapporteret i blandt andet Sverige, Norge, Storbritannien og USA - dog antageligt i mindre alvorlig grad. |
