Konstant uforudsigelighed, urealistiske krav og utallige deadlines er potente ingredienser i enhver opskrift på stress og mistrivsel. Desværre er de også grundvilkår i en hver driftsmand eller -kvindes arbejdsliv.
– De lever i en verden af konstant brandslukning, fastslår arbejdsmiljørådgiver Bettina Prühs.
Hun var selv i flere år en del af it-branchen. Oprindeligt læste hun til datamatiker, men arbejde ude i virkeligheden trak hurtigt i hende. Først arbejdede hun i it-support, så blev hun projektleder og endte som it-chef. Chefjobbet forlod hun i 2006 for at fortsætte som it-servicemanager på freelancebasis. Fire år senere blev it-faget sat ud på sidelinjen til fordel for et universitetsstudie, men hun slap det ikke helt.
– Min store interesse er arbejdsmiljø, og mit hjerte ligger jo i it-drift, så jeg besluttede at kombinere de to ting. Da jeg var i branchen, oplevede jeg rigtigt mange kollegaer, som brændte ud. De fleste driftsfolk elsker jo det, de laver, så jeg blev nysgerrig på, hvorfor så mange alligevel mistrives, siger hun.
Hun uddannede sig derfor til cand.mag. i arbejdslivsstudier og psykologi på Roskilde Universitetscenter, og i dag driver hun som organisationskonsulent virksomheden Godt Arbejdsliv.
Stressende vilkår
Der er ifølge Bettina Prühs en række arbejdsbetingelser, der har afgørende indflydelse på driftsfolks arbejdsmiljø. Først og fremmest fremhæver hun den høje grad af uforudsigelighed.
– Driftsfolk arbejder på skæve tidspunkter af døgnet og har svært ved at planlægge deres arbejdsdag, fordi en stor del af den fyldes med ting, der skal fikses nu og her. Fejl og driftsnedbrud betyder, at forudsigeligheden i arbejdsdagen ofte er ikke-eksisterende, og man kun sjældent får gjort det, man egentligt havde planlagt at bruge dagen på, siger hun.
Er der ikke forudsigelighed, kan det ende med mistrivsel.
– Hvis vi arbejder med for mange hastesager og for lidt plads til at stabilisere arbejdet, så går det galt. Det, at man er engageret og dedikeret i sit fag, er desværre ikke i sig selv et værn mod stress, siger Bettina Prühs.
Under sin forskning har hun hæftet sig ved, at driftsfolk ofte brænder ud, fordi de befinder sig i en position, hvor både omgivelserne og de selv stiller meget høje krav til deres arbejde.
– Den faglige stolthed bliver ofte udfordret, fordi de eksterne krav fokuserer på deadlines, mens ens egne interne krav til arbejdet oftest forholder sig til kvalitet. Når man gentagne gange bliver bedt om at gå på kompromis med de interne krav, udfordres stress-niveauet, siger Bettina Prühs.
Derfor burde arbejdsgivere ikke, ifølge arbejdsmiljørådgiveren, benytte incitamentsystemer, der modarbejder den interne motivation, som mange it-folk rent faktisk arbejder for at honorere.
– Når man beder medarbejdere om at styre efter deadlines og bonuslønninger, giver det dem ikke mulighed for at opnå det flow og det kick, der gør deres arbejde meningsfuldt. Og i en verden fyldt med afbrydelser er flow i forvejen svært at opnå, siger hun.
Brugerne er et tredje og uomtvisteligt arbejdsvilkår, og de har ifølge Bettina Prühs fået markant mindre tålmodighed end tidligere.
– It-brugerne er – i hvert fald på overfladen – blevet mere it-kompetente. Derfor stiller de også større krav om nyudvikling og service. Men langt de fleste brugeres kompetencer stopper dog ved brugergrænsefladen. Derfor har de stadig meget lidt forståelse for eksempelvis de sikkerhedsmæssige udfordringer, der følger med, når it skal tilbyde ny teknologi, påpeger hun.
Tavs kultur
Det er ifølge Bettina Prühs muligt at leve med de opridsede vilkår, men driftsfolkene må selv på banen.
– Jeg oplever ofte, at selvom en it-afdeling har et godt kollegialt fællesskab, så tales der sjældent om mistrivsel. Kulturen indbyder ligesom ikke til den slags snak. Det betyder så, at man som afdeling ikke opdager problemet, før det er for sent, siger hun.
Ofte er det en misforstået faglig stolthed, der gør, at frustrationer ikke deles, men holdes tæt ind til kroppen, mener hun. Derfor skal driftsfolk blive bedre til at tage et fælles ansvar for hinanden i stedet for at vente på, at den enkelte siger fra.
– Den skæve kønsfordeling i branchen gør det altså heller ikke lettere, da en udpræget maskulin kultur ikke er det bedste udgangspunkt for at tale om mistrivsel, siger hun.
Kulturen er også præget af, at driftsfolk ikke er fagligt homogene, påpeger Bettina Prühs.
– Driftsfolk har ikke et stærkt fagligt eller professionelt fællesskab at læne sig op ad, fordi de har vidt forskellige baggrunde, uddannelser og erfaringer sammenlignet med klassiske professioner, siger hun.
Det betyder, at den enkelte driftsmand kan have svært ved helt at identificere sig med de andre i afdelingen og derved naturligt dele eventuelle frustrationer.
Selvhjælp
Arbejdsmiljørådgiveren peger på to områder, hvor it-folk selv kan sætte ind for at gøre deres arbejdsliv lidt mere stress-resistent:
– Først og fremmest skal driftsfolk lære sig nogle teknikker til at få skabt mere forudsigelighed i den kaotiske hverdag. Man kan eksempelvis aftale nogle spilleregler i afdelingen for, hvornår man må forstyrre hinanden. Man kan også aftale, hvem der tager sig af akutte sager den pågældende dag, så de andre kan koncentrere sig om planlagte opgaver, siger hun.
I det hele taget skal der større fokus på effektivitet. Ikke fordi driftsfolkene så skal nå flere opgaver. Nej, den tid, der frigives ved at være effektiv, skal bruges på at løse de opgaver, man nu engang har, på en tilfredsstillende måde. Og så skal der for alvor fokus på kommunikationen.
– Forretningen er afhængig af it, men det er svært at få forretningen til at forstå, hvor vigtig it-afdelingen er. Brugerne og forretningen forstår simpelthen ikke kompleksiteten. Det skal driftsfolk blive bedre til at forklare, siger Bettina Prühs og tilføjer:
– Driftsfolk skal ikke bare være fagligt dygtige. De bliver også nødt til at være socialt dygtige. Opgraderes de kommunikative evner, kan man et langt stykke hen ad vejen undgå urimelige forventninger, dumme misforståelser, sure kunder og irriterede kollegaer.
