1973
To år efter Lønnings- og pensionsministeriet i cirkulæreskrivelsen af 4. marts 1971 anmodede ministerierne om at påse, at der ikke blev kønsdiskrimineret i stillingsannoncer ”for så vidt angik stillinger, der efter deres art kunne bestrides af såvel kvinder som mænd”, er den stadig gal, påpeger skribenten JAN i Prosabladet nr. 7 i 1973.
Faktisk er Folketingets ombudsmand her i 1973 nødt til at bede omtalte Lønnings- og pensionsministerium om igen at gøre de andre ministerier opmærksomme på cirkulæret.
”Det er altså 2 år efter fortsat nødvendigt at gøre det offentlige opmærksom på, at de skal følge sådanne rimelige henstillinger,” skriver JAN og fortsætter: ”Det drejer sig specielt om stillingsbetegnelser som ”kontordame”, ”piccoline”, ”hulledame”, ”kantinedame” og ”børnehavelærerinde”, der anses for at være i modstrid med retningslinjerne”.
2021
”Vi fraråder, at du bruger udtryk som "rengøringskone", "stuepige", "altmuligmand" eller "servitrice", medmindre stillingsannoncen klart tilkendegiver, at stillingen kan besættes af både mænd og kvinder”.
Sådan skriver arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv på sin hjemmeside under overskriften ”Det må du ikke skrive i en jobannonce” henvendt til sine medlemmer her i 2021.
En jobannonce bør naturligvis indeholde en beskrivelse af de væsentligste faglige og personlige kvalifikationer, som eftersøges hos den nye medarbejder. ”Til gengæld er det vigtigt, at I ikke kommer til at overtræde diskriminationslovgivningen,” lyder advarslen dog.
Diskriminationslovgivningen forbyder nemlig blandt andet, at der lægges vægt på køn, når der skal findes en ny medarbejder.
Hvis det er afgørende, at stillingen besættes af enten en mand eller kvinde, skal arbejdsgiveren søge om dispensation i ministeriet til at ansætte en medarbejder af et bestemt køn. Eksempelvis hvis man skal ansætte en medarbejder på et krisecenter for voldsramte kvinder eller mænd.