Kort før jul 1990 var verdens første webbrowser klar. Tim Berners-Lee havde udviklet et program, der kunne præsentere HTML-sider og navigere rundt i hans nyligt udviklede hypertext-system baseret på HTTP, som han kaldte World Wide Web. Browseren fik det lettere fantasiløse navn WorldWideWeb – bemærk de manglende mellemrum - som senere blev omdøbt til Nexus for at undgå forvirrende forvekslinger mellem browseren WorldWideWeb og informationsrummet World Wide Web.
Next og Objective-C
Som ansat hos CERN havde Tim Berners-Lee en højtydende Next-arbejdsstation til sin rådighed. På den anvendte han Objective-C til at udvikle verdens første browser. Udviklingsmiljøet på Next-arbejdsstationen var ifølge Tim ganske enestående for sin tid.
– Det var et fremragende udviklingsmiljø. På et par måneder kunne jeg udvikle, hvad der ville have taget mig et år på andre platforme, forklarer Tim Berners-Lee i en gennemgang af webudviklingen på World Wide Web Consortiums website.
Der var dog et problem: Tims kollegaer hos CERN og på andre forskerinstitutioner rundt om i verden havde adgang til kraftige Next-arbejdsstationer med en god GUI og nok processorkraft til at køre browserprogrammet, men for langt de fleste af internetbrugerne på det tidspunkt foregik adgangen til internettet via terminaler og Telnet.
Telnet-adgang til WWW
For at de også kunne få adgang til det nye web udviklede Nicola Pellow fra World Wide Web-gruppen i CERN en terminalbaseret browser, som hun kodede færdig, kort tid efter Tims WorldWideWeb-browser var klar. Mange af de første webbrugere benyttede hendes Line Mode Browser til at "telnette" ind til info.cern.ch, som var webadressen for verdens første webserver.
Den glemte udvikler
Der blev efterhånden udviklet flere browsere. Berkley-studenten Pei Wei udviklede ViolaWWW til X-Windows på Unix, og den browser var gennem et godt stykke af webs tidlige barndom den bedste browser.
– Pei Wei er gået ubemærket gennem historien, selvom der var et år eller mere, hvor Viola var den bedste måde at browse på. Det var den drivende kraft ved installationen af nye servere, og eksempelvis var det den anbefalede browser hos CERN, lyder det rosende fra Tim Berners-Lee.
Viola-browseren var skrevet i programmeringssproget Visually Interactive Object-oriented Language and Application og var på mange måder forud sin tid. Ved lanceringen i april 1992 havde browseren eksempelvis mulighed for at køre scripts og applets.
Marc, Mosaic og Netscape
Viola-browseren var også med til at inspirere en ung Marc Andreessen hos National Center for Supercomputing Applications (NCSA). Sammen med kollegaen Eric Bina skrev Marc Andreessen NCSA Mosaic-browseren, som blev startskuddet til en eksplosion i web-interessen. I modsætning til Nexus og Viola, som viste billeder i separate vinduer adskilt fra tekstindhold, kunne Mosaic-browseren vise billeder med tekst i det samme vindue. Samtidig var Mosaic-browseren brugervenlig og nem at installere, så den fandt hurtigt en stor brugerskare.
IBM tidligt ude, Microsoft venter
Mosaic-browseren blev lanceret i 1993, og på det tidspunkt var det forskningsinstitutionerne, der drev browserudviklingen. De etablerede it-firmaer var dog begyndt at lægge mærke til den voksende interesse for World Wide Web – og behovet for programmer til at navigere rundt på web.
IBM lancerede derfor Web Explorer med OS/2 Warp i 1994, men selvom browseren blev kåret som den bedste browser af Internet Magazine i november 1994, valgte IBM kort tid efter at standse udviklingen. I stedet anbefalede IBM webbrowseren Netscape Navigator fra firmaet Netscape Communications, som Marc Andreessen stiftede i 1994 (firmaet hed oprindeligt Mosaic Communications, men ændrede navn til Netscape, da NCSA havde rettighederne til Mosaic-navnet).
Året efter kom Microsoft ind i kampen med Internet Explorer 1.0 som blev lanceret i august 1995. Den version baserede sig på Mosaic-kode licenseret fra firmaet Spyglass, som havde købt rettighederne til Mosaic-koden fra NCSA.
Browserkrigen i 1990'erne
Var Microsoft kommet for sent til browsermarkedet? I 1995 sad Netscape på over 85 procent af markedet, men via sin dominerende position som leverandør af styresystem til pc'erne havde Microsoft en stor fordel. Internet Explorer blev leveret sammen med Windows-styresystemet, og langsomt voksede Internet Explorers markedsandel på bekostning af Netscape.
Kampen mellem Netscape og Internet Explorer benævnes ofte den første browserkrig, og den blev udkæmpet ved blandt andet at introducere nye ikke-standardiserede browser-features, ofte i form af proprietær teknologi som eksempelvis Microsofts ActiveX.
Det stred imod Tim Berners-Lees vision om et web bygget på åbne standarder. Han grundlagde organisationen World Wide Web Consortium i oktober 1994 for at skabe åbne webstandarder og advarede webudviklere mod at benytte sig af features, som var kontrolleret af ét firma og i stedet anvende åbne standarder:
– De kloge virksomheder konkurrerer på implementeringen (af standarder, red.): De mange aspekter såsom funktionalitet, hastighed, brugervenlighed og support, som adskiller produkter.
Microsofts de facto-monopol
Tim Berners-Lees advarsel forhindrede dog ikke Microsoft i at opnå dominans på browsermarkedet med langt over 80 procent markedsandel i tidsrummet 2000 til 2006. Dominansen på browsermarkedet fik tilsyneladende Microsoft til at miste interessen for videreudvikling af Internet Explorer. Internet Explorer 6, som blev lanceret i 2001, havde alvorlige sikkerhedsproblemer og understøttede ikke rigtigt nye webstandarder som CSS 2. Alligevel gik der fem år, før Internet Explorer 7 blev lanceret i 2006.
Stilstanden på browsermarkedet blev brudt, da det skrantende Netscape frigav kildekoden til Netscape-browseren og oprettede Mozilla-stiftelsen til at varetage videreudviklingen af en open source-browser. Resultatet blev Firefox, der langsomt begyndte at udfordre Microsoft-monopolet med en brugervenlig browser baseret på åbne webstandarder.
Chrome , Firefox, Edge og Safari
Da Google lancerede sin Chrome-browser i 2008, blev der sat yderligere skub i innovationen inden for browserteknologi, ligesom det voksende tablet- og mobil-marked, hvor Apples Safari-browser er markant repræsenteret, har været med til at sætte fut i browserudviklingen.
Til forskel fra den første browserkrig føres krigen denne gang ved at være bedst til at implementere de åbne webstandarder. Det er senest understreget af Microsofts beslutning om at droppe Internet Explorer og tilhørende proprietære features for i stedet satse på Edge og åbne standarder.
25 år efter at Tim Berners-Lee færdigkompilerede første udgave af WorldWideWeb, er browserudviklingen i fuld gang.
Billedtekst – Tim Berners-Lee
Tim Berners-Lee udviklede verdens første browser for 25 år siden.
(Fotograf: Paul Clarke)
Billedtekst – Verdens første browser
Verdens første browser, WorldWideWeb, kunne bruges som editor og oprette hyperlinks mellem HTML-sider. Skærmbilledet fra 1993 viser, hvordan der linkes fra ”Tim's Home Page” med ordet ”altas” (formentlig en tastefejl) til ”CERN Experiments”-siden med en definition af, hvad Atlas er.
(Skærmbillede fra W3C)
Du kan se Objective-C-koden for WorldWideWeb-browseren her goo.gl/1MDvlJ
Billedtekst – Browsertidslinje
Tim Berners-Lees første browser fra 1990 fik følgeskab af en lang række browsere udviklet gennem 1990'erne og fra 2000 til nu.
(CC BY-SA 3.0: ADeveria)
