3 gode råd til legitime algoritmer

Legitime algoritmer

Læs tre gode råd fra lektor på Department of Computer Science og initiativtager til Confronting Data Co-lab, Naja Holten Møller, som netop har holdt foredraget "Algoritmer skal være legitime".

Til foredraget: ”Algoritmer skal være legitime” satte Naja Holten Møller, lektor på Department of Computer Science, University of Copenhagen - DIKU og initiativtager til Confronting Data Co-lab lnkd.in/dfMUuniH fokus på systemets og samfundets håndtering af vores data. Her er hendes tre gode råd:

  1. Undersøg antagelser om en opgave/ praksis sammen med dem som løser opgaven til dagligt inden AI-løsninger designes. Vær især opmærksom på modstand fra interessenter. Denne modstand kan ’omforme’ centrale antagelser på vigtige måder, og være afgørende for løsningen legitimitet i sidste ende.
     
  2. Data som grundlag for AI-løsninger genereres ikke ud af ingenting. Forstå derfor de betingelser data er blevet til under, og hvad interessenter betragter som grænserne for brug af de specifikke data i AI-løsninger. Det er vigtigt at følge op på, om betingelserne for tilblivelsen af data ændrer sig, fx lovgivningen.
     
  3. Det bør være de relevante interessenters begreber AI-løsninger testes op imod – ikke omvendt. Det er derfor vigtigt at søge en bredere legitimitet end 'blot' anvendeligheden af løsninger. Den brede legitimitet af AI-løsninger er samtidig en ”linse” til at få øje på mulige etiske problemstillinger.

Husk, at alle kurser i PROSA er gratis for medlemmer. 

> Få hele overblikket her
- og har du en ide til et fedt kursus, så lægger vi os i selen for at tilbyde det.


> Se mere på LinkedIn

Cookie-samtykke