På en pressekonference i New York 24. september i år blev den såkaldte Snowden-traktat præsenteret. Edward Snowden, filmdokumentaristen Laura Poitras, journalisten Glenn Greenwald og Glenn Greenwalds partner David Miranda står bag traktaten, som kræver, at masseovervågningen stoppes. Egentlig er der ikke behov for traktaten.
Masseovervågning af civilbefolkninger strider imod artikel 12 i FN's Erklæring om Menneskerettigheder fra 1948, hvor det hedder: ”Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance ... Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb”.
Men mere end 60 år senere kan spioner, embedsmænd og politiske beslutningstagere selvfølgelig have glemt, hvordan perioden op til anden verdenskrig med ”tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne” førte til ”barbariske handlinger”, som det hedder i menneskerettighedserklæringen. Så en ekstra traktat kan måske hjælpe diverse efterretningstjenesters og deres politiske lederes hukommelse.
Digital rettighedspioner
Snowden-traktaten er ikke den eneste digitale rettighedserklæring, der bygger på menneskerettighederne. Samme dag som Snowden-traktaten blev præsenteret, uddelte privacy-organisationen Electronic Frontier Foundation (EFF) sin 2015 Pioneer Award til organisationen Association for Progressive Communications (APC). Prisen blev givet som anerkendelse for det store arbejde, APC gennem 25 år har udført for at skabe internet- og dermed informationsadgang for aktivister verden over. Pioner-prisen blev også tildelt APC, fordi organisationen for 14 år siden skrev, hvad EFF betegner som et banebrydende Internet Rights Charter. Anriette Esterhuysen, Executive Director for APC, er meget glad for prisen og anerkendelsen af Internet Rights Charter.
– Alle ser digitale rettigheder som udtryk for menneskerettigheder i dag. Da vi kom med vores Internet Rights Charter, var der allerede andre, som for eksempel People's Communications Charter, men vi var de første til at sige, at vi ikke behøver nye rettigheder, men skal se på de eksisterende universelle menneskerettigheder gennem en internetlinse.
Internet for fred
APC blev dannet i 1990 af syv nonprofit-organisationer, der alle arbejdede på at gøre computernetværk tilgængelige for aktivister og NGO'er. De syv havde allerede et uformelt samarbejde, hvor de sammenkoblede deres respektive netværk; de byggede et net af netværk, som blev del af det fremvoksende internet.
Internettet var rummeligt. Det amerikanske militær så internettet som et modstandsdygtigt netværk i tilfælde af krig, universiteter greb muligheden for videnskabeligt og akademisk samarbejde på tværs af grænser via nettet, og APC-medstiftere som GreenNet i Storbritannien, PeaceNet/EcoNet i USA og NordNet i Sverige anvendte det fremvoksende internet som en platform til at engagere borgere på tværs af landegrænser til at arbejde for fred, menneskerettigheder og miljø.
Sydafrikansk rettighedsforkæmper
– De tidlige APC-medlemmer i USA og Storbritannien var teknisk dygtige fredsaktivister, som hadede, at teknologien blev brugt til militære formål. De besluttede, at de ville udvikle og udbrede teknologien til verden med henblik på fredelige formål, fortæller Anriette Esterhuysen.
Hun var selv med til at anvende internettet til at sprede information og aktivere anti-apartheidsaktivister i 1980'erne. Anriette havde et konkret projekt med at muliggøre kommunikation mellem menneskerettighedsorganisationer i det sydlige og østlige Afrika med aktivister i Sydafrika.
Hidtil var det foregået ved hjælp af snailmail, telefon og fax, men i et samarbejde med en af de første afrikanske internetoperatører, WorkNet, blev kommunikationen lagt over på email, som var hurtigere og billigere.
Udfordringer før og nu
– Hvad man måske glemmer i dag, er, at de tidlige APC-netværk blev etableret, før det kommercielle internet kom på banen, siger Anriette. Derfor var udfordringen i APC's tidlige år at få koblet aktivister, NGO'er og journalister på netværket.
I dag er netopkobling et mindre problem, så de seneste år har censur og kommunikationsovervågning været nogle af de områder, som APC beskæftiger sig med. I modsætning til tidligere er udfordringen ikke at få information om, hvad der foregår, ud til verden, men mere at få verdens ledere til at reagere.
– Der er masser af information, men det sværere at få ændret regeringers praksis.
Et fortsat fokus på menneskerettigheder, også i vores digitale liv, vil forhåbentligt sikre, at regeringer og embedsmænd lader de flotte erklæringer blive fulgt op af aktive handlinger.
