Udnyt internettets muligheder i stedet for at begrænse det. Det er budskabet til rettighedshavere og andre, der vil regulere internettet med handelsaftaler som ACTA, fra et flertal af medlemmerne i Prosabladets brugerpanel.
– Balancen opnås først, når 'rettighedshaverne' indser, at de pinedød må indrette sig efter en digital virkelighed. Når de indser, at internettet er og vil vedblive at være en kilde til enorm indtjening for dem og forhåbentligt også for deres kunstnere, skriver et medlem af brugerpanelet, der sammenligner situationen med, at man går efter PostDanmark, når der er fragtet tyvekoster med posten, i stedet for at gå efter afsenderen.
Adskillige nævner streamingmusiktjenester som Spotify og WiMP, der i Norge og Sverige har nedbragt den ulovlige kopiering af musik anseeligt.
– Det er kun gået for langsomt med at få tjenester som Spotify i Danmark, så musikbranchen har selv en god andel af skylden i pirateriet. Tv-branchen er i øvrigt i samme båd og kæmper imod en trend, der ikke kan stoppes. Lav en lignende service for tv-serier, foreslår en læser fra brugerpanelet.
– Jeg tror, at den primære grund til, at ophavsretten bliver 'brudt' på nettet, er, at de, der har ophavsretten, ikke stiller en fornuftig købsmulighed til rådighed. Jeg betalte gerne for både serier, film og musik – men ofte kan det ikke købes digitalt, når jeg vil se det, supplerer en anden.
Penge i streaming
Og det er ikke kun musikkens verden, der har vist, at de kan få online-salget til at fungere. Amerikanske Gabe Newell, medstifter af computerspilsproducenten Valve, har med online-distributionsprogrammet Steam skabt en succesfuld salgsplatform for spil som "Half-Life", "Counter-Strike" og "Left 4 Dead".
Han mener, at piratkopiering næsten altid skyldes et serviceproblem og ikke et prissætningsproblem.
– De fleste DRM-løsninger mindsker værdien af produktet ved enten at begrænse kundernes adgang eller skabe usikkerhed. Vores mål er at skabe bedre service end piraterne, og det har vi været så succesfulde med, at piratkopiering stort set ikke udgør et problem for os. Inden vi gik ind på det russiske marked, fik vi for eksempel at vide, at det ville være spild af tid, fordi alle ville kopiere vores produkter. Rusland er nu tæt på at være vores største marked i Europa, siger Gabe Newell til avisen The Cambridge Student.
Creative Commons
Og han bakkes op af Prosabladets læsere:
– Jeg tror ikke, at der er behov for 'regulering' så meget, som der er behov for at give muligheden for at gøre det 'rigtige'. Nemlig at købe eller leje retten til det, de vil bruge. F.eks. via globale tjenester, der fungerer som NetFlix og Hulu evt. i kombination med noget pay-per-view eller tilsvarende. Vi ville jo ikke bruge YouTube til at lede efter gamle serier og klip, hvis vi lige så nemt (eller nemmere) kunne finde dem et andet sted, i ordentlig kvalitet.
Også Creative Commons (CC) nævnes som et godt eksempel på at styre ophavsretten på internettet. CC er en almen organisation, der giver kunstnere og andre skabere mulighed for at dele deres værk med andre og bestemme, om de skal have fuld ophavsret, give lov til ikke-kommerciel udnyttelse, om andre må lave om og bygge videre på værket, eller om det skal være fuld public domain, dvs. at man fraskriver sig alle rettigheder.
Står det til den halvdel af brugerpanelet, der har ophavsret til kode, musik eller andet materiale i elektronisk form, er der kun en enkelt, der kræver fuld ophavsret til sine ting. Resten frasiger sig den enten fuldstændig, fordi de synes, det er et forældet begreb, eller har ikke noget imod, at deres kreationer bliver brugt ikke-kommercielt.
Modstand mod ACTA
Der er ikke mange tilhængere af ACTA i Prosabladets brugerpanel. Faktisk mener kun et par stykker, at der er brug for at beskytte ophavsretten med en handelsaftale som ACTA, og resten er delt i to grupper. Den ene gruppe er imod al form for regulering af internettet, og den anden er imod de konkrete forslag som ACTA, SOPA og PIPA, men mener dog, at der er behov for en anden form for regulering.
– Man bør beskytte producenternes IP-rettigheder (intellektuel ejendom, red.), men det skal gøres af folk, der ved, hvad de laver. Teknokrater frem for politikere. Producenterne af IP kan også selv gøre meget for at passe på deres ting. Hvor mange piratkopier er der af Eve Online? World of Warcraft? siger et medlem af brugerpanelet med henvisning til en succesfuld forretningsmodel for computerspil, som kræver, at spillerne bliver medlem online.
Holdningerne går fra stort raseri over det, de ser som en udemokratisk og gammeldags aftale styret af kommercielle interesser, til en vis forståelse for, at ophavsretten må håndhæves – bare på en anden måde.
– Det er skræmmende at se kommercielle kræfter så åbenlyst styre de beslutninger, som de "folkevalgte" foretager – og at pressen er så blind eller uvillig, at den ikke farer til blækfadet i raseri over det, skriver én.
Andre prøver at bygge bro mellem de uforsonlige fronter og søger en løsning, hvor internettet er frit og tilgængeligt for alle, men respekterer copyright-bestemmelser. Og en lille gruppe mener, at det er nødvendigt at gennemregulere den virtuelle verden i lige så høj grad som den fysiske og at stille folk til ansvar også for handlinger på nettet.
– På den ene side skal de, som har lavet unika, jo honoreres. I den analoge verden har man jo organisationer, som holder styr på den slags. Måske man kan finde tilsvarende metoder på nettet. Dermed må vi alle være med til at betale rettighedshaveren, hvilket bør ske via vores betaling til netudbyderen.
Et andet medlem af brugerpanelet pointerer, at regulering også kan handle om at kontrollere markedskræfterne og ikke kun brugerne:
– For at beskytte privatliv etc. kan det være nødvendigt at regulere virksomheders brug af personlige oplysninger indsamlet via nettet. Det kan også være nødvendigt at regulere staters brug af indsamling af oplysninger, der krydser landegrænser på grund af routing.
