Hvad får du i løn?
Vil du svare på det spørgsmål, hvis nogen spurgte dig?
Er svaret ja, er du helt på linje med brugerpanelet. To tredjedel af deltagerne har allerede delt deres lønoplysninger med andre – først og fremmest kollegaer. Men oplysningerne lader ikke til at blive delt automatisk eller selvfølgeligt. Man skal spørges direkte af kollegaer tæt på én, eller de gives som en form for udveksling.
”Personligt har jeg intet problem med, at andre ved, hvad jeg får. Men jeg vil så foretrække også at vide, hvad de får,” skriver en.
Et overvældende flertal af brugerpanelet tilkendegiver da også, at der generelt ikke tales om løn rundt om på de danske it-arbejdspladser. Faktisk hersker der mange steder ligefrem en oplevelse af, at man som medarbejder slet ikke må tale om sin løn.
”Langt de fleste af mine kollegaer har den opfattelse, at lønforhold er hemmelige,” skriver en.
Og det kan der være en meget naturlig forklaring på, for som en af paneldeltagerne udtrykker det:
”Det bliver fra ledelsens side indskærpet, at man ikke må tale om løn medarbejderne imellem.”
Kun en meget lille del af brugerpanelet er på en arbejdsplads, hvor der reelt er åbenhed om lønforhold. Det på trods af at lønoplysninger er din personlige ejendom, og du derfor selv må bestemme, hvem du deler dem med.
Fordele og ulemper
De fleste paneldeltagere mener, at det er godt åbent at kunne sammenligne løn med kollegaerne. Gennemsigtighed er nemlig med til at undgå løntrykkeri, og at nogle bliver snydt, lyder argumenterne.
”Det sikrer, at der holdes et nogenlunde niveau imellem de ansatte. Det kan måske også aflive nogle frustrationer og antagelser, der måske ikke har hold i virkeligheden angående andres løn,” skriver en, mens en anden argumenterer:
”Ved åbenhed fordeles løn mere fair og efter kvalifikationer.”
Men der også en bagside af medaljen. For åbenhed kan skabe misundelse og potentiel splid mellem kollegaer, understreger flere paneldeltagere.
”Der kan blive set skævt til dem, som forhandler sig til bedre løn, og hvor kollegaer ikke kan se, hvorfor der skal være forskel,” skriver en, mens en anden frygter, at det kan betyde, at de lavere lønnede vil blive sure og kræve mere, og at dygtige folk ikke honoreres i den grad, de burde:
”Det resulterer i mere lige løn trods vidt forskellige evner, engagement og kvalitet i arbejdet.”
Flere kan dog slet ikke se nogen problemer ved åbenhed omkring løn:
”Der er ingen ulemper for de ansatte, kun for arbejdsgiverne, for så kan de ikke spille de ansatte ud mod hinanden.”
Gode redskaber
Åbenhed på arbejdspladsen eller ej, så findes der heldigvis flere redskaber, som du kan bruge, når du skal forberede dig til en lønforhandling. Langt de fleste besvarelser fra brugerpanelet viser, at lønstatistikker – især PROSAs egen – bliver flittigt brugt, ligesom flere kigger i Danmarks Statistiks inflationsopgørelse.
”Jeg kigger i PROSAs lønstatistik for at have et referencepunkt og diskuterer så med en kollega i en lignende stilling i et andet firma,” fortæller en.
Andre steder forhandles der kollektivt:
”Der indsendes en argumentation til tillidsmanden, som ud fra dette – og ud fra en snak – forhandler lønnen,” forklarer en deltager.
En lønforhandling er dog ikke noget, der altid bare kommer af sig selv, hvis man skal tro brugerpanelet. Selvom cirka en tredjedel oplever, at lønforhandlinger sker helt automatisk, skal en tredjedel selv bede om dem, mens den sidste tredjedel slet ingen forhandling har.
De fleste paneldeltagere er godt klar over, at de ifølge Funktionærloven har krav på en lønsamtale om året. Men som en deltager bemærker:
”Men det er jo et blålys uden konkrete handlingsmuligheder eller krav.”
For dem, der kommer til en lønforhandling, sker det typisk en gang om året, og oftest forhandles der om løn. Men også andre ting er i spil, når der skal lægges arm med chefen. Som en skriver:
”Jeg kunne ikke stige så meget i løn, som jeg gerne ville. Derfor forhandlede jeg uddannelse og ferie i stedet.”
Men en forhandling betyder bestemt ikke, at man ender med et i arbejdstagers øjne tilfredsstillende resultat. Faktisk har lidt over halvdelen af dem, der fik en forhandling, oplevet, at der reelt ikke var noget at forhandle om. Som en lakonisk kommenterer:
”Hvis alternativet er, at butikken lukker, så er en bevarelse af reallønnen vel ok.”
