PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

Vi skal have stærkere regulering af sociale medier

Sociale medier har haft en negativ effekt på den demokratiske debat. De platforme, som skulle fremme åben dialog og oplyst diskussion, bidrager i stedet ofte til splittelse og udbredelse af falsk information. Det skriver Niels Bertelsen i sin formandskommentar.

PROSA har i samarbejde med Megafon lavet en befolkningsundersøgelse.
Den tegner et bekymrende billede af danskernes opfattelse af teknologiens indflydelse på samfundet og demokratiet.Mens digitalisering og teknologiske fremskridt ofte hyldes som midler til at forbedre vores liv, afslører undersøgelsen en dybere uro over, hvordan disse fremskridt faktisk påvirker vores demokratiske institutioner og samfundets sammenhængskraft.

Selvom 57 procent af de adspurgte udtrykker tillid til offentlig overvågning, er det bemærkelsesværdigt, at hver fjerde dansker mener, at overvågningen er gået for vidt.
Offentlig overvågning kan, selvom den ofte retfærdiggøres med sikkerhedshensyn, skabe en glidebane, hvor borgernes privatliv og frihed kompromitteres.

Når overvågning bliver normen, risikerer vi at undergrave tilliden mellem borgerne og staten, hvilket er fundamentalt for et sundt demokrati.
 

68 procent mener, at der er for lidt regulering af sociale medier.


Et alarmerende flertal på 68 procent mener, at der er for lidt regulering af sociale medier.
Sociale medier har revolutioneret vores kommunikation, men har også åbnet døren for misinformation, hadtale og polarisering.

57 procent af respondenterne mener, at sociale medier har haft en negativ effekt på den demokratiske debat. De platforme, som skulle fremme åben dialog og oplyst diskussion, bidrager i stedet ofte til splittelse og udbredelse af falsk information.
 

56 procent af danskerne mener, at politikerne ikke har indblik i, hvordan den digitale omstilling påvirker borgerne.


Mistilliden til Big Tech er markant: 71 procent udtrykker skepsis over for tech-giganternes datahåndtering. Den mistillid kan ses som et udtryk for frygt for, at private virksomheder får for stor magt over vores personlige data og i sidste ende over vores liv.
Når få virksomheder har så stor indflydelse, risikerer vi en koncentration af magt, som kan true demokratiske processer og borgernes ret til privatliv.

Undersøgelsen afslører også, at 56 procent af danskerne mener, at politikerne ikke har indblik i, hvordan den digitale omstilling påvirker borgerne.
Det er bekymrende, da en manglende forståelse blandt beslutningstagere kan føre til ineffektive eller skadelige lovgivninger, der ikke beskytter borgerne tilstrækkeligt mod teknologiens negative sider.

F.eks. ønsker 93 procent lovpligtig mærkning af deep fakes, hvilket understreger den udbredte bekymring for manipulation og misinformation. Disse teknologier kan, hvis de ikke reguleres korrekt, underminere offentlighedens tillid til information og true selve kernen af det demokratiske samfund.

Vores undersøgelse sender et klart signal: Teknologiens fremmarch er ikke uden risici, og de demokratiske værdier står på spil. Det er afgørende, at vi som samfund tager disse bekymringer alvorligt og arbejder aktivt for at beskytte vores demokrati.

Det kræver en stærkere regulering af sociale medier, en kritisk gennemgang af overvågningspraksisser, og en politisk vilje til at forstå og reagere på teknologiens komplekse indvirkning på borgerne. Vores demokrati kan kun bestå, hvis vi sikrer, at teknologien tjener folket og ikke underminerer de værdier, vi sætter højt.

 

Udvalgte resultater af PROSA-undersøgelsen, som er foretaget af Megafon fra 25. – 27. maj – baseret på 1.020 respondenter:

1. 57 procent har tillid til offentlig overvågning. 21 procent svarer at de har mistillid.

2. Hver fjerde dansker (25 procent) mener, at den offentlige overvågning er gået for vidt. 40 procent mener, at det er fint nok.

3. 68 procent mener, at der er for lidt/alt for lidt regulering af sociale medier – 16 procent mener, at reguleringen er passende. 5 procent mener, at den er for stor.

4. 78 procent mener, at reguleringen af adgangen for børn under 13 år er for lille/alt for lille.

5. 86 procent mener, at de har kompetencerne til at benytte den digitale teknologi. 6 procent mener ikke, de har kompetencerne.

6. 79 procent mener, at digitaliseringen er positiv. 9 procent mener, den er negativ.

7. Et flertal på 48 procent mener ikke, at der tages tilstrækkeligt hensyn til borgerne i digitaliseringen. 38 procent mener, at der tages hensyn.

8. Der er udbredt opfattelse (56 procent) af, at politikerne ikke har indblik i, hvordan den digitale omstilling påvirker borgerne. 24 procent mener, at politikerne indblik.

9. Der er udbredt mistillid til big techs håndtering af data. 71 procent har mistillid, kun 9 procent har tillid.

10. 44 procent ønsker forbud mod, at børn under 13 år skal have mobil med netadgang. 46 procent mener, de skal.

11. 41 procent mener, at de ikke har overblik over adfærdspåvirkning brugt på platforme – 35 procent mener, de har.

12 .57 procent mener, at sociale medier har haft negativ effekt på den demokratiske debat, kun 21 procent mener, de har haft positiv effekt

13. Der er tillid til AI som noget positivt på arbejdsmarkedet. 53 procent er positive – 21 procent er negative.

14. Der er stor mistillid til AIs indflydelse på medierne/debatten. 60 procent er samlet negative eller meget negative – kun 8 procent er positive.

15. 93 procent ønsker lovpligtig mærkning af deep fakes.