Ansættelsesforhold, Løn

Ansættelseskontraktens faldgruber

I din ansættelseskontrakt kan der stå ting, som du umiddelbart ikke tænker over, men som kan få stor betydning senere. Det kan være konkurrence- og kundeklausuler, eller det kan være aftaler om ophavsret, der også gælder efter din ansættelse.

Det gik op for to PROSA-medlemmer, da de var på kursus i ansættelseskontrakter i november.

En af dem, Alex K. Uth, fortæller, at hun ofte ikke får læst kontrakten ordentligt igennem, når hun skal arbejde et nyt sted, fordi hun er optaget af nye kolleger og glæder sig til at starte. Det har hun dog brændt sig på et par gange, hvor hun overså vigtige detaljer i en kontrakt. Hun anbefaler, at man tager sin ansættelseskontrakt alvorligt, fordi man så kan forhindre problemer i at opstå:

– Som udgangspunkt stoler jeg på, at min arbejdsgiver er reel. Men uanset hvor gode venner man er, kan man jo blive uenige om nogle ting, og så er det vigtigt at have en god og entydig kontrakt. Det er jo åndssvagt at blive uvenner med sin arbejdsgiver om ens ansættelsesforhold, hvis man kan tydeliggøre det i kontrakten fra starten. Når man forstår sin kontrakt, er det også nemmere at stå fast på sin ret, siger Alex K. Uth.

Øjenåbner

Joakim Lomholt, der også deltog i kurset, mener, at han lærte meget ved at høre om de andres kontrakter. Han fik en ekstra gevinst ved, at der kom én til kurset, som arbejdede i det firma, hvor han søger arbejde. Via kontakten og snak om kontrakterne fik han et godt praj om firmaets tilgang. Han syntes, der var mange øjenåbnere i kurset:

– Jeg vidste ikke, at ferieloven giver mulighed for, at man i stedet for ferie med løn kan få 12 procent af sin løn, hvis man meddeler det med cirka halvandet års varsel. Det er jo en fordel, hvis man har meget overarbejde. Det var sgu da meget rart at vide, siger Joakim Lomholt.

Han kan kun anbefale andre at lære at skrue en god ansættelseskontrakt sammen:

– Jeg vil klart anbefale andre at tage kurset. Jeg fik meget ud af det, og det er rart at få lagt en basisviden, hvor jeg både fik bekræftet og afkræftet ting, jeg troede, siger Joakim Lomholt.

 

Vidste du, at…

– Alle lønmodtagere, som arbejder mere end otte timer om ugen, skal have et ansættelsesbevis senest en måned efter ansættelsens start.  Hvis du er ansat før den 1. juli 1993, skal du dog selv bede om det.

– Formålet med ansættelsesbeviset er, at det skal være klart for begge parter, hvilke ansættelsesvilkår der gælder. Derfor skal alle forhold, der er væsentlige for ansættelsesforholdet, fremgå af beviset.

– Din underskrift er ikke nødvendig for, at ansættelsesbeviset gælder. Det er i realiteten kun arbejdsgiverens dokumentation for, at du har fået det udleveret. Til gengæld er det vigtigt at få arbejdsgiverens underskrift på.

– Ved ændringer i ansættelsesforholdet skal du have et nyt ansættelsesbevis senest en måned efter, at ændringerne er trådt i kraft. Der skal dog ikke laves nyt ansættelsesbevis, hver gang du stiger i løn.

– Hvis du er uenig i de nye vilkår, er det ikke nok ikke at skrive under. De gælder, hvis du ikke reagerer.

– PROSA tilbyder at få din kontrakt set igennem, inden du underskriver den. Send den til faglig@prosa.dk – du får normalt svar den samme dag.