Ansøgningerne til datamatikeruddannelsen er faldet voldsomt de seneste år.
Flere skoler får ikke nok ansøgninger til at starte et dansk hold, og i stedet må de henvise de danske ansøgere til engelsksprogede hold eller skoler i den anden ende af landet.
Og vælger du den engelsksprogede løsning, vil du opleve, at din sidekammerat højst sandsynligt er fra Asien eller Østeuropa.
En rundrigning til tre danske skoler viser, at der findes engelsksprogede hold, som stort set udelukkende består af asiater og østeuropæere.
Ikke nok ansøgninger
Skoler, der må ty til denne løsning, er blandt andet BEC Design i København, Roskilde Handelsskole og erhvervsakademiet Selandia i Slagelse.
Mens man hos BEC Design ikke ønsker at udtale sig, er uddannelsesvejleder Jørgen Kleis fra Selandia ikke nervøs for at diskutere den stigende tendens:
”Vi har ikke nok danske ansøgere til at køre et rent dansk hold og tilbyder derfor vores ansøgere at læse på det engelsksprogede hold eller starte på Roskilde Handelsskole,” siger Jør-gen Kleis.
Men hos Roskilde Handelsskole er der ikke meget hjælp at hente, hvis man ønskede at starte i februar dette år.
Også her havde man for få danske ansøgere og klarede kun at starte et engelsksproget hold ved hjælp af de udenlandske ansøgninger.
BEC Design, Roskilde Handelsskole og Selandia har på alle deres nyeste engelsksprogede hold cirka 30 elever i hver klasse, med mellem nul og otte danske elever.
Set i det perspektiv ville et engelsksproget hold næsten være umuligt uden de udenlandske studerende.
Kineserne kan ikke gennemføre
At være kinesisk studerende på et engelsksproget datamatikerhold er ikke nødvendigvis lig med en bestået eksamen.
Både under uddannelsen og på arbejdspladserne synes forskellen mellem Danmark og Kina enorm.
Disse forskelle mærker de på Erhvervsakademi Vest i Esbjerg, hvor de modsat mange andre skoler startede et engelsksproget hold efter sommerferien med kun to kinesere, to indere og en pakistaner.
På nuværende tidspunkt har de to kinesere meddelt, at de ikke gennemfører uddannelsen.
Uddannelseskoordinator Anne-Mette Tønnesen fra datamatikeruddannelsen i Esbjerg bemærker, at de ofte oplever problemer med de kinesiske studerende:
”Vi har dårlig erfaring med kineserne. Vores undervisningsmetoder er for svære, og hvis vi ikke er over dem og siger, at de skal lave deres ting, så gør de det ikke. Vi har i alt haft fem kinesere på uddannelsen, og ingen har endnu gennemført,” siger Anne-Mette Tønnesen.
På Erhvervsakademiet Vest har man en international afdeling, hvor man forholder sig skeptisk til de kinesiske ansøgere:
”De kinesiske studerende gennemfører sjældent datamatikeruddannelsen, og det billede, du ser her, er det samme på de andre uddannelser i Danmark,” fortæller Liselotte Kaus fra den internationale afdeling.
Hvorfor de ikke gennemfører uddannelsen, kan skyldes mange ting, mener hun:
”Mange af dem arbejder i stedet for at gå i skole, de kører med aviser og får ikke lavet deres lektier. Asiatiske studerende kan tjene 110.000 skattefrit om året, og det gør det mere at-traktivt for dem at arbejde end at læse lektier,” siger Liselotte Kaus fra det internationale kontor.
Jonas Rasmussen, studerende ved erhvervsøkonomi og kinesisk på CBS, mener, at forklaringen også kan ligge i den kinesiske arbejds- og uddannelsessektor:
”I Kina stiller man ikke spørgsmål til strukturen eller forholder sig kritisk til undervisningen. I Kina bliver de studerende samlebåndsproduceret, og det gør det svært for dem at indord-ne sig under den danske struktur i skolen og på arbejdspladserne,” fortæller Jonas Rasmussen fra CBS.
Kineserne ses heller ikke på de danske arbejdspladser
De kinesiske ansøgere og studerende drømmer sjældent kun om en uddannelse i Danmark. De fleste drømmer også om et job og et liv i Danmark. Klarer de at gennemføre uddannelsen, er der stadig lang vej til de danske arbejdspladser, fortæller Nils Bak fra Udlændingeservice:
”Vi kan kun sige, at det massive flertal af dem, der får arbejdstilladelse på it-området, er indere, og det massive flertal af disse har taget deres uddannelse i Indien. Det er en lidt om-vendt måde at konstatere, at der ikke er frygtelig mange på it-området, der har taget uddannelsen her i Danmark.”
Håber på flere danske ansøgninger
Tendensen er tydelig, lige meget hvor man vender blikket hen. Skolerne har problemer med de kinesiske studerende, og de fleste kinesiske studerende gennemfører ikke eksamenerne.
På uddannelsesstederne Roskilde Handelsskole og Selandia håber man på, at bøtten snart vender, og balancen mellem danskere og udlændinge bliver udlignet.
Lene Just, studievejleder på Roskilde Handelsskole, forsøger at pointere nogle af de positive fordele ved at gå på et multikulturelt datamatikerhold:
”Det er en ekstra gevinst at få trænet sine sprogkompetencer, plus man får nye kammerater fra andre steder af verden,” siger hun om den engelsksprogede datamatikeruddannelse.
Også hos Selandia håber man at se flere ansøgninger i fremtiden:
”Vi er nede i en bakkedal for tiden, som vi har været, siden fagforeningerne truede med, at der ikke fandtes job til folk. Men faktum er, at de danske studerende i dag får arbejde, inden de er færdige på uddannelsen, så vi håber selvfølgelig at se flere ansøgninger i fremtiden,” siger Jørgen Kleis, uddannelsesvejleder på datamatikeruddannelsen i Slagelse.
