Er du, som it-professionelle er flest, kan du lide dit arbejde, fordi du her kan fordybe dig i dit fag. Du bliver udfordret og har medindflydelse på din hverdag.
Men du har sikkert også oplevet, at stramme deadlines, knappe ressourcer og skiftende udmeldinger fra ledelsen har betydet, at du ikke altid har kunnet leve op til egne ambitioner om et veludført arbejde.
Og det kan give hjertebanken og klamme håndflader.
Toppen af isbjerget
Desværre trives stress i bedste velgående blandt de it-professionelle.
– Vi har mange sager. Jeg vil skyde på omkring 20 sager om året, siger forbundssekretær i PROSA Hanne Lykke Jespersen, der modtager opringningerne fra de stress-ramte.
Hun understreger, at de personer, der kontakter PROSA, er dem, der ikke har fået hjælp på arbejdspladsen, og dermed er det de mest kritiske tilfælde, man registrerer i forbundet.
– Vi ser kun toppen af isbjerget, siger hun.
Men hvorfor bliver højtuddannede, værdsatte medarbejdere overhovedet stressede?
Det har forskerne bag projektet "Forebyggelse af stress i videnarbejdet – Mellem begejstring og belastning" gennem de seneste tre år forsøgt at blive klogere på.
– Det stod hurtigt klart for os, at den enkelte videnarbejder har et ambivalent forhold til sit job.
For videnarbejdet er fyldt med dilemmaer og modsatrettede krav, som man selv skal navigere rundt i, siger leder af projektet Vibeke Andersen, lektor ved DTU Management.
Begejstring og belastning
– For mange er det, der begejstrer i arbejdet, at man får mulighed for at udfolde sin faglighed og udføre et godt stykke arbejde. Derfor bliver man frustreret, hvis man på grund af begrænsede tidsfrister eller økonomi skal gå på kompromis med sin faglighed, siger Vibeke Andersen.
Ledelsen reagerer ofte ved at opfordre videnarbejderen til at være mindre ambitiøs, fortæller hun, men det er noget, som de fleste har meget svært ved.
– I stedet tager de arbejdet med sig hjem eller arbejder over – uden at kræve ekstra betaling – for at kunne aflevere et arbejde, som lever op til deres egne ambitioner. På den måde bliver ambitionerne om at udfolde sin faglighed i arbejdet både en begejstring og en belastning, uddyber hun.
I stedet for at tale om stress giver det ifølge Vibeke Andersen rigtig god mening at tale om netop begejstring og belastning, fordi det fanger det modsætningsfyldte i arbejdet og gør det nemmere for alle at tale om.
Hun understreger, at de to begreber ikke ligger i hver sin ende af en skala, da det er de samme forhold i arbejde, som både kan begejstre og belaste på samme tid. Udfordringen er at være i spændingsfeltet mellem de to.
Afstem forventningerne
Første skridt til at forebygge stress er at tale om det.
– Vi kan kun anbefale, at man taler om udfordringerne i arbejdet, så de bliver synlige. Ved at sætte fokus på det modsætningsfyldte i arbejdet kan stressforebyggelse gøres til et kollektivt anliggende, hvor både ledere, det kollegiale og den enkelte medarbejder bærer en del af ansvaret. Det er helt afgørende, at den enkelte får afstemt sine forventninger til arbejdet med kollegernes og arbejdspladsens forventninger, så det bliver en fælles forhandling om, hvad der er god kvalitet, og hvornår en opgave er løst 'godt nok', siger Vibeke Andersen.
Disse forventningsafstemninger er helt afgørende i det moderne arbejde, som er kendetegnet ved stor grad af selvledelse.
– Selvledelse lægger op til, at man er ansvarlig for at lede sig selv, men realiteten er, at det skal ske inden for én på forhånd fastlagt ramme, hvor tid og økonomi ligger fast. Hvis ens eneste pejlemærke er ens egne ambitioner, kan det medføre mange frustrationer, påpeger hun.
Rammerne frustrerer
I PROSA kan arbejdsmiljøkonsulent Allan Pleman godt genkende billedet af, at de it-professionelles faglighed til tider støder sammen med realiteterne på arbejdspladsen.
– Når vi har spurgt medlemmerne om, hvad de dårlige sider ved arbejdet er, peger de fleste på de pressede tidsplaner, siger han.
Og i forhold til stress er det et problem.
– Det er jo i sagens natur de fagligt motiverede og engagerede folk, der er i risikozonen for stress. For hvis man er ligeglad, kan man jo bare sige pyt, når tingene strammer til, siger Allan Pleman.
Han mener ikke, at stress længere er et skjult problem blandt it-professionelle.
– Stort set alle it-folk har enten set en kollega gå ned med stress eller har selv prøvet det. Stress er i den grad blevet noget virkeligt. Noget man skal forholde sig til i det moderne arbejdsliv, siger han.
Da stress rammer forskelligt, kan Allan Pleman ikke hive et par generelle gode råd til at undgå stress op af lommen. Men én ting er værd at have i baghovedet:
– Hvis du føler, at du har svært ved at sige nej, er der meget, der tyder på, at du er i problemer. Så overvej nøje, hvad du vil gøre ved det.
