Sommerferien ligger lige foran os – og dermed også en virkelighed, hvor de fleste steder gearer ned på hvilepuls, når det handler om de store politiske debatter og hektiske arbejdsdage.
Det er også en lejlighed til at gøre status og ønske god sommer til alle PROSA-medlemmer.
Overordnet set er it-faget og -branchen rigtigt gode steder at arbejde og være. Trods opbremsning i de senere år, og en række store spillere, som har trimmet antallet af ansatte meget voldsomt, så er ledigheden tæt på minimum, når man ser på PROSAs medlemmer. Der mangler stadig it-folk, og de fleste kommer hurtigt i arbejde igen, hvis de bliver ledige.
Udfordringen er faktisk at få uddannet tilstrækkeligt. At sikre større optag.
It er på alles læber og fylder stadig mere i debatten.
Første halvår af 2024 har været særdeles hektisk, når it-brillerne både zoomer indad mod Danmark og udad mod den store verden.
It-faget er generelt set ramt af den AI-hype, hvor alle investerer massivt og vil med i en af vognene på det eksprestog, som ser ud til at forandre samfundet markant i de kommende år. Herunder arbejdsmarkedet.
Der er mange spørgsmål, og svarene svæver i en krystalkugle og kan tolkes derefter.
Ét er dog sikkert: Vi står overfor store forandringer.
Hvor lander AI?
Vi står midt i en hype af en størrelse, vi ikke har set i nyere tid – slet ikke når det kommer til de mange, mange milliarder, der kastes efter kunstig intelligens, om det så er af den ene eller anden støbning.
Det er en afgørende tid, hvor vi kan vælge mange forkerte skilleveje.
I PROSA vil vi fortsat arbejde hårdt for, at AI bliver debatteret, sat på den politiske dagsorden, og at der bliver fundet svar og løsninger baseret på ekspertise og fornuft.
Vi skal tage hensyn til det velfærdssamfund, vi alle sætter pris på, og vi skal sikre et samfund, hvor alle kan følge med og er klædt bedst muligt på til at tackle verden omkring dem.
Der er grund til begejstring.
Der er grund til frygt.
Der er også grund til at forberede sig.
Begejstringen er lige for. De teknologier, vi samlet kalder AI, er ved hjælp af eksplosiv computerkraft og enorme mængder data en hjælpende hånd på utrolig mange områder – for eksempel inden for sundhed.
Vi bliver helt sikkert også rigere af AI. Vi får muligheder, vi ikke har haft før. Og vi kommer også til at løse problemer, som før var uløselige.
Hvis vi bruger det rigtigt, lærer at bruge det i skolerne, efteruddanner os og hvis vi ikke bliver slaver af teknologien, så står vi faktisk over for fantastiske år.
Kan vi følge med?
Men så kommer frygten.
For det går hurtigt. Man har indtrykket af, at alle bare vil med, opruster og løber efter samme bold, men de tænker måske ikke efter undervejs.
Hvad vil det betyde? Hvordan sikrer vi, at ansatte kan følge med?
Hvad gør vi ved samfundet og et arbejdsmarked i en overgangsperiode, hvor nogle risikerer at blive overflødige?
Hvordan tøjler vi kunstig intelligens, så den ansatte, borgeren og samfundet altid kommer først – og AI forbliver et værktøj?
Hvordan tøjler vi misbrug, samtidig med at vi optimerer muligheden for brug?
Hvad er skillelinjen mellem overvågning af ansatte og hjælp til at gøre arbejdet bedre?
Der er mange skillelinjer, som har forsider og bagsider, der skal overvejes og behandles, så det lander retfærdigt, og så vi ender med et samfund, vi gerne vil leve i og har lige rettigheder i.
Hvem skal have rigdommen – er det fællesskabet eller seks-syv store tech-giganter plus det løse?
Hvordan sørger vi for, at hypen ikke stikker af i et omfang, så vi får et sammenbrud på den anden side, fordi investeringerne slet ikke står mål med virkelighedens behov?
Hvordan sikrer vi, at arbejdsgivere og virksomheder ikke kaster alt efter en teknologi, som måske både er ufærdig og ikke helt nødvendig på bekostning af ansatte, udvikling, uddannelse og løn?
Det er der desværre allerede spæde tegn på – blandt andet i spilbranchen.
Vi mangler så at sige, at kunstig intelligens lander på begge ben i vores virkelighed – og ikke bare i vilde drømme om alt det, der er muligt.
Men det vil forandre. Og forandrer allerede.
Det bliver stensikkert meget anderledes at være juniorprogrammør, og der vil blive stillet en række nye krav til, hvordan man skal arbejde fremover, og der vil være ændringer i arbejdsform og arbejdsgange.
Her skal vi være meget mere vakse og proaktive. Ikke bare flyve begejstrede afsted, men også være forberedte.
Teknologiforståelse – så tidligt som muligt
Det bedste sted at forberede sig på en virkelighed, som allerede er her, er i skolerne.
Altså reelt lære børn at bruge det nok vigtigste værktøj i deres fremtidige arbejdsliv, at lære dem at forstå det, bruge det, kigge bagom, færdes og navigere.
Det burde ske allerede fra de tidligste klassetrin, og det burde være obligatorisk. Helt der er vi desværre ikke, fordi teknologiforståelse først bliver et valgfag fra 7. klassetrin – og altså ikke er obligatorisk.
En del af opdragelsen vil således fortsat ske via markedskræfter og på de præmisser, som blandt andre sociale medier udstikker, og hvor de gør brug af nudging, dark patterns og data til at stimulere forbrug helt ned til de tidlige barneår.
Det er bekymrende. Fordi vi skal op i omdrejningshøjde for alles skyld, og fordi teknologiforståelse er alfa og omega i fremtiden. Det er simpelthen et spørgsmål om at kunne færdes sikkert på vejene og komme frem i den vigtigste infrastruktur.
Jeg vil dog glæde mig over et stigende fokus på blandt andet tech-giganternes alt for store indflydelse og totale frihjul i forhold til høst og brug af borgeres data.
EU har skærpet kravene, og flere og flere puster dem heldigvis i nakken.
Vi skal lære af Chromebook-sagen
Chromebook-sagen viste med al tydelighed, at vi i bedste fald har været naive og foræret data fra børn til globale firmaer, der har en forretningsmodel, hvor vi er varen, og hvor alt handler om at stjæle mest mulig af vores tid, så der kan tjenes på markedsføring.
Måske står vi faktisk over for et meget væsentligt politisk opgør i vesten.
Det vil være tiltrængt.
Det ønsker borgerne. De er utrygge.
I en befolkningsundersøgelse bestilt af PROSA i slutningen af maj svarer markante flertal, at de gerne så meget strengere regulering af sociale medier, samt i øvrigt at de ikke tror, at politikerne har tilstrækkeligt indblik i de teknologier, de er med til at lovgive om.
Det er et utrygt samfund. Et utrygt samfund, hvor alle, også børn, kan deep fakes pornografisk ud fra et par fotos eller filmstumper på nettet og så blive delt til alverden på sociale medier – UDEN AT KUNNE KOMME I DIREKTE KONTAKT med udbyderen af platformen og få det stoppet øjeblikkeligt.
Hvordan er vi dog gået med til det?
Hvordan har vi dog ladet nogle blive magtfulde globale spillere og multimulti-dollar-milliardærer på den måde?
Fejl i 80 procent af kritiske systemer
Jeg tror, at folkestemningen er ved at være så markant kritisk, at politikerne vil følge med – og 2024 på den måde kan blive startskuddet til mere fornuft, mere regulering og langt strengere tøjler og krav om ansvarlighed fra de store tech-firmaer.
Der er nemlig brug for at stoppe op.
Mange steder.
Stoppe op og tegne fornuftige streger i sandet og rette op på systemer.
Det gælder også i de offentlige systemer, hvor rigsrevisionen har fundetalvorlige mangler eller alvorlige fejl i 80 procent af de 25 systemer, de har gået efter i sømmende. Altså i fire ud af fem!
Alligevel er der ikke blevet handlet derefter.
Statsrevisorernes har i juni rettet skarp kritik af genopretningen af sikkerheden i den samfundskritiske it-infrastruktur.
Indfør pause – og ret op
Det skal der rettes op på – og helst med en pause i udviklingen af nye systemer, så vi i stedet kan sikre, rette og få ryddet op.
Vi, der beskæftiger os med it-systemer professionelt, har været bekymrede i årevis, og nu begynder der heldigvis at komme en bred forståelse af alvoren.
Det handler om at vende blikket det vigtigste sted hen, nemlig mod sikkerheden og anvendeligheden af det, vi har.
Og det skal helst starte nu – og helst ved at lytte til og efterleve det, eksperterne siger.
Vi skal blandt andet sikre ansættelse af de rette kompetencer, betaler dét, det koster, og få indhentet efterslæbet hurtigst muligt.
Hos PROSA vil vi tage del i debatten om sund digitalisering, sund teknologi, sund forståelse og brug af teknologi, bedre uddannelse og flere uddannelsespladser, når det handler om it og tech, arbejdsliv i balance samt meget, meget mere.
Det bliver et travlt andet halvår af 2024. Men der er gode tegn på mere fornuft derude.
