Da Claus Hjort blev presset til at komme med et forslag, der forbyder hemmelige klausuler, lavede han det så dårligt, at det var ringere end ingenting. Derfor måtte han den 9. maj trække forslaget tilbage, efter at en samlet lønmodtagerside samme dag havde besøgt arbejdsmarkedsudvalget. Det hele startede med, at en lang række aftaler blev lagt frem i forbindelse med en retssag, hvor WM-data beskyldte NeoProcess for at have ansat folk fra WM-data i strid med en aftale. Det kom også frem i retten, at WM-data havde 300 aftaler med forskellige virksomheder, som forhindrede deres medarbejdere i at skifte job til disse virksomheder. WM-data fik i Sø- og Handelsretten medhold. Sagen blev anket til Højesteret.
Hul på bylden
Dermed gik der "hul på bylden". Fagbevægelsen har gennem et par år forsøgt at få fokus på disse aftaler, men er blevet afvist. Nu var det uomtvisteligt, at aftalerne fandtes. PROSA forsøgte at biintervenere i sagen. Det vil sige, at vi gerne ville have nogen lønmodtagersynspunkter på bordet. Vi mente, at de omtalte klausuler var en omgåelse af Funktionærloven. Funktionærloven fastsætter betingelser for, at en klausul kan være gyldig - herunder, at medarbejderen får kompensation. Vi ville gerne have dette synspunkt afprøvet. Det lykkedes desværre ikke, fordi sagen slet ikke kom for Højesteret, da der i stedet blev indgået forlig. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen blev kaldt i samråd i arbejdsmarkedsudvalget og blev her pålagt at lave en undersøgelse af omfanget og karakteren af hemmelige klausuler. Der blev derfor nedsat et tværministerielt udvalg, som skulle lave denne undersøgelse.
Daglige afsløringer
Hele tiden fortsatte debatten i aviserne. Version 2 og ikke mindst Computerworld gjorde et stort arbejde for at afsløre, hvor de hemmelige klausuler findes. Da Version 2 kunne afsløre, at IBM havde hemmelige klausuler, fortalte direktøren på deres intranet, at det var rigtigt. Han fortalte også, at de havde overtaget dem fra Mærsk i forbindelse med opkøbet af Mærsk Data. De gik slet ikke ind for dem og arbejdede på at få dem afskaffet snarest. Men det var kun en halv sandhed. I november kunne Computerworld således afsløre, at IBM havde indgået en omfattende hemmelig klausul med A.P. Møller - Mærsk i forbindelse med opkøbet af Mærsk Data. Da Claus Juul blev afvist internt i IBM, henvendte han sig til PROSA og snart rullede PROSAs retsag mod IBM.
Klausuler i beskæftigelsesministeriet
Da rapporten fra det tværministerielle udvalg kom, var Claus Hjort Frederiksen hurtigt ude at sige, at der ikke var grundlag for at foretage nogen lovregulering, da han ikke havde set konkrete aftaler nok. Det burde ellers have været let at få syn for sagen. Folketinget, Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet og en række andre ministerier og statslige institutioner var nemlig selv blevet afsløret i at have hemmelige klausuler.
Ministeren i mindretal
Men der havde han gjort regning uden vært. Et flertal uden om regeringen var klar med et lovforslag, som skulle forbyde de hemmelige klausuler og sikre, at Funktionærlov, Aftalelov og Lov om ansættelsesbeviser ikke blev omgået. Derfor skyndte beskæftigelsesministeren sig at komme med et lovforslag. Han brystede sig af forslaget og gentog, som da han blev pålagt at undersøge sagen, at han også selv ville blive stiktosset, hvis hans arbejdsgiver bag hans ryg indgik hemmelige klausuler.
Stavnsbinding ikke i orden
Men det lovforslag, som blev fremsat, viste sig at være helt til grin. Det var på flere måder en lovliggørelse af hemmelige klausuler. Bl.a. stod der, at der godt må laves hemmelige klausuler, hvis det sker under forhandlinger om virksomhedsoverdragelse mellem to virksomheder. Hvis virksomhedsoverdragelsen ikke blev til noget, skulle der aldrig oplyses om klausulerne, og der var ingen definition, ingen begrænsninger - heller ikke tidsmæssige. Det er jo en ladeport så stor, at det kræver meget lidt kreativitet at sikre sig, at de hemmelige aftaler var gyldige. Det er desuden vores opfattelse, at stavnsbinding ikke er i orden, blot fordi den stavnsbundne er orienteret.
Lovsjusk
Der er nok tale om det værste lovsjusk, der længe er set. En vedtagelse ville have betydet stribevis af retssager, som skulle tage stilling til, om Funktionærloven var gældende eller det var den nye lov. Tilsvarende med Aftalelovens bestemmelser om konkurrenceklausuler og Ansættelsesbevisloven.
Derfor mødte en samlet lønmodtagerfront den 9. maj op til foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget. PROSA var med som FTF-repræsentant. Det lå på forhånd fast, at hvis loven skulle vedtages inden sommerferien, kunne der ikke ændres i den - ud over det betydningsløse ændringsforslag, som beskæftigelsesministeren allerede havde stillet selv. Efter mødet konkluderede beskæftigelsesministeren, at han ikke kunne få flertal for sin legalisering af hemmelige og kendte klausuler.
Hvad nu?
Nu skal vi arbejde videre. Lønmodtagersiden kommer med input til Arbejdsmarkedsudvalget, og vi hører også gerne på arbejdsgivernes argumenter. Men vort synspunkt er, at stavnsbåndet ikke skal genindføres i Danmark, hverken ad fordøren eller bagdøren. Vi har muligheder for forbundsfæller. Jobbegrænsningerne er ikke kun til skade for lønmodtagerne, men også for nye virksomheder i branchen. Herudover er det også en hindring for de, der selv har aftalerne, da de simpelthen er en hindring for, at arbejdskraften kommer det rigtige sted hen. Derfor er der medlemmer både i Venstre og ikke mindst i Det Konservative Folkeparti, som er særdeles kritiske over for disse jobbegrænsninger.
