De senere måneder har budt på et væld af afsløringer af, hvordan USA har adgang til voldsomt mange oplysninger om både amerikanske og andre landes borgere. Blandt andet har den britiske avis The Guardian beskrevet, hvordan den amerikanske regering har krævet data om samtlige opkald foretaget i USA eller mellem USA og et andet land udleveret fra selskabet Verizon.
Overvågning, registrering og kontrol af borgere er jo ikke noget nyt fænomen, heller ikke i Danmark. Siden 2007 har tele- og internetfirmaerne skullet registrere og gemme oplysninger om borgernes brug af telefoner og internet. Telebranchen selv anslår, at der alene sidste år blev registreret 900 milliarder oplysninger om brugen af tele- og internetkommunikation. Ni ud af ti registreringer var internetlogning, og PROSA mener, at det er ude af proportion med virkeligheden.
Problemet med den voldsomme registrering af borgernes personlige oplysninger er, at det kan skabe en mistillid til brugen af digitale løsninger og dermed blokere for den åbne og frie udvikling af internettet.
Allerede nu kan der ses konsekvenser af afsløringerne, idet flere internettjenester har nedlagt sig selv af frygt for at komme i den situation, at de tvinges til at udlevere oplysninger om deres kunder til amerikanske myndigheder. Og Facebook er begyndt at tabe brugere på grund af den usikkerhed, som er forbundet med håndteringen af de personlige oplysninger.
Den brede og generelle overvågning og registrering bør derfor forbydes. Det er der desværre ikke politisk vilje til på nuværende tidspunkt, og det er derfor svært at stoppe myndighedernes brug af de teknologiske løsninger. Så længe det ikke kan forhindres, må vi i det mindste forlange, at vi er fuldt oplyste om, hvad der registres om hvem, hvorfor og hvor længe. Der er jo en afgørende forskel på en selektiv overvågning af enkeltindivider under nøje domstolskontrol og så massiv og generel overvågning af hele befolkninger uden om alle retsinstanser. Adgang til store mængder data om den enkelte borger åbner både for misbrug, fejl og manglende retssikkerhed, og jo nemmere adgangen er, jo større er risikoen.
Det har da også bragt debatten om registrering og overvågning af borgere på banen igen. Mange amerikanere mener, at der er tale om en krænkelse af deres frihedsrettigheder, og flere europæiske politikere har været fremme med en kritik både af udleveringen af telefonoplysninger og af den direkte adgang til data, de amerikanske efterretningstjenester tilsyneladende har til serverne hos blandt andre Google, Facebook, Apple og Microsoft.
Det må derfor være på tide, at vi rejser kravet om fuld indsigt i, hvilke aftaler der styrer overvågningen af borgerne og udvekslingen af persondata. Og det skal være såvel de aftaler, der gælder her i landet, som de aftaler, der er indgået med andre regeringer. Hvis overvågning af borgere ikke kan undgås, må det mindste, vi kan forlange, vel være, at vi er fuldstændigt oplyste om, hvad der foregår. I sidste instans handler det jo om tilliden til de digitale løsninger, og den må vi ikke sætte over styr.
Overvågning af internettet er denne nummers tema med start på side 22.
