Prosabladet havde i nummer 4/2013 et tema om kunstig intelligens og intelligente maskiner. Temaet blev fulgt op i nummer 6/7/2013 af artiklen ”Nu bygger forskerne en hjerne”.
It-professionelle bør afvise at tale om intelligens i sammenhæng med it-teknologi. It-professionelle har et ansvar over for offentligheden, som blandt andet indebærer, at de skal være reelle og undgå enhver form for vildledende beskrivelse af it-systemer i offentlige udtalelser; se "Kodeks for it-professionelle: Etik og professionel adfærd", som PROSA har publiceret.
Intelligens er ikke et veldefineret begreb. I Den Store Danske Encyklopædi har intelligens denne overordnede beskrivelse: ”Udtryk for potentialet for eller kompetencen til for eksempel problemløsning, tænkning og det at tilegne sig ny viden”. Den menneskelige hjerne kan defineres ved evnen til at reagere, til at vælge og til at tage ansvar – hvilket samtidig beskriver den evolutionære udvikling af hjernen.
Psyken udfolder sig i et menneske og er en del af en helhed, som involverer hjernen, kroppen, samfundet, tingene og kulturen. Hele ideen om kunstig menneskelig intelligens eller en kunstig hjerne baserer sig på det, filosofien kalder en reduktionisme. Kun ved at basere sig på et overforenklet reduceret billede af menneskelig intelligens kan der tales om kunstig intelligens. Det er min opfattelse, at egentlig menneskelig intelligens - eller hjerne - ikke kan skabes kunstigt. Det kan der sikkert være uenighed om, men det kan uden diskussion konstateres, at kunstig menneskelig intelligens ikke er bygget.
Man kan få it-understøttede maskiner til at udføre bestemte afgrænsede handlinger, som ligner handlinger, der udføres af mennesker. Det kan kræve, at der træffes valg på baggrund af input inden for et afgrænset domæne. Men det betyder ikke, at maskinen handler intelligent – og slet ikke, at den har intelligens i almindelighed.
Snakken om intelligente maskiner er meningsløs; man bør snarere tale om it-understøttede maskiner. Med den hastigt stigende udbredelse af it-understøttede maskiner, som også under betegnelsen velfærdsteknologi vil blive brugt på mere private områder, er denne præcisering vigtig. Den åbner for en mere realistisk dialog om anvendelsen af it-understøttede maskiner, og ikke mindst fastholder den, at ansvaret for maskinens handlinger placeres hos et menneske.
Droner flyver ikke frit omkring efter egne vilje, men er styret af mennesker, som har ansvaret for dronens aktiviteter. For velfærdsteknologi må det gælde, at den konstrueres, så brugeren har den fulde kontrol.
Lad os i vores udmeldinger fastholde, at computere er computere, og mennesker er mennesker. Computere kan hjælpe mennesker, og mennesker skal stå ved ansvaret for styringen af computere.
Steffen Stripp er medlem af PROSAs It- og Samfundsudvalg (ITS).
Steffen er projektleder (IPMA; PRINCE2) og arbejder hos Dansk Metal.
