Jeg ved godt, at disse linjer læses, mens januars triste skyer hænger tungt over landet og der stadig er flere måneder til den næste ferie. Men mens de skrives vinker julen og nytåret stadig forude med løfter om fest og julens glade budskab, om at vi alle sammen skal være gode ved hinanden.
Så lige nu kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne bruge tiden på at lave gode arbejdspladser her i landet -både for it-medarbejderne og for alle de andre ansatte (og chefer med, for den sags skyld). Og selvfølgelig også for alle dem, der lige pt. ikke er ansatte nogen steder overhovedet!
Det burde være nemt
Det burde egentlig være nemt -skiftende regeringer har i årevis reklameret for det rummelige arbejdsmarked, konferencer er blevet holdt, planer er lavet. Ministre har lovgivet om fleksjob og skånejob, kommunerne skal hjælpe de langtidssyge tilbage på arbejdsmarkedet, og for et par dage siden har man lavet store lovændringer under overskriften "Flere i Arbejde". På nogle arbejdspladser er man endda gået så vidt som til at kalde Samarbejdsudvalgene for Medarbejderudvalg! For slet ikke at tale om den herlige genopdagelse af "Det Grå Guld", der skal sikre seniorernes forbliven på arbejdsmarkedet!
Og så har jeg endda kun nævnt nogle få eksempler, der viser, at der er grøde i marken, og de positive tiltag spirer frem.
En lille orm
Alligevel føler jeg, at der er en lille orm, der gnaver i det kandiserede juleæble.
Måske er det fordi, at vi har set flere tilfælde, hvor besparelser har ramt det faste personale -få måneder efter, at de har introduceret en eller to fleksjobansatte til deres eget arbejdsområde? Eller hvad med de sager, hvor kommunens tidlige sygdomsopfølgning har udløst fyresedler til de syge -noget, de involverede kommuner i øvrigt synes, er helt fint… ?
Måske er det fordi loven om Aktiv Arbejdsmarkedspolitik (den med "Flere i Arbejde"), nu er ændret, så den ikke længere drejer sig om at give de ledige mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, men i stedet handler om "arbejdsmarkedets behov"? Eller måske er det fordi, at en "reform" med titlen "Flere i Arbejde" kan gennemføres med et bredt flertal i Folketinget, uden at anvise hvordan vi skaber én eneste lille arbejdsplads til de flere, der skal i arbejde? (Her undtager vi naturligvis det kæmpe bureaukrati, der skal stables på benene for at gennemføre de nye kontrolforanstaltninger, der rammer de ledige).
Det kunne også være fordi, afskedigelser med næsten en naturlovs regelmæssighed konsekvent rammer virksomhedernes ældre medarbejdere?
Eller også er det bare fordi, der er ligeså langt mellem virkeligheden på dagens danske arbejdsmarked og de glittede publikationer og konferencetaler om rummelighed, fokusering på den enkeltes ressourcer, brug for seniorer osv. osv. -som der er mellem resten af virkeligheden og det glade julebudskab?
