Lærlinge og elever, der leger med tanken om at starte egen virksomhed op efter endt læretid, skal fremover lege "stilleleg", for hvis praktikvirksomheden opdager, hvad man går og tumler med af tanker og ideer, så er det bortvisningsgrund.
Det er konsekvenserne af en afgørelse i Tvistighedsnævnet januar 2008, hvor PROSA overraskende måtte notere sig, at virksomheden blev frikendt med dommerstemmerne fire-tre.
Sagen startede tilbage i april 2007, hvor en it-supportlærling blev bortvist fra sit læreplads blot en måned før uddannelsens afslutning.
Lærlingen havde bestået sin svendeprøve og var nu i gang med de sidste måneders praktikophold.
Ingen klare svar
I månederne forud havde lærlingen ikke kunnet få et klart svar på, hvorvidt han kunne regne med beskæftigelse i virksomheden efter endt læretid. Da en læresvend luftede ideen om sammen at starte en virksomhed op, når læretiden var overstået, var lærlingen naturligvis interesseret. De snakkede om, hvad en sådan virksomhed skulle hedde og sælge af ydelser. De oprettede en hjemmeside for det fiktive firma, hvor begge kunne lege med form og indhold. Hjemmesiden var tilgængelig på nettet, men dog "maskeret" således, at man skulle søge direkte på det fiktive firmanavn eller navnene på de to personer for at få hjemmesiden frem.
Googler ansatte
Da direktøren i praktikvirksomheden i radioen hørte om noget, der hed "Google", var det præcist, hvad der skete. Af uransagelige grunde begyndte direktøren at søge på sine medarbejderes navne, og op poppede hjemmesiden for det ikke eksisterende firma. Herefter gik der ikke mange timer, før lærling og svend var bortvist på grund af illoyal optræden - uden at direktøren tog sig tid til at få en forklaring på, hvad det hele gik ud på.
PROSA gik ind i sagen og krævede bortvisningen annulleret. Virksomheden ønskede ikke at ændre sin afgørelse eller diskutere sagen, hvorefter PROSA indbragte sagen for Tvistighedsnævnet.
Nye standarder
Den afgørelse mener jeg som faglig sagsbehandler i PROSA er helt urimelig. Jeg er overrasket over kendelsen i Tvistighedsnævnet, for afgørelsen sætter helt nye standarder for, hvad en lærling kan tillade sig i forbindelse med planer om opstart af egen virksomhed efter endt læretid. Den pågældende medarbejder har jo handlet fuldstændig forståeligt og logisk.
Sagen er et eksempel på, at vi ser et ungt menneske, der ikke kan få klar besked på sin beskæftigelsessituation efter endt læretid og derfor naturligt nok ser sig om efter andre muligheder - herunder muligheden for opstart af egen virksomhed.
Fantomfirma
Lærlingens virksomhed, som han som et eksperiment lavede websider til, bliver aldrig til noget. Den registreres ikke. Intet SE-nummer eksisterer. Ingen ordrer effektueres. Ingen opreklamering finder sted. Det eneste, der eksisterer, er en hjemmeside for et fantom-firma. Og den hjemmeside bærer tydeligt præg af ikke at være færdig, og teksten retter sig i øvrigt helt klart mod en situation, hvor lærlingen er færdiguddannet, og både han og lære-svenden har forladt praktikvirksomheden. De ydelser, man overvejer at tilbyde i det ikke-eksisterende virksomhed, er af en anden type, end de ydelser, der tilbydes fra praktikvirksomheden.
Tanke er illoyal
Man kan mene, at det ikke var særlig klogt at gøre hjemmesiden tilgængelig på nettet, men det ændrer ikke ved det faktum, at der også i denne sag gælder et proportionalitetsprincip: at der skal være en sammenhæng mellem aktion og reaktion. Den sammenhæng mangler i denne sag, hvor man gør den blotte tanke om at ville starte egen virksomhed op efter endt læretid til en illoyal handling.
Praktikvirksomheden kunne ved blot at spørge have fået opklaret, hvad det hele gik ud på. Det gjorde man ikke. I stedet fik lærlingen fem minutter til at føje sig bort. Som et kuriosum kan det tilføjes, at læresvenden efter bortvisningen oprettede sit eget firma med andet navn og andre ydelser end "fantom-virksomheden". Lærlingen derimod gik arbejdsløs frem til nytår, hvor han heldigvis fik beskæftigelse i en it-virksomhed.
Afgørelsen i Tvistighedsnævnet var baseret på tætte dommerstemmer, og vi ønsker at få andre til at se på denne sag - derfor har PROSA besluttet at videreføre sagen i byretten.
Tvistighedsnævnet
Nævnet behandler klager i forbindelse med uoverensstemmelser mellem en praktikvirksomhed og en elev/lærling på det pågældende sted. Forinden skal der søges forlig lokalt og i det relevante Faglige Udvalg.
Nævnet består af syv medlemmer: En formand, der er dommer, og seks medlemmer fra henholdsvis arbejdstager- og arbejdsgiversiden.
Alle medlemmer er beskikkede af undervisningsministeren og sidder for en fireårig periode.
