Der er god grund til at tage dig i agt, inden du plaprer ud med fortrolige oplysninger om din arbejdsgiver. Med en ny lov om forretningshemmeligheder har virksomhederne fået et modsvar til de persondataregler, der gælder for os alle som fysiske personer. Som noget nyt indeholder loven en afgrænsning af, hvad der er en forretningshemmelighed, men den rummer også bestemmelser, der potentielt gør det langt dyrere for dig, hvis du videregiver fortrolige oplysninger om din arbejdsgiver.
– Ifølge den nye lov har du tavshedspligt over for din arbejdsgiver. Det betyder, at du ikke må viderebringe eller udnytte forretningshemmeligheder om din arbejdsgiver. Det gælder både, mens du er ansat, og efter du er fratrådt. Hvis du overtræder loven, kan du risikere at blive bortvist eller at skulle betale erstatning og godtgørelse til din tidligere arbejdsgiver samt straf, forklarer Signe Walther-Rasmussen, der er juridisk sagsbehandler i PROSA.
I nogle af de kontrakter, som PROSA får til gennemsyn, bliver brud på tavshedspligten yderligere sanktioneret med en såkaldt konventionalbod, der muligvis skal betales ud over godtgørelse og erstatning.
–Alt i alt, kan det blive en rimeligt dyr fornøjelse, hvis du bryder din tavshedspligt og videregiver fortrolig viden om din arbejdsgiver, siger Signe Walther-Rasmussen.
Definition på forretningshemmelighed
For at din viden om arbejdsgiveren kan betegnes som en forretningshemmelighed, skal den leve op til tre betingelser. Oplysningerne skal være:
• Hemmelige
• Have en handelsværdi
• Være underkastet rimelige hemmeligholdelsesforanstaltninger
Forretningshemmeligheder er særlig viden om din arbejdsgiver, som ikke er alment tilgængelig for andre, der ikke er ansat i virksomheden. Specielt viden om følgende forhold betragtes som forretningshemmeligheder:
• Økonomiske forhold
• Kundeforhold og kundeliste
• Leverandørforhold
• Strategiske planer
• Tekniske tegninger
• Priskalkulationer
Derimod er almindeligt branchekendskab eller alment tilgængelig viden ikke en forretningshemmelighed.
– Og selv om loven lægger op til, at det kun er viden, som foreligger i fysisk form, der er beskyttet, så er udgangspunktet, at også mundtlige forretningshemmeligheder er omfattet, siger Signe Walther-Rasmussen.
Hjem Is-bilernes rute er viden
Hvis din konkrete viden om virksomheden har en betydning for arbejdsgiverens konkurrenceevne og markedsposition, så har den også en handelsværdi.
– Derudover gælder det gamle ordsprog om, at tid er penge, også i denne sammenhæng. Hvis viden kræver tid og investering, så vil det være beskyttet viden, siger PROSAs juridiske sagsbehandler.
Men selv om den konkrete viden kan stykkes sammen på anden vis, så kan den stadig godt være omfattet af beskyttelsen af forretningshemmeligheder – hvis det sparer en masse tid og penge. Signe Walther-Rasmussen henviser til en dom fra 2012, hvor Hjem Is-bilerne fik rettens ord for, at deres køreplaner var en forretningshemmelighed, selvom enhver kan følge efter en isbil og notere rute og tidspunkt. Retten fastslog, at Hjem Is netop havde brugt tid og penge på at udvikle og tilpasse ruterne.
Brug din sunde fornuft
Som noget nyt skal din arbejdsgiver have foretaget nogle foranstaltninger for at hemmeligholde sine fortrolige oplysninger.
– Desværre indeholder loven ikke en nærmere konkretisering af, hvad det betyder. I de enkelte tilfælde vil det derfor bero på en konkret vurdering, om din arbejdsgiver har opfyldt sin forpligtelse, siger Signe Walther-Rasmussen.
Hemmelighedsforanstaltningerne betyder dog ikke, at alle informationer skal være krypterede for at være beskyttede. Viden, der for eksempel kun er kendt af en begrænset kreds af ansatte, vil også være beskyttet. Hvis din arbejdsgiver har fremhævet over for dig i din kontrakt eller i personalehåndbogen, at de betragter en given oplysning som fortrolig, så vil det også kunne betragtes som en hemmelighedsforanstaltning, siger hun.
– Generelt er det PROSAs anbefaling, at du bruger din sunde fornuft, inden du videregiver en oplysning om din arbejdsgiver, der ikke er alment kendt, siger Signe Walther-Rasmussen.
Få udbytte af din viden
Den nye lov ændrer ikke på, at du som ansat fortsat kan bruge din almindelig brancheindsigt eller generelle erhvervserfaring, når du skifter job. Der sker heller ikke ændringer i dine grundlæggende rettigheder som for eksempel ytringsfrihed.
Men hvis du medbringer oplysninger, der ikke er forretningshemmeligheder, fra en tidligere arbejdsgiver og ind i et nyt ansættelsesforhold, så kan det få betydning, hvis din nye arbejdsgiver begynder at videreudvikle på dem. Signe Walther-Rasmussen forklarer, at så snart din nye arbejdsgiver bygger videre på den viden, du har med i bagagen – og der investeres tid og penge i det – så vil det tage form af en forretningshemmelighed for den nye virksomhed.
– Det kan derfor være en god idé, at du ved jobskifte sikrer dig, at du også får noget ud af at medbringe en oplysning, siger Signe Walther-Rasmussen.
