28-årige Maia Speich Karstad arbejder i it-driftsafdelingen hos DFDS
Jeg spiller stadig, og senest har jeg kastet mig over Hogwarts Legacy. Min nyeste gadget er en Rog Ally, som er en håndholdt spillekonsol, Maia Speich Karstad
Jeg har altid været glad for gadgets, ting, man kunne trykke på, og computerspil. Jeg legede ikke så meget med pigerne som barn, så det var naturligt at lege med drengene, da vi kunne spille computer sammen. Det startede med My Little Pony og Lego-spil, men det blev hurtigt til World of Warcraft. Jeg spiller stadig, og senest har jeg kastet mig over Hogwarts Legacy. Min nyeste gadget er en Rog Ally, som er en håndholdt spillekonsol.
Jeg kom direkte på gymnasiet efter folkeskolen, men det var overhovedet ikke noget for mig, så jeg droppede ud efter tre måneder. Jeg startede i stedet på en produktionsskole, og her var der en vejleder, der for første gang spurgte mig, hvad jeg havde lyst til. Jeg sagde, at jeg godt kunne lide it, og vejlederen tilmeldte mig grundforløbet til it-supporter. To dage efter at jeg var startet, ringede jeg til hende og fortalte, at det var det helt rigtige for mig.
For mig var det fantastisk med en erhvervsuddannelse, for jeg kunne komme direkte ud og arbejde i en virksomhed og bruge de ting, jeg havde lært på skolen. Jeg er senere også blevet uddannet som datatekniker med speciale i infrastruktur, og i dag arbejder jeg som Windows System Engineer Technical Lead hos DFDS. Det er lidt tilsvarende en fagkoordinator, så det er os, der står for at afholde standups og koordinere på tværs af teams.
Da jeg gik på it-supporteruddannelsen, kom Dansk Metal ud på skolen og reklamerede, men jeg tænkte, at der måtte være en bedre fagforening specielt til it-medarbejdere som mig – det kunne ikke passe, at vi skulle forhandles på samme måde som en murer, eller hvad de nu ellers har. Så jeg fandt PROSA, og jeg har været medlem lige siden. Jeg har bl.a. været på flere kurser, været på rundvisninger med it-kvindenetværket, og så har jeg fået rådgivning i forbindelse med et jobskifte.
Jeg er i min fritid involveret i bryggeriet People Like Us, som primært har ansatte, der har en psykisk diagnose eller fysiske handicaps. For halvandet år siden gik People Like Us konkurs, men sammen med omkring 30 andre var jeg med til at redde bryggeriet ved at investere tid og penge i projektet. Jeg er selv adopteret, hvilket har medført ar på sjælen, selvom jeg har haft en god barndom. Jeg har også oplevet stress og angst. Jeg har gået i børnehave med en blind og gået i skole med flere med cerebral parese. Jeg har gennem min omgangskreds oplevet stress, angst, depression, ADHD, aspergers og borderline helt tæt på, så jeg synes, det er vigtigt at støtte op om steder som People Like Us.
Hvis du også vil være medlem af it-fagforeningen PROSA, kan du læse mere her
