Møder du en person fra et land uden for EU, der for nylig er kommet til Danmark for at arbejde, er han sandsynligvis fra Indien. Og han arbejder sandsynligvis også med it. Det viser tal fra Udlændingeservice.
Antallet af folk fra lande uden for EU, der kommer til landet på de såkaldte jobplan-ordninger, der blev indført i 2008, er stigende. Jobplan-ordningerne, der dækker over ord som greencard, positivliste og beløbsordningen, blev indført for at gøre det nemmere for virksomhederne at få den kvalificerede arbejdskraft til landet, som de mangler, og det ser ud til at være lykkedes.
Den største gruppe, der kom til landet på ordningerne i 2009, var it-specialister – en branche, der i samme periode har fået højere arbejdsløshed. Ifølge tal fra Udlændingeservice kom der 1.137 it-specialister til Danmark fra lande uden for EU i 2009, og 901 af disse var fra Indien.
Ser man på tal for, hvor mange der befinder sig i landet, var der i juni 2010 registreret omkring 2.400 kinesere, 1.300 indere og 600 pakistanere, hvoraf mange sandsynligvis arbejder med it.
Udlændinge velkomne
På trods af den stigende arbejdsløshed i faget er indvandringen ikke nødvendigvis en trussel mod de danske it-professionelle, mener næstformand i PROSA Hanne Lykke Jespersen.
– Vi synes, det er fint at få udenlandsk arbejdskraft ind i Danmark, men det er helt essentielt for os, at det er til normale danske løn- og ansættelsesvilkår, siger Hanne Lykke Jespersen.
En ordentlig løn vil give konkurrence på lige vilkår, mener hun.
– Hvis vore indiske kolleger har samme vilkår som danskerne, tror vi på, at det dækker over et reelt behov. Men vi ser jo, at en del virksomheder henter folk ind for at få billig arbejdskraft, selvom der heldigvis også findes mange hæderlige arbejdsgivere.
Det mest kendte eksempel på udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft er CSC-sagen, hvor det kom frem, at den amerikanskejede it-virksomhed gennem de seneste år har hentet 900 indiske it-folk til landet for en løn på ned til 5.000 kroner plus bolig og diæter på 8.500 kroner om måneden.
Flere organiserer sig
PROSA mærker også den stigende indvandring af udenlandske it-folk på medlemsaktiviteten, hvor en ny international gruppe er begyndt at vise interesse for at organisere sig og blive hørt i PROSA.
– Vi er glade for at se, at der er flere og flere udenlandske it-folk, som organiserer sig i PROSA. De var repræsenteret på vores delegeretforsamling, en blev valgt ind i hovedbestyrelsen, og vi har fået et internationalt udvalg. Det er jo godt, for det er på den måde, de kan få bedre vilkår – også der, hvor de kommer fra.
Underbetalte udlændinge
Allan Ahmad læser arbejdslivsstudier på RUC og har som en del af sin praktik i PROSA lavet en omfattende undersøgelse af udenlandske it-professionelles forhold i Danmark. Han har blandt andet lavet en spørgeskemaundersøgelse med 60 besvarelser samt foretaget kvalitative interview til arrangementer for de udenlandske grupper i Danmark.
Allan Ahmad deler de udenlandske it-folk op i to hovedgrupper. Den ene gruppe bliver udstationeret i Danmark i danske filialer af især asiatiske firmaer og kan være her midlertidigt eller få et fast liv i landet. Den anden gruppe kommer hertil på eget initiativ ved at søge greencard og selv lede efter et job.
– Begge grupper er i første omgang meget taknemmelige for det, de får i Danmark, for det er helt nye forhold for dem. I de store firmaer kan de sagtens føle sig forkælet, fordi de for eksempel får fri til at rejse hjem til familien og får en firmabolig. Men når de begynder at sammenligne sig selv med danske forhold, begynder de at være kritiske, fortæller Allan Ahmad.
De udenlandske it-folk bliver dog ikke udnyttet så voldsomt, som man kunne forestille sig. Allan Ahmad vurderer, at deres lønninger generelt ligger cirka 20-30 procent under danskernes. Lønniveauet varierer dog voldsomt.
– Der er eksempler på folk, der får helt ned til 5.000 kroner om måneden, men 25.000 er mere normalt, og nogle kan sagtens få 40.000. Generelt er folk mere kritiske over deres lønforhold, hvis de har tænkt sig at skabe sig et liv i Danmark og ikke bare er her midlertidigt.
Det er især inden for softwareudvikling og testning, de udenlandske it-folk får job, og de it-ansatte, Allan Ahmad har talt med, kommer hovedsageligt fra Indien, Bangladesh og Pakistan og er mænd mellem 25 og 40 år. Statistikkerne viser, at der også er en stor gruppe kinesere, men de er meget svære at få fat på.
Desuden er der en stor gruppe af folk fra Østeuropa, som er sværere at finde i statistikken, for eksempel kvinder, der kommer til Danmark som au pair-piger og derefter tager en uddannelse og får job i it-branchen.
Konkurrer med uddannelse
Det vil være omsonst at forsøge at stoppe globaliseringsudviklingen, mener Hanne Lykke Jespersen. Så skal man hellere få det bedste ud af den.
– It er virtuelt og ikke afhængigt af, at man befinder sig et bestemt sted. I Indien taler de engelsk, er specialiseret i it og har et højt uddannelsesniveau. Men jo længere du går væk fra din egen kultur, jo større risiko er der for misforståelser. Derfor er der for eksempel et voksende jobmarked for 'oversættelser' mellem kulturer og detaljerede kravsspecifikationer. Det skal vi være meget dygtigere til, siger Hanne Lykke Jespersen.
Men uden en bedre uddannelsespolitik fra regeringen graver vi vores egen grav, mener hun.
– Den største trussel mod it-arbejdsmarkedet er ikke importen af arbejdskraft, men myndighedernes uvilje til at sikre normale løn- og ansættelsesvilkår samt regeringens forfejlede politik med at skære ned på uddannelse og støtten til efteruddannelse. Hvis vi ødelægger vores kreativitet og uddannelsesniveau, kan man meget let være bekymret. Det er først og fremmest uddannelse, der får folk i job, slutter næstformanden.
