Arbejdsmarkedet

Ny barselsaftale er en sejr for ligestillingen

Regeringen og støttepartiernes aftale om ligestilling af barselsrettigheder er en længe ventet sejr for ligestillingen. ”Men vi mangler stadig, at der følger fuld lønkompensation med barselsorloven”, siger næstformand i PROSA, Hanne Lykke Jespersen.

- Den lige fordeling af orlov mellem mødre og fædre er en sejr for begge køn. Kvinderne bliver bedre stillet på arbejdsmarkedet, og mændene bliver bedre stillet i faderskabet, siger PROSA-næstformand Hanne Lykke Jespersen om den barselslovgivningsaftale, regeringen og støttepartierne indgik 26. oktober 2021.

Hun peger også på, at det er positivt, at aftalen tager højde for behov i regnbuefamilier og hos soloforældre, som blandt andre PROSA har efterspurgt i processen frem mod aftalen. Men helt i mål kom aftalen alligevel ikke, vurderer næstformanden.

Barselsorlov bør følges af fuld lønkompensation

- Hvis der med aftalen skal opnås reel lighed, bør modellen ledsages af fuld lønkompensation. Der er ikke frit valg, når der i en familie er stor lønforskel. Så er det jo økonomisk dyrt, at den højtlønnede tager orloven. Det betyder også, at kampen for fuld lønkompensation under barsel nu er en fælles kamp for forældre, siger Hanne Lykke Jespersen, som peger på muligheden for yderligere brug af barselsfonde for at dække arbejdsgivernes udgifter.

- Omkostningerne skal arbejdsgiverne selvfølgelig have hjælp til. Derfor bør dækningen i barselsfondene udvides, og det bør ikke være frivilligt, om arbejdsgivere vil benytte sig af den, sådan som det er i dag. Det skal være lønmodtageres ret, fastslår PROSA-næstformanden.

Udover fuld lønkompensationen havde Hanne Lykke Jespersen også gerne set, at selvstændige var omfattet af reglerne om lige deling af barslen.

- De selvstændige er desværre røget ud af aftalen, og det er en skam. Selvstændige har lige så meget ret til forældreskabet som lønmodtagere, siger hun.

Hovedpunkterne i den nye barselsaftale:

  • Aftalen sikrer en ligelig fordeling af orlov mellem mødre og fædre, så mor og far som udgangspunkt hver får 24 ugers orlov efter barnets fødsel.
  • For lønmodtagere vil ni ud af de 24 orlovsuger være øremærket som følge af EU’s orlovsdirektiv.
  • Solofædre bliver ligestillet med solomødre i forhold til antallet af orlovsuger efter fødslen, så begge får 46 ugers orlov hver. Samtidig vil soloforældre få mulighed for at overdrage en del af deres orlov til et nærtstående familiemedlem.
  • LGBT+-familier får mulighed for at fordele orloven mellem op til fire forældre.
  • Kravet om ni ugers øremærket orlov gælder kun for lønmodtagere. Det vil sige, at ledige, studerende og selvstændige er undtaget. Er man ikke lønmodtager, kan man derfor vælge at overdrage op til 22 uger (9 + 13 uger) til den anden forælder.
  • Den øremærkede orlov skal afholdes inden barnets første leveår.

Læs Beskæftigelsesministeriets faktaark om ordningen her.