Det er hårde tider rundtomkring på it-arbejdspladserne. PROSAs lønstatistik viser minimale lønstigninger til danske it-professionelle, og det understøttes af Prosabladets brugerpanel, der oplever, at det er meget svært at komme igennem med nogen form for lønkrav.
Et flertal af de 65 personer, der har svaret på denne måneds rundspørge, oplever lønforhandling som et diktat og mener, det er blevet sværere at få noget ud af ledelsen i krisen.
– Hvis vi skal have mere i løn, skal nogle andre fyres i virksomheden, kommenterer en deltager i brugerpanelet.
– Adskillige af mine studiekammerater har været nødt til at acceptere en løn langt under gennemsnittet for deres uddannelse og erfaring, skriver en anden.
Bed om andre goder
Nogle har dog haft held med at bede om andre goder end løn, især fleksible arbejdstider, mere fritid, betalt internet og telefon og efteruddannelse.
– Andre ting er en vigtig forhandlingsparameter, når eksempelvis løndiktater skal blødes op, skriver et medlem af brugerpanelet.
– Mere løn er svært, men frihed er lettere, da det ikke direkte påvirker bundlinjen, kommenterer en anden.
Og det er en rigtig god idé at inddrage andre ting i forhandlingerne, så man ikke går i stå, hvis man bliver mødt med beskeden om, at kassen er lukket i år, påpeger PROSAs jurist Lisa Dalsager, der holder kurser i lønforhandling.
– Et typisk lønforhandlingsproblem, folk ringer til PROSAs rådgivning om, er, at ledelsen siger blankt nej. Her skal man først mærke efter, om det er et "nej-nej", eller om man skal blive ved at komme med argumenter og eksempler på ens egne resultater. Ellers må man tænke i alternativer. Kan jeg for eksempel få to ekstra feriedage, en månedlig fridag, kurser, certificeringer eller en ny bærbar?
Hvis man allerede inden forhandlingen har på fornemmelsen, at der ikke er nogen penge at komme efter, er det her, man skal have gjort forarbejdet.
- Hvis du foreslår kurser og certificeringer som alternativ, kommer du ikke langt, hvis du ikke lægger nogle reelle forslag på bordet, siger Lisa Dalsager.
Lønnen er ikke det vigtigste
Og for flertallet i brugerpanelet er andre ting end lønnen da også vigtigst. Kun tre personer ud af de 65 deltagere siger, at lønnen er det vigtigste, og for resten tæller andre ting som fleksible forhold og spændende opgaver højere, selvom mange dog har en vis smertegrænse, som lønnen ikke skal under.
– Højere løn betyder, at min chef ser mig som en værdifuld ressource, der ikke skal bruges på trivielle opgaver, skriver én, og en anden pointerer, at lønnen trods alt ikke er det hele, men en del af den samlede pakke, hvor gode kolleger og udfordrende opgaver er lige så vigtigt.
De fleste af PROSAs medlemmer forhandler deres løn individuelt, og sådan er det også blandt brugerpanelet. Det er dog kun et fåtal, der tænker meget strategisk og forbereder sig gennem hele året på lønforhandlingen. De fleste forbereder sig lige op til dagen og håber på det bedste, og en lille del får sjældent lønforhandling, enten fordi chefen ikke giver det, eller fordi de ikke er så gode til at bede om det.
Løn er tabu
For rigtigt mange i brugerpanelet er det et tabu at tale om lønnen på arbejdspladserne. De fleste taler slet ikke om løn, selvom nogle få er gået imod strømmen og prøver at indføre en anden kultur. En enkelt mener, at det er svært at sammenligne lønnen, når folk laver mange forskellige ting, men der er flest, som ønsker, at de kunne tage hul på en lønsnak.
– Jeg ville gerne, at vi gjorde. Det er ikke en snak, der er let 'bare' at begynde på, skriver én.
Og det er en rigtig god idé for ansatte at være åbne om deres løn, mener PROSAs næstformand, Hanne Lykke Jespersen.
– Det er slet ikke en fordel for medarbejderne, når løn bliver et tabu på arbejdspladsen. Det er værd at bemærke, at arbejdsgiveren ikke kan kræve fortrolighed om lønnen. Det er i strid med ligebehandlingsloven, siger Hanne Lykke Jespersen.
Lokale lønstatistikker på arbejdspladsen kan være et vigtigt supplement til PROSAs lønstatistik, som bliver flittigt brugt af deltagerne i brugerpanelet. De fleste kigger på den som pejling for, hvilket niveau de bør ligge på, især som forberedelse til deres lønforhandling, selvom det ikke er alle, der får det ønskede resultat:
– Jeg kigger på den op til lønsamtalen og konstaterer efterfølgende, at jeg holder lønnen nede, kommenterer et medlem af brugerpanelet.
– Jeg bruger den som argument for min aflønning og til at vise, når jeg har lønefterslæb, skriver en anden.
Få bruger den slet ikke, enten fordi de ikke vidste, den eksisterede, de er på en overenskomst og ikke skal forhandle selv, eller fordi de ikke synes, den passer på dem eller er en fordel for deres forhandling.
– På mit lønniveau er lønstatistikken en belastning, der kan bruges mod mig af min chef. Derfor sætter jeg mig ind i tallene og deres svagheder. Indirekte giver den mine kolleger højere løn, hvilket gavner min forhandlingsposition på længere sigt.
Jurist i PROSA Lisa Dalsager er enig i, at lønstatistikken af og til skal bruges med varsomhed.
– Hvis man ligger væsentligt under niveauet, er det et rigtig godt argument. Men hvis du ligger højere, bliver statistikken chefens argument for, at du ikke skal stige. Uanset hvad er det en god idé at sætte sig ind i lønstatistikken og dens styrker og svagheder sammen med din øvrige strategi for lønforhandling, siger Lisa Dalsager.
Brugerpanelet har også delt deres bedste råd til, hvordan man forhandler løn:
Kend dine sidestillede kollegers løn, hav styr på sammenligningsgrundlaget og anvend lønstatistikker til din fordel, kend din chefs modargumenter, kend din værdi for firmaet og tænk også på uddannelse og mere indflydelse ud over løn, er nogle af tippene. Og så skal man være åben, ærlig og ikke overdrive.
– Det er altid godt at kunne fremvise resultater, som man har opnået gennem året. Eventuelt føre en log. Det er også en idé at kende kriterierne for forventningerne til ens stilling. Altså, hvornår er der tale om en ekstraordinær indsats?
