I PROSA har vi fået flere henvendelser fra medlemmer, der har fået dårlig ryg af at skulle løfte tungt edb-udstyr. Edb-folk er ikke uddannet til at udføre løftearbejde. Generelt må vi derfor anbefale, at der tilkaldes flyttefolk til at flytte på tungt udstyr, da disse har fået den fornødne instruktion til at udføre opgaven sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Imidlertid ved vi godt, at en del edb-folk har det som en af deres opgaver at flytte på edb-udstyr, og at andre på arbejdspladsen vil opfatte det som uhørt, hvis man prøver at ændre på dette. Vi vil derfor prøve at give nogle generelle råd vedrørende tunge løft.
Arbejdstilsynets anbefaling
Helt overordnet skal man være instrueret i sine opgaver. Så hvis en af de opgaver, man skal udføre, er at flytte på edb-udstyr, skal man være instrueret i, hvorledes dette kan foregå uden risiko for ryggen.
Mere specifikt har Arbejdstilsynet lavet en anbefaling om tunge løft. Arbejdstilsynet skelner i anbefalingen mellem løft og bærearbejde. Løft betyder, at man løfter f.eks. en skærm fra et pc-bord til et rulle bord. Bærearbejde betyder, at man flytter byrden over en kortere afstand. I følge Arbejdstilsynet må man ikke bære mere end ca. 12 kg. uden brug af hjælpemidler. De 12 kg. er under forudsætning af, at arbejdet udføres under optimale forhold. Det vil sige, at løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at man kun skal bære over en kortere afstand, samt at adgangsvejene er gode. F.eks. må man ikke skulle gå på trapper eller lirke sig gennem smalle døre.
Hvis der er tale om et rent løft under optimale forhold, er anbefalingen, at man ikke løfter over 15 -30 kg. Afhængigt af hvor langt fra kroppen man løfter.
Sammenligner vi disse anbefalinger med vægten på pc-skærme vejer en 15\" skærm ca. 15 kg. en 17\" skærm ca. 20 kg., mens 21\" skærme, der bliver anvendt på stadig flere arbejdspladser, vejer ca. 30 kg.
Der skal være optimale forhold
Hvis du har det som en af dine arbejdsopgaver at flytte edb-udstyr, er byrderne af en sådan tyngde, at der skal laves en vurdering af, hvad der kan gøres for at gøre forholdene optimale. Dette kan enten gøres af sikkerhedsgruppen selv, eller du kan tilkalde BST (Bedriftssundhedstjenesten).
Da det kan være rart at have nogle forslag, når man tager et problem op, vil vi give vores bud på, hvad man kan gøre. Da skærmen i reglen er den tungeste del af udstyret, vil vi koncentrere os om denne:
- Træk til kant og løft først der: Dette kan ske ved at anvende pc-borde, der er udstyret med en selvstændig arm til skærmen. En anden mulighed er at lægge filt under skærmen, så den let kan glide henover bordet.
- Udstyr bør ikke bæres: Derimod skal der stilles rulleborde eller lignende til rådighed.
- Vælg en lettere type skærm: Man kan i en række tilfælde vælge lcd skærme, der ikke alene er meget lettere end almindelige skærme, men også udvikler mindre varme og har mindre tendens til at flimre. En LCD skærm med et synligt område, der svarer til en almindelig 19\" skærm vejer ca. 9 kg. LCD skærme er dog ikke velegnet til alle typer af arbejde.
En del steder skal man bære udstyret op og ned ad trapper. Man kan ikke regne med, at der bliver stillet krav om elevator. Derimod er det et krav, at trapperne er vedligeholdt, således at trinnene er plane og jævne, og at de giver et godt fodfæste. Når der foretages vurdering, skal man endvidere være opmærksom på, at et trappetrin svarer til at bære byrden en meter, og at man alt i alt ikke bør bære en byrde mere end 20 meter. Skal du bære udstyret op og ned ad trapper, vil det være en god ide at få BST til at komme med ideer til, hvilke hjælpemidler der kan anvendes i form af bæreseler eller lignende.
Hvis det ender med, at Arbejdstilsynet bliver inddraget, vil de foretage en såkaldt helhedsvurdering. Det betyder, at de også vil se på, hvor tit der skal løftes. Man kan i den forbindelse komme ud for, at Arbejdstilsynet vil pege på, at løftene sker meget sjældent og er en undtagelse fra det normale arbejde.
Hvis uheldet er ude
Kommer du ud for at få ondt i ryggen i forbindelse med, at du skal flytte en byrde, er det vigtigt, at du får det anmeldt. Der er tre muligheder for anmeldelse: Der kan enten være tale om en ulykke, en skadelig påvirkning af højest fem dages varighed eller om en pludselig løfteskade.
- For at man kan tale om en ulykke, skal der være sket en pludselig udefra kommende hændelse. Det betyder, at hvis du kommer til skade, fordi du har løftet forkert, er det ikke en ulykke. Men hvis du falder og derfor kommer til skade, er det en ulykke. For at få noget anerkendt som en ulykke er det nødvendigt, at hændelsesforløbet er beskrevet tilstrækkeligt præcist og detaljeret.
- En skade af højest fem dages varighed, er den type skade, du nok har størst chance for at få en rygskade anerkendt som, hvis der ikke er sket en ulykke. Der er ikke særligt mange, der har anmeldt skader, der faldt ind under denne paragraf, og det kan derfor være svært at sige præcist, hvad der skal til for at få skaden anerkendt. Der skal være tæt tidsmæssig overensstemmelse mellem påvirkning og skadens opståen. Man skal normalt have udført det uvante arbejde i 3-4 timer. Der har dog været anerkendt skader efter kun to timer, hvor der har været tale om en særlig kraftig påvirkning. Endelig skal der helst være tale om noget uvant ved det arbejde, man udfører. Dette krav vil normalt være opfyldt for PROSA medlemmer, der får løfteskader, men det er vigtigt at få beskrevet i anmeldelsen.
- En pludselig løfteskade betyder, at man har fået varig skade, der er opstået i forbindelse med et løft, der er foregået i en akavet stilling. Herudover er det et krav, at man skal have haft belastende løftearbejde. Man kunne umiddelbart tro, at denne betegnelse ville dække de fleste af de rygskader, som edb-folk kan komme ud for. Imidlertid er der en streng fortolkning af kravet om, at man skal have belastende løftearbejde. Dette betyder, at det ikke kan forventes, at en edb-medarbejder kan få erstatning efter denne paragraf.
Det er således langt fra sikkert, at et rygproblem, der er opstået som følge af arbejdet, vil give dig erstatning. Under alle omstændigheder mener PROSA, at det er væsentligt, at skaden bliver anmeldt. Blandt andet fordi sikkerhedsgruppen har en pligt til at se på, hvad der kan gøres for at forhindre, at problemet opstår igen. Har I ikke en sikkerhedsgruppe, er det virksomhedslederen, der har ansvaret for, at problemet bliver løst i samarbejde med de ansatte.
