I aftens i TV avisen var et indslag om 48 timers reglen, som siger, at man ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit over en 4 måneders periode.
I indslaget blev vist flere arbejdspladser - blandt andet Beskæftigelsesministeriet, hvor de ansatte mener, at de ikke kan overholde 48 timers reglen.. Et andet eksempel var en advokatkontor. 30% af advokaterne bryder lovene. DJØF vil ikke gøre noget ved det, for medlemmerne mener, at det er karrierefremmende.
Det er ikke de ansatte, der bryder loven. Det er arbejdsgiverne. Når kravene og forventningerne er sat så det ikke er muligt at nå inden for 48 timer om ugen er der noget galt med kravene og forventningerne - og det er arbejdsgiverne, der sætter dem.
Ole Hasselbalch udtaler at loven er et eksempel på en bureaukratisk lov, der ikke fungerer. Den er for kompliceret for almindeligt ansatte - det er ikke operationel jura. Den enkelte ansatte kan få en godtgørelse, hvis vedkommende anlægger en sag.
Mange steder er 48 timers reglen skrevet ind i overenskomsten og her er det den faglige organisations opgave at gå i Arbejdsretten med et brud på overenskomsten. Det er også den faglige organisation, der skal anlægge sag, hvis den ansatte er medlem.
Sørg for dokumentation
Men det kan naturligvis være svært at bevise, hvis ikke der er ført lister med overarbejdet. Det er også nødvendigt at gøre arbejdsgiveren opmærksom på overarbejdets omfang. Man kan ikke føre sag mod en arbejdsgiver, hvis han ikke har vist at han har forbrudt sig.
Er det nogle kollegaer, der arbejder for meget må man også tage det op på arbejdspladsen, så der kan skabes en bedre kultur. Det kan lade sig gøre. Fx er det ikke så smart at sende mails før eller efter arbejdstid som det var for bare nogle få år siden.
I PROSA er vores erfaring, at vore medlemmer i høj grad risikerer at blive kørt ned af en arbejdstid, der er langt mindre - ikke mindst når det er over en længere periode at overarbejdet foregår. Derfor mener vi ikke, at 48 timers reglen er for stram - tværtimod.
Arbejdsgiverne vil gerne af med 48 timers reglen
48 timers reglen stammer fra et EU direktiv om arbejdstid. Det har arbejdsgiverne i EU ønsket at ændre, så det blev mere fleksibelt for arbejdsgiverne. Lønmodtagerorganisationerne har naturligvis arbejdet i modsat retning. Der er flere undersøgelser der peger på, at stress bliver det største problem i den vestlige verden - hvis det ikke allerede forholder sig sådan. Derfor er der ingen fremtid i at slække på minimumsbeskyttelse, som i forvejen er meget lav.
Der er fremtid i at arbejde for at det er muligt at arbejde uden at få stress. Jeg er sikker på, at de arbejdsgivere, der vil klare sig bedst i fremtiden er de, der bliver i stand til at lede arbejdet på en måde så de ansatte ikke får stress. Derfor er det forkert ikke at forfølge sager med for lang arbejdstid og det er forkert at klage over regler - det handler om at finde veje og skabe kulturer i virksomhederne og institutionerne så det ikke er nødvendigt at arbejde i et arbejdsmiljø, hvor der er risiko for stress.
