Historien om WikiLeaks er efterhånden lang. Så lang, at det kan være svært at holde styr på sandheder og løgne. Men noget tyder på, at det koger bag dørene i Det Hvide Hus. WikiLeaks har truet verdensfreden, med snak og lækager af fortrolige dokumenter.
Men nu er katten også begyndt at løbe efter musen. WikiLeaks har det sidste halve år, måttet kæmpe for at opretholde sit site, sine publiceringer, mens manden i spidsen er blevet jagtet af Interpol for voldtægt. Men før vi når hertil, kræves et indblik.
Konceptet WikiLeaks
WikiLeaks har sin første publicering i december 2006. Hele tanken bag organisationen er, at de publicerer dokumenter, de får tilsendt af anonyme kilder. Ansatte journalister i non profit-organisationen behandler dokumenterne og udgiver de informationer, de finder vigtige.
Sjældent ved WikiLeaks, hvem kilden er, og det er aldrig sket, at den person, der har leveret de hemmelige filer, er blevet afsløret.
Selve konceptet lever via internettet. Pengene kommer fra donationerne, og historierne kommer fra anonyme kilder. Det er der intet ulovligt i. WikiLeaks har kæmpet over hundrede juridiske sager, men er aldrig blevet fældet. Og det er på trods af stribevis af alvorlige anklager og afsløringer siden deres grundlæggelse 6. december 2006.
The big bang
2010 blev året, der fortalte hele verden, hvad WikiLeaks står for. I april lækkede WikiLeaks en video med amerikanske soldater, der fra en helikopter skyder en flok irakere og deriblandt to journalister. Angrebet finder sted i Bagdad. Ud over de to journalister bliver to børn også dræbt under luftangrebet. Videoen hedder ”Colleteral Murder” og har over 10 millioner visninger på YouTube.
Sagen er uheldig for det amerikanske militær. Bedre bliver det ikke, når WikiLeaks lækker 92.000 fortrolige siders militærdagbog med ubehagelige afsløringer. Og nu sidder WikiLeaks med en kvart million dokumenter, som de løbende behandler og udgiver. Foreløbig er kun 2.000 sider blevet lækket. Flere oplysninger er allerede sivet ud. Krigen i Irak og Afghanistan har medført drab på civile, der stiller USA og de allierede (bl.a. Danmark) i et dårligt lys. USA’s tanker om deres fjender og allierede er også spændende godnatlæsning. Oplysninger, der har givet begge lejre lidt at tænke over.
WikiLeaks har i øjeblikket førerbolden. Verdens stormagter står skakmat og kan kun vente på, at flere ubehagelige oplysninger slipper ud i offentligheden.
Boykotten starter
Men helt skakmat står USA selvfølgelig aldrig. Stormagten slår igen og rammer der, hvor det gør mest ondt. WikiLeaks økonomi får sig først en skramme, da Bank of America, Mastercard, Paypal og flere andre firmaer trækker den hjælpende hånd tilbage.
Og det kunne være dødsstødet, når WikiLeaks levebrød er donationer, og bankoverførsler er deres livslinie. Men store private indsamlinger tyder på, at bankernes first strike ikke fik blodet til at flyde hos WikiLeaks.
Dernæst blev WikiLeaks website angrebet. Både ved et hackerangreb og da Amazon på amerikansk ordre hiver sin serverplads tilbage. Men heller ikke dette fik WikiLeaks til at bløde. På no time er deres site blev spejlet af såkaldte mirrors, der puster nyt liv i WikiLeaks’ eksistens.
Næste offer: Bankerne
WikiLeaks’ meget kontroversielle talsmand, Julian Assange, der kan siges rigtig meget om, har smidt næste trumf: Bankerne.
Ifølge J. Assange holder WikiLeaks i øjeblikket på informationer, der kan true én til to store amerikanske banker. Og ordene taler for sig selv. Hans trussel fik øjeblikkeligt virkning på aktiemarkedet, da kursen på de store amerikanske banker faldt.
Ifølge Julian Assange vil udgivelserne komme i starten af året.
Så kan WikiLeaks stoppes?
Det korte svar er: NEJ
Det korte amerikanske svar er: Yes, we can!
De nyeste vigtigste afsløringer:
- USA laver grin med sine allierede
- Tyskland og USA uenige om menneskerettigheder
- USA vil have uran ud af hænderne på Pakistan
- Snak om at Nordkorea muligvis kollapser
- Guantanamo-fanger skal flyttes
- Mistanke om korruption i Afghanistan
- USA mener, nogle allierede støtter terror
- Kina hacker Google og Dalai Lama
- Hån og latterliggørelse af afrikanske statsledere
- Bekymrende tætte forbindelser mellem den russiske premierminister, Vladimir Putin, og Italiens premierminister, Silvio Berlusconi
