– Du skal ud og snakke med en masse folk for at forankre nye initiativer og kunne forklare det i letfattelig form til forskellige interessenter, så tingene er afklarede, og der er nikket ja til initiativet hele vejen rundt.
Sådan lyder beskrivelsen af en facet af enterprisearkitektens arbejde fra John Gøtze, der gennem mange år har fungeret som enterprisearkitekt og desuden underviser i enterprisearkitektur.
Bred it-erfaring
Det stiller selvfølgelig krav til gode kommunikationsevner at kunne forklare, hvilken betydning et nyt initiativ får for forskellige personer. Samtidig bør en enterprisearkitekt have en bred it-erfaring, da arbejdet kræver indsigt i mange it-discipliner, -metoder og -teknologier.
Nye initiativer kan være tilpasning af it-arkitekturen, så den passer til virksomhedens overordnede strategi. Eksempelvis vil en ændring til en mere serviceorienteret arkitektur kunne understøtte et strategisk ønske om tættere samarbejde med underleverandører og samarbejdspartnere.
- Det handler om at lave road maps og se, hvor udviklingen skal gå hen, forklarer John Gøtze.
specialistviden eller holisme
Det er ikke lige virksomhedens overordnede strategi, du tænker på, hvis du har problemer med at integrere din nyudviklede app med virksomhedens økonomisystem eller har problemer med at konvertere data fra en Oracle-database til Microsoft SQL Server, eller CRM-systemet har søvndyssende lange svartider.
Så er du fokuseret på nogle meget konkrete tekniske problemstillinger, og de overordnede forretningsprocesser, som it-systemerne skal understøtte, har det med at fortabe sig lidt i din bevidsthedshorisont.
Du er selvfølgelig klar over, at e-mail-systemet, samarbejdssoftwaren, CRM-systemet, økonomisystemet og andre it-systemer på mange måder er centralnervesystemet for virksomheden. Uden dem vil virksomheden ikke fungere. Men it-udvikling, -implementering og -drift forudsætter ofte specialistviden og kræver fokusering på tekniske detaljer, så det overordnede samspil mellem it-infrastruktur, forretningssystemer, forretningsprocesser og virksomhedens mål kan blive glemt.
Her kommer en enterprisearkitekt som John Gøtze ind i billedet. Han forstår at sætte tingene i perspektiv og se de overordnede sammenhænge. Enterprisearkitekten tager et overordnet syn på en virksomhed ved at se på formålet med virksomhedens aktiviteter som kundeservice, salg, produktion og lignende. Hver enkelt aktivitet består af en række forretningsprocesser, som enterprisearkitekten beskriver for at forstå forretningen. Fokus er på det forretningsmæssige, og det er først, når enterprisearkitekten begynder at se på informationsstrømme og dataflow mellem de forskellige processer, at det begynder at smage lidt af teknologi.
- Der får man en fornemmelse af, hvad it-systemerne skal understøtte, og hvilke data der skal flyde mellem systemerne. Så er vi nede og tale it-systemer, siger John Gøtze.
Virkelighedsfjerne arkitekter?
Arkitekter bliver nogle gange beskyldt for at være lidt for langt væk fra de egentlige projekter og systemer og beskyldes for at forskanse sig i flotte arkitektoniske elfenbenstårne, men det afviser John Gøtze, der dog anbefaler, at enterprisearkitekten fokuserer på det vigtigste for virksomheden og ikke fortaber sig i at beskrive for meget i arkitekturmodellen.
Ideen med enterprisearkitektur er nemlig at dokumentere, hvordan virksomheden ser ud nu, og at beskrive, hvordan virksomheden skal udvikle sig fremover. Det kan ende med en enterprisearkitektur, der er dokumentationstung og bureaukratisk. Sådan behøves det ikke at være, hvis man fokuserer på det væsentlige og essentielle, understreger John Gøtze.
Modelbygning og brandslukning
Arkitekterne har som regel en tung projektledererfaring og kan ofte hjælpe med i projekter, der på den ene eller anden måde er nødlidende.
– Der er ikke en ret forudsigelig arbejdsdag, da mange enterprisearkitekter arbejder med brandslukning. Hvis der er projekter, der lider nød, så kommer enterprisearkitekten og hjælper, siger John Gøtze.
Brandslukningen består ofte i at finde ud af, hvorfor projekterne er kommet i krise. Ofte er det, fordi projekterne ikke er tænkt ind i den sammenhæng, som de skal fungere i. Noget, som en enterprisearkitektur burde afhjælpe – hvis enterprisearkitekterne da ellers har tid til at opbygge den.
- Det er sundt nok for arkitekterne at få fingrene ned i mulden en gang imellem, men det kan også tage overhånd, så de ikke får tid til det egentlige arbejde. Beskrivelser og modeller skal vedligeholdes, og de sander til, hvis de daglige udfordringer tager overhånd, men sådan er virkeligheden desværre ofte, siger John Gøtze.
