Hardware

Den stationære: udviklermaskinernes konge

Den stationære kan alt:

  • Kompilere et program på ingen tid.
  • Køre to-tre virtuelle maskiner, hvis det kræves.
  • Drive to-tre store skærme og bruge det perfekte tastatur.
  • Sætte brugerne i stand til at samarbejde over Skype/Google Hangouts og optage screencasts i Full HD.
  • Rumme 32 GB ram og 10 TB lagerplads uden problemer.
  • Arbejde helt stille.

Det kan en stærk bærbar næsten også. Men ikke helt. Den bærbare kommer sandsynligvis også til at larme fælt og blæse varm luft på udviklerens fingre, imens han/hun forsøger at arbejde.

Den stationære er stadig udviklerens bedste ven. Det er i de stationære, man finder de stærkeste processorer, den rigeligste hukommelse og masser af lagerplads til ingen verdens penge.

Vi kan gennemgå den fra bunden.

Kabinettet

Kabinettet er kassen, der skal huse alle de seje dele. De billige kabinetter er lavet af tyndt metal og plastic. De lader en masse støj undslippe. De lidt dyrere kabinetter er lavet af mere solide metalplader, der er beklædt med lyddæmpende skumgummi på indersiden. De har også støvfiltre, så man slipper for nullermænd i kabinettet.

Forskellen på det mest sølle, støjende kabinet og det mest elegante, stille kabinet er 500 kroner. Set over de fem-ti år/20.000 arbejdstimer, et kabinet holder, er det bestemt ikke her, man skal spare.

Et godt eksempel på et tyst, rummeligt, billigt  og nydeligt kabinet er Fractal Design Define R5.

Steder som Tweak.dk har stadig kabinetanmeldelser (kortlink.dk/g5r7).

Strømforsyning

Strømforsyninger er ligesom kabinetter. Der er ikke engang 500 kroner mellem det argeste, støjende møg og det ypperste lydløse gear.

Dårlige strømforsyninger har en lille larmende blæser og er ikke så effektive. De gode har ingen blæser og en effektivitetsgrad på over 80 procent. Alligevel kan de levere de 400-1000 watt, en megastærk stationær (med godt grafikkort) kan finde på at bruge.

Sea Sonic og SilverStone laver nogle af de bedst anmeldte, 100 procent lydløse strømforsyninger. Regn med 400W til en kontor-pc og 520W, hvis der skal et stærkt grafikkort i maskinen.

Steder som Tweak.dk har stadig anmeldelser af strømforsyninger (http://kortlink.dk/g5ra).

Processor og bundkort

Man køber processor og bundkort i et hug, for de skal passe sammen. LGA1150-bundkort og LGA1150-processor passer sammen. AM3-bundkort og AM3-processor passer sammen.

De mest populære processorer hos EDBpriser (kortlink.dk/g5sh) plejer at være sikre valg. Men vælg en processor, der ligger nogenlunde fornuftigt på Passmarks liste over high end-processorer (kortlink.dk/g5sk). I skrivende stund er alt over 8.000 CPUmarks ret hurtigt og kan mestre en virtuel maskine på VirtualBox og en skærmdelende Skype-session uden problemer.

Sigt efter at købe den stærkeste processor til omkring de 2.000 kroner. Den holder garanteret til alle de belastninger, man vil udsætte den for de næste år.

Intel i7-4790 er et godt bud på en jættestærk processor med en masse fine bundkortmuligheder i handlen. AMD halter desværre en del efter i den høje ende. AMD's konkurrerende processorer bruger mærkbart flere watt og udvikler dermed mere varme.

Bundkortet er forholdsvis enkelt at købe. Bare det passer til processoren, skal det nok byde på alle de ting, man ønsker sig af det: USB 3.0, HDMI-udgang (hvis der ikke skal grafikkort i maskinen) og noget blæserstyring, så støjen kan holdes nede. Gode bundkort kan ofte hedde noget med Z97 og fås til under 1.000 kroner.

Tweak.dk anmelder stadig bundkort (kortlink.dk/g5ss).

Grafikkort

Grafikkort i løs vægt kan noget,  de færreste grafikkort på bundkort eller i bærbare kan:

 

  • Styre to-tre skærme ad gangen.
  • Levere skærmbilleder i opløsningen 4.096 x2.160.
  • Spille Far Cry 4 i overlegen opløsning og kvalitet.

De to første punkter er ret nyttige for de fleste udviklere.

Jo større/flere skærme, man bruger, jo hurtigere arbejder man. Der er plads til et "skrive-vindue"og et "se effekten-vindue" på skærmen/skærmene. Man skal ikke konstrant skifte frem og tilbage, og man koncentrerer sig bedre.

At spille Far Cry 4 er ikke relevant for så mange. Så de fleste skal bare koncentrere sig om at få den ønskede opløsning og det ønskede antal skærme.

Man kan få et passivt kølet - og dermed helt stille - grafikkort med 2.160p-opløsning og to digitale  udgange til 3-400 kroner (kortlink.dk/g5uk). Det er næsten kun, hvis man vil udgrave bitcoins eller spille vildt, at man skal bevæge sig op i et grafikkort med stærkere processorer, blæsere, varmeudvikling og støj.

Undtagelsen er dog for de udviklere, der bruger grafikkortets processor til at hjælpe computerens ordinære processor via CUDA eller OpenCL. Den type udviklere vil selvfølgelig have glæde af de stærke grafikkort.

Ram

Hastigheden af ram har lille betydning - mængden noget større.

Jo flere virtuelle maskiner man vil køre, jo mere avanceret et udviklingsmiljø, man vil have, jo mere ram må man have.

Start med 16 GB ram, og vær blandt de 99 procent, der må erkende, at de i praksis ikke har brug for mere.

Disk

SSD er det eneste, der duer. De er ekstremt hurtige, holdbare (kortlink.dk/g5vc) og stille i forhold til gammeldags harddiske.

Operativsystem og applikationer skal ligge på en SSD. Det giver hurtige opstartstider til alt.

Hvor stor skal den så være? Som regel bare stor nok til operativsystem og applikationer og lidt kode. 250 GB er rigeligt, og Samsung har her nogle udmærkede diske (kortlink.dk/g5vc).

Sidder man så og udvikler noget, der kræver meget lokal lagerplads, kan man altid fylde op med billige, gammeldags 4Tb-drev. De skulle være ret pålidelige i følge BackBlaze, der køber den slags i titusindvis (kortlink.dk/g5va).

Køling

Er man heldig, følger der et par store blæsere med kabinettet. Når de kører på lav hastighed, er maskinen så godt som lydløs. Man får som regel også en lille, hidsig blæser med sammen med processoren. Stærke grafikkort kan også være støj-syndere.

Men med et ordentligt lyddæmpet kabinet er støjen faktisk ikke så slem i praksis. Vent med at investere i en blæret køleløsning, til det eventuelt viser sig nødvendigt.

Skærm

24 tommer- og 27 tommer-skærme ligger omkring de 1.000 kroner stykket. Det svarer til en formiddags lønudgifter. Udviklere bør have så mange og så store skærme, de overhovedet kan bruge.

Blændfri skærme med IPS-paneler egner sig rigtigt godt til lang tids skriveri. Man slipper for genskin, og IPS-skærme har lidt lidt bedre farver og betragtervinkler.

Ude i den virkelige verden er der få, som har taget hul på UHD/4K-skærmene. Men man kan efterhånden få skærme - og især tv’er - med 2.160p-opløsningen. Til 4.500 kroner og opefter er det  klart dyrere skærme, men de koster cirka det samme pr. kvadratmeter, som de billigste skærme.

Tastatur og mus

Tastaturer skal selvfølgelig også være store nok til udviklernes mandehænder. Det samme gælder mus. Ikke noget med at give dem småtskårent mobilt udstyr.

Det er lidt en smagssag, om man foretrækker trådløst tastatur og mus eller via USB. USB betyder flere ledninger, men til gengæld aldrig problemer med forbindelsen eller batteristyrken.

Bygge selv eller købe samlet?

Det kan desværre være lidt svært at finde de perfekte udviklermaskiner færdigsamlet på markedet. De fleste færdigløsninger er billige, støjende kontor-pc’er eller dyre, støjende spille-pc’er.

Man kan samle sin egen perfekte udvikler-pc på en formiddag. Men har man ikke tid eller evner til det, kan man sammensætte maskinen på en online-butiks hjemmeside og huske at sætte kryds i “Saml den for mig (300-400 kroner)”.