Efter lang tids hårdt pres fra fagbevægelsen fremlagde regeringen den 13. maj et forslag til ændringer i dagpengesystemet, der vil kunne give de omkring 30.000 mennesker, som alene i 2013 forventes at miste dagpengeretten, en vis indtægt. Nærmere bestemt vil a-kassemedlemmer, der er forsørgere, kunne få 80 procent af dagpengesatsen, mens ikke-forsørgere må ned på 60 procent af denne sats.
Det oprindelige forslag til finansiering var, at alle medlemmer af en a-kasse skulle betale det meste af gildet gennem en forhøjelse på 80 kroner pr. måned af a-kassekontingentet. Hen over den følgende weekend skaffede regeringen et flertal for dette forslag gennem en aftale med regeringens støtteparti, Enhedslisten.
Som led i denne aftale blev man enige om, at det ikke er de øvrige a-kassemedlemmer (herunder de ledige), som skal betale for dette. Det er vi rigtigt glade for – en så stor stigning i kontingentet ville kunne underminere a-kasserne. Samtidig er det godt, at de, der mister dagpengeretten, bliver i a-kasserne og dermed har mulighed for at genoptjene retten til dagpenge, herunder bevare de timer, de eventuelt allerede har optjent. Men vi er slet ikke begejstrede for, at pengene i stedet tages fra uddannelse til ledige, og at ældre ledige får udskudt tidspunktet for ret til seniorjob i 1 ¼ år, hvor de i stedet er henvist til denne nye (lavere) ydelse. Så der er både skidt og kanel.
Det er ikke i skrivende stund klart beskrevet, om denne hårdt pressede gruppe skal sættes i såkaldte ”nyttejob”, som var tanken i det oprindelige udspil. Hvis de skal, betyder det, at modtagere af denne ydelse skal arbejde på fuld tid – og i en række tilfælde vil erstatte en lønnet ansat – for en særdeles ringe betaling.
Motivation hedder det. Jeg undrer mig ofte over menneskenes forskellige motivationsfaktorer, hvis man skal tro regeringen. Det ser nemlig ud til, at de mener, at fattige mennesker motiveres bedst ved økonomisk afstraffelse, hvis de ikke kan få et job (noget, som de fleste arbejdsløse ellers betragter som en straf i sig selv), mens de mere velbjærgede tilsyneladende bedst motiveres ved at få flere penge, for eksempel i form at skattenedsættelser.
Denne ordning vil gøre det i helt normalt, at en række af vores dagpengemodtagere skal leve for 60-80 procent af dagpengesatsen.
I kroner og øre betyder det, at et medlem, der ikke er forsørger, vil kunne få udbetalt 10.423 kroner pr. måned – før skat - og skatten vil beløbe sig til ca. 2.300 kroner om måneden.
Men så kan de vel få boligsikring, hvis de bor i en lejelejlighed? Pressen er ofte fyldt med historier om, hvordan landets fattigste forgyldes. Men de kolde klare regler for boligsikring er, at man højst kan få 15 procent af huslejen i boligsikring, hvis man ikke har hjemmeboende børn. Der er ingen tilskud til el og varme. Det kan være svært nok at få det hele til at løbe rundt, når man bare ser på husleje og mad. Og så er tøj, tandlægebesøg og diverse ting, som af og til skal udskiftes i hjemmet, ikke regnet med endnu. Forsørgere kan få 13.884 kroner pr. måned – efter skat ca. 10.423 kroner.
Det kan samfundet ikke være bekendt – der er typisk tale om medlemmer, som har betalt til a-kassen i mange år. Og nu, når de midt i denne barske krise får behov for dagpenge, er det simpelt hen for usselt, at satserne er så lave. Det kan vi ganske enkelt ikke være det bekendt.
Det er blevet sagt, at aftalen betyder, at ingen skal gå fra hus og hjem. Det er desværre slet ikke rigtigt, men måske varer det lidt flere måneder, før det sker.
I PROSA finder vi det derfor vigtigt at fortsætte og intensivere den underskriftindsamling for en bedre løsning på dette område, som HK har startet., og som store dele af fagbevægelsen, herunder PROSA, aktivt støtter. Du kan finde link til underskriftindsamlingen på PROSAs hjemmeside.
