En firmamobil er en herlig ting - så kan kunder, kollegaer og chefer ringe til én, både mens man indtager frokosten og også senere når den skal ud igen.
Man spørger sig selv, hvad gjorde vi før i tiden?
Det er også rart at kunne ringe til vennerne, og det er absolut ok at være udstyret med en repræsentativ hvordan-kan-du-gå-med-sådan-en-antikvitet-se-bare-min phone - også i fritiden. Og heldigvis har de fleste chefer for travlt med at være ledere til at bekymre sig om, at en del af regningen fra telefonselskabet skyldes vores fritidssnak. Problemet er bare: Hvad gør man, når man holder HELT ferie?
Gutterne (m/k) skulle jo gerne stadig kunne få fat i én. Men hvis man ikke slukker for dimsen, slipper kunderne og kollegaerne jo også igennem. Chefer har det også med at glemme, at man har ferie. Ikke godt.
Og så kommer den: "Man skal da bare lade være med at tage den med - eller slukke den og kun tænde den, når man skal bruge den!" Hvad er nu det for noget snak? Spiller vi, eller spiller vi ikke? Vi har jo ikke rullet et informationssamfund ud, for at man skal trække stikket ud af det, bare fordi man får sand mellem tæerne.
Teknologisk Instituts sommerservice har derfor samlet en række gode råd og leveregler om, hvordan man med pli og levemåde kan holde mobilen tændt og ferie - samtidig!
Den store telefonbog.
En klassiker. Man koder alle tænkelige kunder, kollegaer og chefers telefonnumre (huske både fastnet og mobilnumre og i særlige tilfælde også privatnumre) ind i mobiltelefonens telefonbog. Så kan man nemlig se i dens display, hvem der ringer og lade være med at tage den.
Ulempen er, at det tager en sommer og en blommehøst at kode alle disse telefonnumre ind.
Malene-tricket: Du lader telefonsvareren tage opkaldet (ok, den havde du nok selv fundet på), men her kommet tricket: du får én af dine venner eller en kollega til at indtale en ny velkomstbesked: "Hej, du har ringet til Malene. Læg en besked, så er du nuzzzer!". Kun de, der kender dig og din syge hjerne godt, vil gennemskue det og lægge en besked. Resten - chefer og den slags - vil begynde at råbe af it-chefen og teleselskabet for ikke at have styr på det. Mission accomplished.
Ok, men hvis skaden er sket, og du står med et uønsket, beklageligt og uigenkaldeligt besvaret opkald er alt håb ikke ude. Vi starter i den lette ende:
Den dårlige forbindelse. Allerede en klassiker blandt erfarne mobilister. Man lader ganske enkelt som om der er så dårlig forbindelse, at man ikke kan høre staklen, der har ringet op: "Hallo!? Hallo!? Jeg kan desværre ikke høre noget. Hallo!? Hallo!?". Og så lægger man på.
En meget effektiv metode. Ulempen er, at den ikke er langtidsholdbar.
Det flade batteri. Lidt i samme kategori som ovenstående. Man får telefonen til at sige nogen passende bip-lyde (tryk et par gange på en tast) og udbryder "Ups, der er vist ikke mere strøm på min telefon" - og afbryder forbindelsen. Uhyre effektiv. Ulempen er, at man får ry for ikke at have styr på selv helt basale aspekter af tilværelsen.
Den spanske tjener. Én af mine favoritter. Man lader som om man er en spansk tjener med et meget begrænset dansk - eller bedre: svensk - ordforråd: "Si señor, un momento señor
.no señor, Señor Mortensen (eller hvad man nu hedder) ik' her i rum, señor".
Ret effektivt, men man risikerer, at pågældende forsøger igen lidt senere.
En populær variant er, at man stikker mobilen til en lille pode på ca. 3 år og siger "Det er morfar
". Effekten på modparten er øjeblikkeligt afvæbnende, og poden har hygget sig med morfar - en såkaldt win-win situation.
Den kunstige lydkulisse. Til de avancerede med udviklingsmuligheder i det uendelige. Kan bruges i alle situationer, hvor man f.eks..skulle forestille at være på arbejde, men i realiteten foretager sig noget andet og mere behageligt, indspiller man på en transportabel musikmaskine lyden af et travlt kontor. Når telefonen ringer, tænder man straks for musikmaskinen, så strand- eller café-lydene bliver passende overdøvet.
Det er ok for Emma
Som vi gerne skulle have illustreret her, så lader det teknologiske stormløb sig ikke sænke af et par ugers sommerferie, og man bør ikke lade sig slå omkuld, bare fordi der slipper et par uønskede opkald igennem. Og bare for at dokumentere at vi ikke bare er et par ubehøvlede barrylere, kan vi passende slutte af med dette citat fra Emma Gads "Takt og Tone - Hvordan vi omgaas" fra 1918, om at afslutte en telefon-samtale:
"Naar Den, man taler med, er bogstavelig talt uafrystelig, kan man med smaa Mellemrum at trykke let på Gaflen, momentvis afbryde Strømmen. Man siger saa: "Er De der endnu! Hallo! Apparatet er nok i Uorden! Naa, ja, vi var jo for Resten færdige. Farvel og paa Gensyn."
Fortsat god sommer.
Vi ringes ved
