Næsten hver gang vi får en henvendelse fra et medlem med problemer på arbejdspladsen, har der været en leder indblandet, som ikke har været sin opgave voksen. En del handler om simpelt ukendskab til Funktionærloven, Ferieloven mv.
Henrik Kroos foreslog for nylig i ComputerWorld, at lederne skulle have et lederkørekort, så et vist minimumskendskab til lovgivningen var sikret - og at det skulle kunne fratages, hvis ikke lederen viste vilje til at overholde lovgivningen. En ganske udmærket tanke, men det er ikke kun på Funktionærlovsområdet, at lederne skaber problemer. I arbejdsmiljøarbejdet støder vi på ledere, som mangler helt basale ledelseskvalifikationer. For vores medlemmer kan det give et psykisk arbejdsmiljø, som er direkte helbredstruende. Men vi kan i dag ikke stoppe disse arbejdsgivere. De kan fyre vores medlemmer, ansætte nye, køre dem ned osv., men vi har ingen mulighed for at forhindre dem.
En landmand kan blive fradømt retten til at holde dyr. Opfører man sig tilstrækkeligt uansvarligt i trafikken kan man fradømmes kørekortet. Men en leder kan ikke blive fradømt retten til at have ledelsesret over andre mennesker. Som ansat har man - modsat dyrene - selvfølgelig mulighed for selv at søge nye græsgange - og det gør mange da heldigvis også, inden at de får problemer af at være underlagt en sundhedsskadelig leder. Men den umiddelbare reaktion hos mange, når de udsættes for sundhedsskadelig ledelse er: “Det kan ikke være sandt, sådan opfører man sig ikke, jeg må have set forkert”. Derfra er der ikke så langt til at påtage sig et medansvar for situationen og det kan resultere i en psykisk nedtur. Og er man først kørt ned, kan det være svært at overskue at søge og få nyt arbejde. Men hvis man er på en lille arbejdsplads med en sundhedsskadelig arbejdsgiver er vores råd alligevel at komme væk så hurtigt som muligt - især hvis det begynder at gå dårligt for virksomheden, for så kommer alle vedkommendes uheldige egenskaber for alvor for en dag. På en større arbejdsplads har man bedre mulighed for at gøre noget ved situationen. Det er et af de områder, hvor vi helt klart kan se, at der er en forskel på, om der er overenskomst eller ej. Det vil sige, at det der betyder noget er, at der er en tillidsrepræsentant eller sikkerhedsrepræsentant, der kan tage hånd om problemerne og nogle fastlagte samarbejdsstrukturer, som gør det naturligt, at problemerne bliver drøftet.
Det er ikke sådan, at vores medlemmer ikke bliver udbrændte eller kørt ned af mobning eller chikane på virksomheder med overenskomst. Men måden som problemerne bliver håndteret på er en ganske anden og det gør, at det giver nogle andre konsekvenser for vore medlemmer. Det giver også nogle helt andre muligheder for at forebygge, selv om erfaringerne viser, at det kan være svært at få fjernet en sundhedsskadelig leder. Ledelsen af en større arbejdsplads vil ofte være utilbøjelig til at fjerne en leder, som giver problemer, med den begrundelse, at det kan rokke ved mellemledernes autoritet, hvis en gruppe ansatte kan få en dårlig leder flyttet eller fyret. Det udfordrer også deres egen position - kan en mellemleder få frataget beføjelserne, kan den øverste ledelse jo også.
Men det afslører samtidig en noget støvet holdning. I dag, hvor man som almindelig ansat forventes at tage et ret stort ansvar for, at opgaverne bliver udført bedre end godt og hurtigere end hurtigt, virker det helt ved siden af at pukke på ledelsesautoritet, når det handler om, at de ansattes arbejdsliv bliver forringet i udtalt grad. Ind imellem ser vi, at det for nogles vedkommende får meget alvorlige konsekvenser, at en sundhedsskadelig leder ikke fjernes.
Noget andet er, at der i dag stilles store krav til lederne. I vores branche begynder mange en lederkarriere med at være gode til edb-arbejde, have et godt overblik over projekterne og en god portion ansvarsfølelse. En del har også menneskelige ressourcer, som gør, at de naturligt bliver gode ledere. Men for andre skal naturen hjælpes på vej og en god solid lederuddannelse med andet end overfladiske smarte kurser, ville kunne afhjælpe en del af problemerne - både for virksomhederne, lederne og PROSAs medlemmer.
Altså: God uddannelse af lederne, flere overenskomster og aftaler samt mulighed for at fradømme enkeltpersoner mulighed for at have ledelsesret vil kunne forbedre det psykiske arbejdsmiljø på virksomhederne
