PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

Arbejdsmarkedet

Ændringer i arbejdsløshedsloven

Regeringens arbejdsmarkedspolitiske udspil Flere i arbejde kan bedst betegnes som en organisatorisk arbejdsmarkedsreform med fokus på inddragelse af "andre aktører" i samspil med AF. Det har vi tidligere beskæftiget os med i disse spalter, og vi vender tilbage, når der foreligger mere konkret.

I denne artikel vil vi gennemgå de øvrige ændringer i arbejdsløshedslovgivningen, som er trådt i kraft den 1. januar 2003.

Ydelsesperiode
Der har hidtil været skelnet mellem dagpengeperiode (=1. ledighedsår) og aktivperiode (= efterfølgende 3 år). Nu slås disse perioder sammen, således, at man får ret til dagpenge og andre ydelser sammenlagt i 4 år inden for 6 år. Den samlede tid er altså den samme -nu blot lagt sammen til 1 periode.

Aktivering i ydelsesperioden
Den politiske baggrund for at lave 1 periode i stedet for 2 har været, at aktivering i princippet kan komme på tale fra den 1. ledighedsdag -at man ikke skal overstå det 1. år og overgå til aktivperioden, før man kan aktiveres. Realiteten i de regler, vi har set indtil nu, er, at i hvert fald uddannelsesaktivering som hovedregel først kan komme på tale, når man har været ledig i 1 år. Praksis i den kommende tid vil derfor vise, om ændringen overhovedet får nogen betydning.

Reglen om, at man havde krav på aktivering i minimum 75% af tiden i aktivperioden, er samtidig afskaffet. Denne ændring vil forhåbentlig fjerne den del af aktiveringstilbuddene, som reelt var uden indhold, og som kun blev givet for at udfylde normen for den enkelte.

Optælling af forbrug
Fra januar 2003 optælles forbruget af ydelsesperioden i uger i alle 4 år, og reglen om at det 1. ledighedsår optælles i timer afskaffes. For en person, som er fuldtidsledig, er dette helt uden betydning. For en person med delvis tilknytning til arbejdsmarkedet betyder det, at han hurtigere opbruger sin ydelsesperiode. Eksempel: Med et job som tilkaldevikar på gennemsnitligt 15 timer om ugen vil man efter de gamle regler kun bruge (37 minus 15 timer) = 22 timer om ugen. Da et år er på 1.924 timer, ville man efter de gamle regler være ca. 1 år og 8 måneder om at have forbrugt dagpengeperioden, som netop var 1 års arbejdstimer.

Efter de nye regler vil man med det samme job have forbrugt det 1. års ydelsesperiode på 1 kalenderår, da hver uge, hvor der udbetales tæller som en "fuld" ledighedsuge -uanset om der udbetales for 37 eller for 8 timer.

For de medlemmer, som er i ledighed ved overgangen til de nye regler, vil der ske omregning for dem, der aktuelt er i dagpengeperioden. De forbrugte timer vil blive omregnet til uger ved at dele med 37 og runde op til nærmeste hele antal uger. A-kassen vil konkret informere de berørte medlemmer i løbet af nogle måneder.

Beregningsregler for dimittender
Det tager længere tid før man kan få beregnet en højere dagpengesats som nyuddannet. Hidtil har reglerne været, at man kunne få 100%-satsen første gang, man havde 3 måneders sammenhængende fuldtidsarbejde efter uddannelsens afslutning. Arbejdskravet på de 3 måneders sammenhængende arbejde er fortsat det samme, men man kan tidligst få beregnet en højere sats ½ år efter, man har fået ret til dagpenge -som vil være 7 måneder efter, man har afsluttet sin uddannelse.

Rådighedsreglerne strammes
Beskæftigelsesministeren har ikke lagt skjul på, at han mener, at løsningen på ledighedsproblemet er at stresse de ledige. Hvordan stresspåvirkning kan banke arbejde op ad jorden, som ikke findes lader vi stå og blafre i vinden…

Synspunktet slår igennem i flere af de nye bestemmelser.

Rimeligt arbejde fra første dag
Det bliver nu en pligt, at man skal stå til rådighed for såkaldt "rimeligt arbejde" fra 1. ledighedsdag. Hidtil har man i de første 3 måneder kunnet begrænse sin rådighed til "passende arbejde". Begreberne dækker groft set over, at man hidtil har kunnet koncentrere sine ansøgninger (og kun har skullet tage formidlet arbejde fra AF) inden for sit fag i de første 3 måneder. Fremover skal man søge og tage formidlet arbejde inden for alle områder, hvis det er et arbejde, man er i stand til at bestride. Det betyder, at man skal være i stand til fysisk at udføre arbejdet.

AF skal fortsat formidle arbejde inden for de enkelte faggrupper, men hvis de ikke kan finde nogen ledige inden for den pågældende gruppe, kan de finde personer med anden baggrund til det pågældende arbejde.

AF kan udover almindelig formidling af arbejde også fremover pålægge en ledig at søge ledige stillinger i AF\'s jobbank -uden forudgående aftale med en arbejdsgiver om konkret formidlingsindsats. Hvis AF med andre ord vurderer, at et stillingsopslag i deres jobbank er relevant, kan man blive pålagt at søge det.

Kontaktforløb
Der indføres et kontaktforløb, hvor de ledige skal i kontakt med enten AF, a-kassen eller en anden aktør minimum hver 3. måned. Hvis man er i gang med aktivering kan kontakten være telefoniske eller på anden måde. Kun tiden vil vise, om disse kontaktsituationer vil give reelle muligheder for at drøfte og forbedre indsatsen for at løse sit ledighedsforløb, eller om det bliver ren fiktion.

CV-bank
Det bliver fremover en betingelse for at kunne få arbejdsløshedsdagpenge, at den ledige har indlagt sit CV (oversigt over uddannelse og tidligere beskæftigelse) elektronisk på jobnet.dk. CV\'et skal indlægges senest 1 måned efter, man er blevet ledig, og det skal ajourføres mindst 1 gang hver 3. måned. Enten AF eller a-kassen eller en anden aktør skal have adgang til CV\'et og kontrollere kvaliteten mv. Det er ikke nærmere defineret, hvordan denne kontrol skal foregå. Indtil videre skal alle ny-ledige have en CV-samtale med AF senest efter 1 måneds ledighed. Alle medlemmer, der tidligere har været ledige eller aktuelt er ledige, skal i løbet af det kommende halve år indlægge CV\'et og have en samtale med IT-fagets akasse. Det er endnu ikke fastlagt, hvordan eller hvornår denne kontakt skal forløbe. De berørte medlemmer hører nærmere fra a-kassen, men det vil være en stor fordel, hvis alle ledige laver et stykke forarbejde med CV\'et inde på jobnet.dk.

Anmeldelse af ferie
Man skal huske at give AF besked om sin ferie senest 14 dage før feriens afholdelse. Hvis man ikke har givet besked og derefter bliver indkaldt til møder på AF eller i a-kassen, og man melder afbud eller udebliver -så får man 3 ugers karantæne! Man mister altså 3 ugers dagpenge i disse situationer.

Man skal også huske at give a-kassen besked om ferien senest dagen før feriestart, da man ellers ikke har ret til feriedagpenge! Man kan dog få feriedagpenge, hvis man kan dokumentere, at man har givet AF besked.

Anmeldelse af sygdom
Hvis man melder afbud eller udebliver fra en samtale på AF eller andre steder på grund af sygdom, får man også 3 ugers karantæne, hvis man ikke har anmeldt sygdommen, før samtalen skulle finde sted. Der er en undtagelsesbestemmelse ved akut sygdom.

Registrering hos AF af sygdom og ferie
Da manglende anmeldelse af ferie og sygdom jo nu får alvorligere konsekvenser, har alle a-kasser presset hårdt på for at sikre, at vores medlemmer ikke kommer i klemme, fordi de ikke kan komme igennem på telefonen, eller hvis AF glemmer at få registreret henvendelsen. Der er ikke fastlagt detaljerede regler om dette, men det er fastslået, at AF har pligt til at registrere anmeldelser af ferie og sygdom.

Karantæner
Reglerne om karantænernes længde justeres, så alle 1. gangskarantæner bliver på 3 uger. Det er en skærpelse i forhold til, hvis man siger nej til et formidlet job i dagpengeperioden -det har hidtil kostet 1 uge. Men det er en lempelse i forhold til selvforskyldt ledighed -når man siger sit job op uden grund, som hidtil har kostet 5 uger.

Tilmelding til AF via a-kassen
Der åbnes i bestemmelserne mulighed for, at alle a-kasser kan få tilladelse til, at tilmelding kan ske via a-kassen. Der er ikke sket noget i IT-fagets a-kasse endnu, men det er naturligvis en meget attraktiv bestemmelse for PROSA, hvis vores medlemmer kun behøver at møde i vores a-kasse, hvis de ønsker det. Man vil selvfølgelig fortsat kunne tilmelde sig på AF-kontorerne rundt i landet, men er man tættere på PROSAs kontorer, kan man nøjes med at møde der. Vi vil nøje følge udviklingen og vurdere, om der bliver stillet urimelige betingelser for at kunne få tilladelsen.