Ansættelsesforhold

15.000.000 går i medlemmernes lommer

I 2004 har PROSA hentet mere end 15 mio. kr. hjem til medlemmerne i den individuelle medlemsservice. Og så er de mange penge, som hentes af vore mange tillidsrepræsentanter ikke medregnet. Her kan læse om nogle af de typiske sager.

 

Den mest typiske sag de seneste år har desværre været en konkurs. Det er dem vi har haft allerflest af, og det er derfra de fleste penge, som vi har hentet hjem til medlemmerne, kommer. Antallet af konkurser er dog heldigvis faldende. Mange oplever, at en virksomhed som de har været glad for at være i gennem mange år, pludseligt drejer nøglen om. I andre tilfælde er det knapt så overraskende. Medlemmerne har måske bemærket, at det f.eks. har knebet med at få leverancer og nogle kender til mange rykkerbreve. Der er også mange tilfælde, hvor det gennem måneder har knebet med at få løn til tiden. I enkelte tilfælde oplever vi medlemmer, som slet ikke har fået løn i mange måneder. Det kan ikke anbefales. Der mistes næsten altid penge på dén konto. Dels har man en forpligtelse til at være aktiv for at få sin løn, dels er der loft over udbetalingerne fra Lønmodtagernes Garantifond. Der kan højst udbetales 110.000 kr. efter skat og feriepenge. Hvis man har flere penge til gode, må man stille sig op i køen sammen med de andre kreditorer - og det er sjældent, at der er det store at hente ad den vej. Det er vigtigt ikke at have store udlæg for sin virksomhed, herunder kørepenge. Den slags dækkes nemlig ikke af Lønmodtagernes Garantifond. Det er også en god idé at have ansættelseskontrakter, lønsedler m.v. derhjemme. Husk altid ved betalingsstandsning, konkurs eller manglende lønudbetaling: henvend dig straks i PROSA. Vi har lavet en pjece med gode råd i forbindelse med konkurs. Den kan downloades på www.prosa.dk/publikationer. I 2004 hentede vi godt ni mio. kr. hjem til medlemmerne i forbindelse med konkurs.

Afskedigelser
Afskedigelser ser vi desværre også mange af. Og der bliver mange sager ud af det, bl.a. fordi mange arbejdsgivere ikke længere fritstiller. De satser så på at spare penge, hvis medlemmet får arbejde et andet sted. Men det giver mange konflikter i opsigelsesperioden og mange bortvisninger, fordi mange arbejdsgivere søger efter den mindste anledning til at slippe af med folk hurtigt og uden omkostninger. Vi vinder de fleste bortvisningssager. Der skal noget meget alvorligt til, for at en medarbejder kan bortvises.

Hvad skal der til for at bortvise?
I dagligsprog siger man ofte, at man skal "tage af kassen". Det kan være, hvis man f.eks. tager den kode, man udarbejder med hjem og bruger til andet formål, eller hvis man driver anden virksomhed i arbejdstiden. Grov illoyalitet kan også føre til bortvisning. Men selve afskedigelsen kan selvfølgelig også være uberettiget. Hvis man har været ansat i mere end et år, når man bliver afskediget, kan der være mulighed for en godtgørelse, hvis afskedigelsen er uberettiget. Ofte indgår der it-problematikker i opsigelserne, så her har vi god brug for vores it-kendskab, når vi skal vinde sagerne. PROSA har i 2004 hentet næsten to mio. kr. hjem til medlemmerne i forbindelse med usaglige opsigelser og bortvisninger.

Opsigelsesvarslet
Vi har også mange sager med for kort opsigelsesvarsel. Ofte gives der det varsel, som står i kontrakten, men måske er det forkert. Ofte er der tale om forsøg på at omgå funktionærlovens opsigelsesvarsler f.eks. ved at kalde ansættelsen for en tilkaldeordning. Men den går altså ikke, hvis det ikke reelt er sådan, det er. Vi anbefaler, at du altid henvender dig, når du er blevet afskediget. Så kan du få checket om varslet er i orden, om afskedigelsen er i orden, og om du i øvrigt får det, du har ret til. PROSA har i 2004 hentet næsten ½ mio. kr. hjem til medlemmer, som har fået for kort opsigelsesvarsel.

Andre forhold i forbindelse med opsigelsen
Vi er i øvrigt ofte med til forhandlinger om vilkårene ved en opsigelse. Her lykkes det af og til at få en fratrædelsesgodtgørelse. Udbetaling af overarbejde kan også være et element her. Det lykkes også af og til at skaffe en fritstilling til medlemmet. Her har vi i 2004 hentet ca. 400.000 kr. hjem til afskedigede medlemmer.

Barsel
Vi har rigtigt mange henvendelser om barsel. Først og fremmest spørgsmål, fordi den "fleksible barselsordning" ikke altid er så fleksibel endda. Og i hvert fald er der mange, der har problemer med at finde ud af, hvad der egentlig gælder. Herudover har vi en række sager, fordi der fortsat er arbejdsgivere, der afskediger kvinder på grund af graviditet eller barsel. Det kan ikke anbefales. Det er nemlig arbejdsgiveren, som alene har bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldes graviditet eller barsel. Vi har udgivet en pjece om barselsorloven. Den kan downloades på www.prosa.dk/publikationer.

Manglende løn, feriepenge
Vi får også mange henvendelser fra medlemmer, som ikke får udbetalt hele deres tilgodehavende løn. Efter afslutningen af et ansættelsesforhold er der også ofte problemer med udbetaling af feriepenge. Den slags henvendelser medførte i 2004, at vi hentede godt 2,5 mio. hjem til medlemmerne.

Udbetaling af overarbejde
Mange medlemmer henvender sig, fordi de har en stor pukkel af overarbejde, når ansættelsesforholdet afsluttes. Det skal siges, at det er et meget vanskeligt område at få sin ret. Lønmodtageren skal kunne bevise, ikke bare, at timerne er leveret, men at arbejdsgiveren vidste det og krævede det, og at der er en aftale om udbetaling. Derfor er det også kun blevet til 135.000 kr. i 2004.

Manglende ansættelseskontrakt
Mange medlemmer får ikke en ansættelseskontrakt, eller de får den ikke til tiden. Til tiden er senest en måned efter ansættelsen blev påbegyndt. Vi anbefaler dog, at man får ansættelseskontrakten, inden man begynder på sit nye arbejde, så man kender og har mulighed for at tage stilling til vilkårene. I 2004 har arbejdsgivere måttet betale 30.000 kr. til PROSA-medlemmer for manglende ansættelseskontrakter.

Klausuler
Klausuler er også et af de store problemer for medlemmerne. Selv om arbejdsgiveren gerne kræver bevægeligheden begrænset for medlemmerne, er det ikke altid, de er villige til at betale, hvad det koster. I 2004 har vi hentet godt 250.000 kr. hjem til medlemmer for deres klausuler. Herudover lykkes det os i et antal tilfælde, at få medlemmet frigjort fra deres klausuler. Det er typisk fordi, de ikke lever op til lovgivningens krav, men det lykkes da også af og til at forhandle sig til mindre omfattende klausuler.

Arbejdsskade
Det er ikke mange af arbejdsskaderne i vort fag, der anerkendes. Arbejdsmiljøudvalget arbejder selvfølgelig løbende på, at dette skal lykkes. Især kunne vi ønske os museskader og psykiske skader anerkendt. Der er i 2004 hentet ca. 270.000 kr. ind i forbindelse med arbejdsskadesager.

Arbejdspres
Det er et af de store problemer i vort fag. Mange medlemmer har meget lange arbejdsdage og bliver oven i ofte kaldt, når de lige troede, de skulle have fri. Oven i købet foregår den lange arbejdsdag ofte under et voldsom tidspres. Det giver os anledning til mange sager. Vi har ind i mellem sager, hvor det lykkes at få arbejdsgiveren til at forbedre arbejdsvilkårene, men desværre ender det oftest med, at medlemmet må ud fra arbejdspladsen af hensyn til helbredet. Vi ser desværre rigtigt mange medlemmer, som går ned med depressioner efter lange pressede forløb. Vi har i 2004 hentet 30.000 kr. hjem til et medlem i forbindelse med sådan en sag.

Individuelle lønforhandlinger
Vi har rigtigt mange henvendelser i forbindelse med individuelle lønforhandlinger. Det er både, når man som nyuddannet skal ud og have sit første job, men det er også medlemmer, som kan se i lønstatistikken, at de halter langt bag efter andre i faget, og ikke rigtigt kommer ud af stedet. For de fleste er det en samtale med gode råd om lønforhandling. Inden for kommunerne er det dog ofte nødvendigt, at det er os der deltager i lønforhandlingerne. I disse sager har vi i 2004 hentet ca. 130.000 kr. hjem til medlemmerne.

Aktieoptioner
Vi har haft en del sager vedr. aktieoptioner. De har først og fremmest handlet om, at arbejdsgiveren ikke ville af med aktierne, hvis medlemmet var fratrådt. Denne type sager er i Højesteret faldet ud til vores fordel. Til gengæld har regeringen så ændret lovgivningen på området. Sagerne har i 2004 indbragt medlemmerne ca. 87.000 kr. PROSA har udgivet en pjece om aktieløn. Den kan downloades på www.prosa.dk/publikationer.

Ændring af løn- og ansættelsesvilkår
Vi har meget ofte henvendelser fra medlemmer, hvor arbejdsgiveren vil ændre på ansættelsesforholdene. Dette er oftest rådgivningssager. Vi fortæller medlemmet, at væsentlige ændringer af ansættelsesforholdet kun kan ske, hvis arbejdsgiveren varsler det konkret over for den enkelte. Varslet skal være mindst lige så langt som arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Medlemmet kan så acceptere ændringen eller betragte sig som opsagt. Det er ikke så ofte, at vi direkte er inde i disse sager i forhold til arbejdsgiveren. Som regel bøjer arbejdsgiveren sig for, at der skal gives et varsel. Der er dog hentet 10.000 kr. hjem til et medlem i sådan en sag.

Ikke alt er penge
Men vi har også mange sager, som ikke drejer sig om penge. Nedenfor kan du se lidt om, hvilke sager det mest drejer sig om.

Ansættelseskontrakter
En anden meget typisk sag er gennemsyn af ansættelseskontrakter. Mange medlemmer benytter sig af tilbuddet om at få gennemset sin ansættelseskontrakt, inden den skrives under. Det kan vi kun anbefale. Det giver klarhed over, hvad man egentlig skriver under på, og hvad der evt. mangler, og det giver mulighed for at få ændret nogle ting, inden underskriften. Og så giver det PROSA mulighed for at være opdateret med udviklingen i ansættelseskontrakter.

Outsourcing - virksomhedsomdannelser
Outsourcing, insourcing, udlicitering, opkøb, frasalg og opsplitning af virksomheden. Mulighederne er mange, og de benyttes særligt ofte i vort fag. Vi har mange medlemmer, som har været igennem rumlen flere gange. Vi får ofte henvendelser i denne situation. Ofte får medlemmerne alt for få oplysninger fra arbejdsgiveren, om hvad der er ved at ske, og hvad det betyder for de ansatte, og derfor bliver de utrygge ved situationen. Det er heller ikke usædvanligt, at der sker afskedigelser som et led i eller i kølvandet på disse virksomhedsomdannelser. Hvis der er tale om en virksomhedsoverdragelse, må der ikke ske afskedigelser på grund af virksomhedsoverdragelsen, men det må der desværre godt pga. omstruktureringer og rationaliseringer, som er en direkte følge af virksomhedsoverdragelsen. PROSA har udgivet en pjece om outsourcing. Den kan downloades på www.prosa.dk/publikationer.

Rådighedsvagter
Vi får rigtigt mange henvendelser fra medlemmer, som skal til at indgå aftaler om rådighedsvagter. Vi udleverer i den forbindelse forslag til en aftale om rådighedsvagt. Der er mange ting at tænke på, hvis man vil sikre sig mod rovdrift. Vi deltager også gerne i forhandlingerne, hvis det ønskes.

Hvornår ferie?
Vi har tidligere behandlet spørgsmålet om udbetaling af feriepenge, men der knytter sig mange flere spørgsmål til ferien. Et af de hyppige er, hvornår ferien skal afholdes. Dette kommer især tit på tale i forbindelse med opsigelser, hvor arbejdsgiveren ofte pålægger ferie samtidig med, at de kræver, at folk står til rådighed, og den går selvfølgelig ikke. Et andet spørgsmål er, om arbejdsgiveren må ringe til medarbejdere, når de har ferie, og hvad medarbejderen så skal have for det. Det ligger helt fast, at det må de under ingen omstændigheder. Derfor er der heller ingen regler om betaling for det. Vi har udgivet en pjece om ferieloven. Den kan downloades på www.prosa.dk/publikationer

Ophavsret
Vi får også en del spørgsmål om ophavsret. Når man er i et almindeligt ansættelsesforhold, er det helt klart. Det er arbejdsgiveren, der har ophavsretten til det, du laver i forbindelse med dit arbejde - også selvom du laver det i fritiden. Hvis du vil lave noget i fritiden, skal du på forhånd have en aftale med din arbejdsgiver om det. Ellers bliver du let snydt. Hvis du derimod laver noget som freelancer, er det dig der har ophavsretten til det, du laver, med mindre der aftales noget andet. Vi har lavet en pjece om ophavsret. Den kan downloades på www.prosa.dk/publikationer.

Flexjob
Vi får også stadigt flere flexjobbere i faget. Dels fordi mange medlemmer ikke kan holde til fuld tid og tempo, men også fordi mange med fysiske begrænsninger, omskoles til flexjob i it-faget. Her er vi ofte på banen for at sikre, at løn- og arbejdsforhold er i overensstemmelse med lovgivningen på området.