Knap halvdelen af alle danskere vil gå ned i løn for en kortere arbejdsuge. Sådan lød et af de mange take-aways da PROSA afviklede en debat om 30-timers arbejdsuge under Folkemødet.
"Det er vigtigt for vores medlemmer at opretholde deres work-life balance. Siden 2022 har PROSA kæmpet for en 30-timers arbejdsuge, og sidste år lavede vi den første IT-overenskomst med fuld løn med virksomheden Tetrabit. De teknologiske fremskridt, som vi forventer at se inden for blandt andet AI, vil kunne hjælpe på visse områder," sagde PROSAs næstformand, Curt Kjærsgaard Raavig.
Han henviste til paneldeltagerne fra virksomheden Panzerglass, som allerede praktiserer en 4-dages arbejdsuge. Herfra opsummerede direktør Casper Aaen erfaringerne:
"Noget, der har fungeret for os, er implementeringen af daglig 'fokustid', hvor medarbejderne kan arbejde uforstyrret. Vi har også skåret ned på diverse rapporter og begrænset antallet af møder for at anvende tiden mere konstruktivt. Disse tiltag har vist sig at øge effektiviteten, og i gennemsnit har vores medarbejdere kun 0,7 sygedage. Men det kræver en ekstrem indsats både fra ledere og medarbejdere for at fungere”.
Virksomhedens erfaringer flugter med den række undersøgelser, som viser at produktiviteten ikke falder ved at indføre den kortere arbejdsuge, samtidig med at trivslen blandt de ansatte stiger.
”Det er win-win og bemærkelsesværdigt. Derfor vil vi fortsat kæmpe for en kortere arbejdsuge," lovede Curt Kjærsgaard Raavig.
45.000 danskere er blevet udsat for deepfakes
Deep fakes er blevet et stigende problem i den digitale verden, især efter at stadig bedre AI-apps, gør det muligt at alt fra vellignende fotos, lydoptagelser og til videoer med blot få klik og personinformationer blandt andet kopieret fra andres sociale medier.
Der har været flere sager om børn, som har fået delt videoer, hvor de er manipuleret ind i pornografisk indhold, og deep fakes er næsten blevet en del af virkeligheden for offentlige personer. Men hvordan kommer vi krænkelserne bedst til livs – og hvor skal grænsen gå?
Det spørgsmål havde PROSA sat til debat og inviteret Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet, som selv har oplevet hvordan pornografisk manipulerede fotos af hende er blevet delt i cyberspace.
"Jeg er flere gange blevet kontaktet af politiet, som har fået indsendt manipuleret, pornografisk eller voldeligt materiale af mig," sagde Johanne Schmidt-Nielsen ved PROSAs anden debat om deepfakes.
"Jeg er en voksen kvinde på 40 år, og jeg tør kun gisne om, hvordan det må føles for en 11-12 årig at opleve det samme. Vi ved, at der er mange alvorlige afpresningssager med børn på baggrund af manipuleret materiale," fortsatte Johanne Schmidt-Nielsen og understregede, at hvis et barn udsættes for eller modtager deepfakes, skal vedkommende dokumentere og anmelde det – for eksempel via Red Barnets rådgivningslinje "Slet det".
"Omkring 45.000 mennesker i Danmark har oplevet at få delt et manipuleret billede af dem mod deres vilje. Mange tror, at det er lovligt at producere deepfakes, fordi det er så nemt, men det er dybt ulovligt, og ofrene har ret til både juridisk bistand og erstatning," sagde Johanne Schmidt-Nielsen.
Meddebattøren var Maibritt Berlau fra Sex og Samfund. Hun kunne fortælle at problemet er i stigning og omfanget allerede stort.
"Hos Sex & Samfund oplever vi, at deepfakes er et voksende problem, og at det bliver lettere og lettere at producere. Vi opfordrer derfor politikerne til at lovgive imod fremstilling af manipulerede billeder uden samtykke, da man har ret over sin egen krop. Reaktionerne kan være lige så voldsomme som ved fysiske overgreb og kan have langvarige konsekvenser."
PROSAs forbundssekretær, Amanda Christiansen, understregede vigtigheden af at debattere deepfakes, da problemet spreder sig som ringe i vandet, både privat, på arbejdspladser og i samfundet:Det er vigtigt, at vi sætter fokus på deepfakes. Uanset om det er video, lyd eller billeder, kan det have indflydelse på os alle sammen, vores samfund og vores demokrati. Vi ser oftere og oftere kendte og politikere udsat for det, men også helt almindelige mennesker, der bliver snydt for penge eller falske opkald på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt, at vi snakker om det og arbejder på at finde nogle gode løsninger, så vi kan få nytte af alle de goder, der også kommer med denne teknologi," siger hun.
