Beskæftigelsesministeren arbejder for at få Folketinget til at vedtage forslag om reducere den godtgørelse som medarbejdere kan få ved fejl i ansættelsesbeviser inden juleferien. Han foreslår, at "undskyldelige fejl som ikke har haft konkret betydning", kun skal medføre en godtgørelse på 1.000 kr. Desuden foreslås den maksimale godtgørelse nedsat fra 26 til 13 ugers løn - dog med mulighed for 20 ugers godtgørelse i særligt grove tilfælde.
Beskæftigelsesministeren forsøger hermed at tage revanche for den begmand han fik, da Højesteret underkendte hans tidligere forsøg på at gennemføre disse ændringer uden om Folketinget.
Lønmodtageren bliver sorteper
Forslaget begrundes med, at det er meget vanskeligt for arbejdsgiverne at finde ud af at lave en ordentlig ansættelseskontrakt - og med at de ansatte scorer guld på selv små fejl helt uden betydning. Beskæftigelsesministeren har dog ikke fremlagt dokumentation for denne påstand.
PROSA har som den øvrige fagbevægelse protesteret mod disse ændringer. Vi har også bedt om foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget for at forklare om de problemer, vi kender til. Vi mener, ud fra vores erfaring, at der snarere er behov for et højere godtgørelsesniveau.
Vi oplever nemlig, at arbejdsgiverne er urimeligt ringe til at lave ordentlige ansættelsesbeviser - nogen gange med vilje - andre gange på grund af sjusk. Men resultatet er, at lønmodtageren bliver sorteper.
Ansættelsesbeviserne er mangelfulde
Vi oplever problemer i en lang række situationer. Et eksempel på dette er ved virksomhedsoverdragelser. Her kommer vi tit ud på arbejdspladsen, når medlemmerne er blevet orienteret om en forestående virksomhedsoverdragelse. En af de første ting vi spørger om er, om ansættelsesbeviserne er i orden. Det er nemlig helt essentielt. Vilkår som fremgår af ansættelsesbeviset bevares ved overdragelsen, ellers er kravet at lønmodtageren skal kunne bevise, at have haft denne rettighed.
Det er vores erfaring, at ansættelsesbeviserne ofte er meget mangelfulde - ja, det er faktisk reglen. Og at arbejdsgiverne på dette tidspunkt er meget uvillige til at erkende dette - og medvirke til at løse problemerne. De har jo lige indgået en prisaftale med køber på baggrund af de eksisterende ansættelseskontrakter.
Ved konkurser er det også lønmodtagerens feriepenge og anciennitet, der kommer i klemme, hvis ikke papirerne i forbindelse med virksomhedsoverdragelse er på plads.
Hvis arbejdsgiveren angiver et for kort opsigelsesvarsel og lønmodtageren ikke er opmærksom på det, kan det ved fyring medføre karantæne i a-kassen. Her hjælper det ikke lønmodtageren at sige, at han/hun ikke kendte sine rettigheder og derfor i god tro accepterede et for kort opsigelsesvarsel. Beskæftigelsesministeren har nemlig via Arbejdsdirektoratet sikret, at den slags helt er lønmodtagerens ansvar, som der må bødes for med ca. 10.000 kr.!
Lønmodtageren skal bevise fejl
Derfor finder PROSA det uacceptabelt at indføre et ord som undskyldeligt i ansættelsesbevisloven. På den måde bliver det lønmodtagerens opgave at bevise, at fejlen er lavet med vilje, hvilket vil være en meget tung byrde at løfte. Det er heller ikke acceptabelt, at slippe billigt blot fordi, fejlen ikke har givet konkrete problemer endnu. Det vil jo understøtte den "går den, så går den" politik, som flere arbejdsgivere desværre benytter sig af.
PROSA vil dog gerne være med til, at der ydes hjælp til arbejdsgivere med udformning af ansættelsesbeviser. Det er en helt naturlig opgave for en arbejdsgiverforening og herudover kunne det være en god idé at yde hjælp til iværksættere med udformning af ansættelsesbeviser. Vort formål er nemlig ikke, at score kassen - men at få nogle ansættelsesbeviser, som faktisk afspejler de aftalte vilkår.
Sidste nyt: Lige her på falderebet har Arbejdsmarkedsudvalget meddelt, at behandlingen af forslaget er udskudt, så der bliver tid til en ordentlig behandling. Vi håber, at det giver plads for, at der lyttes til de reelle problemer.
Arbejdsmarkedet