Et lille flertal af Prosabladets brugerpanel er frustreret over kravet om tidsregistrering på deres arbejde, som de synes er meningsløst, tidsspilde og i værste fald kontrol og mistænkeliggørelse fra arbejdsgiverens side.
70 procent af de godt 100 besvarelser i månedens brugerpanelundersøgelse skal tidsregistrere på deres arbejde. Det spænder over mange forskellige ting som at tjekke ind, når man møder og går fra arbejde, beskrive hvilken mængde tid, man bruger på overordnede arbejdsopgaver, fakturere tiden til kunder samt registrere hver eneste arbejdsopgave, man bruger sin tid på.
Godt som dokumentation
Flere synes, det er en hjælp, blandt andet til selv at få overblik over, hvad man bruger sin tid på, og hvordan man kunne bruge den bedre, og en del fortæller, at de har haft mindre overarbejde, siden registreringen blev indført. Men lidt over halvdelen bliver irriterede og stressede over tidsregistreringen. En gennemgående anke er, at de ikke får at vide eller kan gennemskue, hvad ledelsen skal bruge oplysningerne til.
– Registreringen er til virksomhedens interne regnskab, altså vistnok så direktøren kan se, hvad der bliver brugt tid på. Men jeg har aldrig fået et klart svar på, hvorfor jeg skulle foretage de efter min mening meningsløse indtastninger, skriver en deltager i brugerpanelet.
Cirka 30 procent af besvarerne oplever ikke, at deres tidsregistreringer bliver anvendt på arbejdspladsen.
Derudover er langt størstedelen af registreringen primært til fakturering af virksomhedens kunder. Noget,som flere godt kan se et formål med:
– Det er godt som dokumentation med hensyn til fakturering og hjælper med til struktureret arbejdsform, kommenterer én.
Men det kan også have en negativ effekt, at registreringen bliver brugt til fakturering, som en anden skriver:
– Hvis der ikke er noget at lave, er det mig, der kommer til at hæfte for det. Også selvom afdelingen som sådan mangler opgaver, er det mig, der sidder med nitten. Det er virkelig demotiverende for mig som medarbejder – at blive målt på noget, jeg reelt ikke har nogen indflydelse på.
Cirka en femtedel bruger primært registreringen til at skabe et fælles overblik eller understøtte deres egen tidsstyring og planlægning, og det fungerer i større eller mindre grad for folk.
– Personligt har jeg altid registreret mere detaljeret end krævet, fordi jeg godt selv vil have et billede af, hvad min tid går med, skriver en fan af tidsregistrering.
Kontrol og mistænkeliggørelse
Men ikke alle er ovenud begejstrede:
– Der er registrering for registreringens skyld. Usikkerhed fra ledelsen, om det faktiske forbrug er korrekt, ingen læring af det faktiske forbrug – man forestiller sig stadig, at projekter tager meget kortere tid, end de reelt gør.
Få mener, at registreringen er til, for at ledelsen kan kontrollere, om de udfører deres arbejde og når deres mål. De føler sig i høj grad mistænkeliggjort af ledelsen.
– Vi brugte et Excel-regneark, jeg selv skulle skrive. Fordelen ville være, hvis jeg vitterlig VILLE snyde, at jeg bare kunne have skrevet timer på. Ulempen – tidsrøver og mistænkeliggørelse af, om jeg nu også har været ærlig.
Og nogle medlemmer af brugerpanelet har en lignende mistillid den anden vej:
– Det var kontrol af, om jeg udfyldte mine arbejdsmål – kontrol om jeg arbejdede. Jo, så brugte han det også til fakturering. For hver time, jeg arbejdede med et projekt, fakturerede han tre timers forbrug til kunden ... Så jeg var en langsom langsom programmør ... altså når kunden spurgte :-)
Nogle kan slet ikke se noget godt ved tidsregistreringen:
– Spild af tid. Forstyrrelse af arbejdsflowet. Irritation over at skulle gøre noget meningsløst. Irritation over et elendigt tidsregistreringssystem. Irritation over, at jeg ikke kan se nogen som helst mening i at gøre det. Bureaukrati for bureaukratiets skyld.
Egne systemer
Når det kommer til, hvilke konkrete systemer it-folkene i brugerpanelet bruger til at registrere deres tid, er det gennemgående svar Excelark samt egenudviklede systemer. Navngivne systemer, der går igen, er for eksempel SAP og Maconomy. Hertil er både ris og ros.
– SAP – en mastodont af et kolonormt regneark, som kun er til besvær!
– Maconomy, og det havde ingen fordele. Ulemperne var især, at det var meget lidt brugervenligt. Det var amatøragtigt lavet. En stor irritation hver eneste gang, det skulle bruges.
Og der kan være forskellige holdninger til de samme systemer – en anden besvarer kan nemlig godt lide Maconomy:
– Maconomy: I forhold til SAP og andet, jeg har anvendt, er det ret let. Der er god oversigt over ferie og flex, det er nemt at oprette og nedlægge favorit-konti. Det er nemt at logge ind i.
Nogle i brugerpanelet skal ikke blot trækkes med én type tidsregistrering, men med to-tre forskellige metoder:
– Der føres et ticket-system over arbejdsopgaver, som enten er estimerede/estimeres af medarbejderen. Desuden ugentlig statusrapport for hver kunde med timeregistrering. Endeligt daglig registrering af timer i et internt system med fordeling på arbejdsopgaver.
Til sidst er der så de arbejdspladser, der tager helt andre og mere utraditionelle – eller måske i virkeligheden de mest gammeldags? – metoder i brug:
– Vi har en sekretær, der en gang imellem lægger mærke til, hvornår vi kommer og går, og rapporterer til ledelsen.
