Funktionærloven og Ferieloven har dog været love i mange år. Ligeledes dagpengeloven, som giver ret til sygefravær og barselsorlov.
Historisk har der i Danmark været tradition for, at der kan ske en vekselvirkning, således at nogle store arbejdspladser og fagforeninger går foran og får skrevet nye ting ind i deres overenskomster. Senere breder det sig til resten af arbejdsmarkedet, og noget bliver til lov, andet ikke.
Et af de nyeste eksempler er barselsfonden.
I andre tilfælde har man i overenskomsterne fået forbedringer igennem af den eksisterende lovgivning. Fx fuld løn under barsel, mere end 5 ugers ferie.
Fordelen ved have forhandlet tingene igennem i overenskomsterne er, at de ikke lige kan fjernes igen ved en rask lovændring - som vi har set den nuværende regering gøre. Ulempen er, at det ikke kommer alle til gode.
Det bedste er begge dele
Det optimale er, at alle er sikret et minimum gennem lovgivningen. Dernæst kan de stærke faglige organisationer forhandle forbedringer igennem for deres medlemmer - eller forbedringer, som har særlig betydning for en medlemsgruppe.
Når disse forbedringer er slået igennem på arbejdsmarkedet, må de skrives ind i lovgivningen.
EU-direktivernes påvirkning
Der har i fagbevægelsen været frygt for, at hvis mange forhold blev vedtaget som direktiver i EU, der efterfølgende blev lavet til love, så ville fagbevægelsen miste indflydelse på medlemmernes arbejdsforhold.
Arbejdsgiverorganisationerne har haft samme frygt, og parterne har derfor aftalt, at EU-direktiverne så vidt muligt skal implementeres gennem overenskomsterne.
Ud over at sikre organisationernes eksistensberettigelse, så sikrer denne fremgangsmåde også - eller bør sikre - at de aftaler, der indgås tager de konkrete forhold på arbejdspladserne i betragtning, således at aftalerne fungerer fornuftigt.
Det skulle også gerne sikre en større grad af demokrati, end man ellers finder i vedtagelser gennem EU.
Det er dog ikke sket problemfrit. Ofte er direktiverne skrevet ukritisk ind i overenskomsten, fordi man ellers skal forhandle sig til noget andet. Hvis det ikke er et spørgsmål, der er i højsædet ved de aktuelle forhandlinger, har man som forhandler ikke nødvendigvis lyst til at betale for at få aftalen forbedret.
Og så er der stadig rigtig mange, der ikke er dækket af en overenskomst og dermed ikke får andel i ændringerne. I PROSA har vi fx mange medlemmer på individuel kontrakt, der ikke har fuld løn under barsel, men kun det som Funktionærloven giver: Halv løn i 14 uger under graviditet og barsel og derefter dagpenge.
48 timers reglen
I EU-direktivet om arbejdstid står, at man max. må arbejde 48 timer om ugen i gennemsnit over en 4 måneders periode. I ganske mange overenskomster er det skrevet helt ukritisk ind. På den måde kommer det til at se ud som om, at bare man arbejder under denne norm, så er det helt i orden.
Det forringer den passus, der findes i flere overenskomster om, at overarbejde så vidt muligt skal undgås.
Arbejdsdirektivet er senere blevet implementeret som lov, fordi der faktisk er ganske mange, der ikke er omfattet af en overenskomst, og EU derfor ikke fandt, at omfanget af implementeringen var god nok.
I øjeblikket er direktivet til debat, der er forslag om, at man skal kunne arbejde 48 timer i gennemsnit om ugen over et år. Arbejdsgiverne ønsker større fleksibilitet. Det viser igen den svaghed, som lovgivning udgør. Det kan være let at ændre en lov.
Arbejdstid ved hjemmearbejde
Ved implementering af et EU-direktiv om hjemmearbejde, blev det fastsat, at hvis man arbejder mindst i, hvad der svarer til en dag om ugen hjemme, så gælder de øvrige regler i arbejdsmiljølovgivningen - dog behøver man ikke have mærket udgangsveje osv.
Dvs. at man også skulle overholde 11-timersreglen. Det brød arbejdsgiverorganisationen Dansk Handel & Service sig ikke meget om. De ønsker altid større fleksibilitet for arbejdsgiverne. Og i 2003 lykkedes det at få forringelsen gennem Folketinget, således at 11-timers reglen ikke gælder, hvis man arbejder hjemme og selv kan tilrettelægge sit arbejde.
EU-aftale om stress
Lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer i EU har besluttet på nogle områder at indgå aftaler - der vil så ikke blive vedtaget direktiver på disse områder.
Der er indtil nu blevet indgået en aftale om telearbejde, der har haft den store betydning i Danmark.
I øjeblikket er en aftale om stress til afstemning mellem arbejdsmarkedets parter i EU. For Danmark har der siddet én fra LO til at forhandle den. FTF er blevet orienteret undervejs og har besluttet at stemme ja til aftalen - om end FTF mener, at den kunne være bedre.
Stress er et erkendt problem i den vestlige verden. Det er flere gange slået fast, at stress er den nye folkesygdom. Hvis dette problem skal løses vil det være væsentligt at tage på EU-plan, således at bekæmpelse af stress ikke kun er et anliggende for den enkelte arbejdsplads, men et fælles problem der skal findes skal løses fælles. Stress vil i de kommende år koste mange ressourcer både samfundsmæssigt set og på den enkelte arbejdsplads - for ikke at tale om de menneskelige omkostninger, der er forbundet med stress.
Den region, branche eller virksomhed, der formår at løse dette problem, vil være godt rustet til fremtiden og klart have et forspring frem for andre.
Derfor kunne det være fornuftigt, at EU's arbejdsgivere og lønmodtagere satte sig sammen for at finde nogle aftaler for, hvordan man skal håndtere stress.
Desværre er det sådan, at en aftale, der bliver indgået på EU-plan, bliver meget luftig. Det er svært for arbejdsgiverorganisationerne at sige ja til noget, der har en ordentlig substans, fordi det kan koste noget for deres medlemsorganisationer.
Det bærer denne stressaftale også præg af. Det er faktisk svært at forestille sig et direktiv, der kunne være ligeså luftigt - og hvor er så fordelen ved, at det er arbejdsmarkedets parter, der har forhandlet aftalen?
Mere demokrati
Tilblivelse af et direktiv er en proces, hvor demokratiet fortoner sig i lobbyismen og uigennemskuelige særinteresser. Så man kunne i det mindste håbe på, at en aftale mellem arbejdsmarkedets parter havde en mere demokratisk tilblivelsesproces.
Det er desværre ikke tilfældet. Der har ikke bredt været indkaldt forslag til indholdselementer, og i PROSA vidste vi ikke noget om arbejdet, før end det var tilendebragt.
Og vi går så ud fra, at der ikke sker negativ ændring i den danske lovgivning på baggrund af aftalen.
