Hvis et nyt patentsystem i EU, baseret på en fælles patentdomstol, opbygger en praksis, hvor softwarepatenter bliver tilladt, vil det ramme en lang række mindre it-virksomheder hårdt. Det mener Charlie Nielsen, der er direktør for it-virksomheden Divendo, som har været en del af it-branchen i 12 år.
Han har en håndfuld ansatte i firmaet, som udvikler løsninger for primært danske kunder, men også for kunder i andre europæiske lande. Divendo baserer firmaets produkter på en lang række open source-produkter, både inden for hosting og udvikling.
Charlie Nielsen fortæller, at det nye patentsystem med en fælles patentdomstol og langt billigere patentansøgninger grundlæggende er en god ide. Men han frygter, at patenter på software kan blive en del af pakken. Derfor mener han ikke, at den fælles patentdomstol kommer til at hjælpe hans it-virksomhed. Tværtimod frygter han, at firmaet bliver voldsomt berørt af mulige softwarepatenter.
Klækkelige advokatregninger
– Vores hovedsegment er små virksomheder, og vi er selv en mindre iværksættervirksomhed. Hvis vi i vores leverancer skal til at undersøge, om vi bryder patenter, så er der kun én til at betale regningen, og det er kunden. Jeg vil anslå, at der skal pålægges en klækkelig procentandel til betaling af advokatregninger, siger han.
Divendo leverer for eksempel hjemmesider bygget på open source-værktøjer som Wordpress og Magento, hvor der indgår elementer med konkrete metoder og teknologier - det kan være login-bokse og online-betaling.
– Hvad vil der ske, hvis den fælles patentdomstol godkender patenter på disse metoder og teknologier?, spørger han.
Ifølge Charlie Nielsen er det teknisk muligt at designe og programmere sådan en boks på et utal af måder. Men hvis selve idegrundlaget bagved kan patenteres, så er det bekymrende, mener han.
– Hvem bliver ansvarlig, hvis kunden får et brev fra en patenthaver, fordi advokaten ikke har gjort sit arbejde godt nok? Det må være os som den rådgivende part. Jeg ser nogle usikre punkter ved den fælles patentdomstol, som jeg ikke er glad for, siger Charlie Nielsen.
Dyrere mikrobølgeovne
Han er også bekymret for open source-markedet, hvor eksempelvis udbredte teknologier som server-softwaren Linux og IP-telefonsystemet Asterisk vil kunne få et voldsomt problem, hvis funktionaliteten bliver patenterbar. Men også småelektronik som en mikrobølgeovn til et par hundrede kroner i supermarkedet kan blive ramt på prisen, fordi den indeholder software.
– Unix, Linux og BSD er mere udbredt og anvendt, end de fleste er bevidste om, og jeg formoder stærkt, at det er disse, der ligger inde bagved. Men hvem skal have rettighederne til at patentere det, og hvad bliver prisen for kunderne?, spørger han.
Charlie Nielsen fortæller, at Divendo aldrig har hørt fra patenthavere, som ville have penge. Han har heller ikke hørt om andre, der er blevet tvunget til at betale for patenter, og det tilskriver han det eksisterende forbud mod softwarepatenter. Men han er usikker på, om dette vil ændre sig med den nye fælles patentdomstol.
Regler skal være soleklare
– Vi har ingen anelse om, hvad konsekvensen vil blive. Men der kommer en konsekvens, forudser han.
Især fordi uklare afgrænsninger i den europæiske patentkonvention gør det muligt for tusinder af jurister og embedsmænd at fortolke ordlyden af reglerne forskelligt. Og det gør ham bekymret for, om der alligevel kan sniges softwarepatenter ind, fortæller han.
– Du vil få en ordentlig røvfuld jurister og embedsmænd, som vil kunne føre en meget lang dialog om fortolkningen af reglerne. Men de må ikke kunne fortolkes – de skal være helt soleklare, siger Charlie Nielsen.
