På Henning Markussens visitkort står der Enterprise Arkitekt i IT-infrastruktur, Energinet. Som titlen afslører, har enterprise-arkitekter i Energinet hvert deres primære fokusområde: applikation, forretning, information samt Henning Markussens område, infrastruktur og teknologi.
– Min opgave er at forstå Energinets strategiske mål og på tværs af forretningsområder komme med bud på, hvilken teknologiske platform der er bedst egnet til at realisere disse mål, forklarer han.
Henning Markussen blev færdig som datamatiker fra Vejle EDB Skole i 2001 og har efterfølgende primært arbejdet med it-drift. Den ballast har han båret med ind i jobbet som arkitekt, hvor hans ekspertise og ansvar ligger inden for netværk, storage og infrastruktur helt generelt.
– Jeg synes, det er spændende at arbejde i en organisation, hvor folk får mange gode og innovative idéer til nye løsninger. Det er så min opgave lige at minde dem om, at vi allerede i en tidlig fase skal tænke de senere driftsscenarier ind, siger han og fortsætter:
– Det svære og samtidig det virkeligt spændende ved jobbet er netop at hjælpe med til at flytte forretningen et bedre sted hen, uden at vi på et tidspunkt står med en brændende platform.
Vejen til jobbet som arkitekt hos Energinet er gået over arbejde inden for hosting og network-management hos IBM og AT&T samt et lignende job hos Region Syddanmark.
– Jeg har altid syntes, at det var spændende at arbejde med it, men jeg blev mere og mere interesseret i at forstå, hvad behovene og kravene var og så formidle den forståelse mellem eksempelvis specialister og projektledere, fortæller Henning Markussen.
Det fik han i første omgang mulighed for hos IBM, hvor han også tog interne kurser i såkaldt architectural thinking. Han fik efterhånden lyst til at arbejde med arkitektur i større skala og fik job i Region Syddanmark som it-infrastrukturarkitekt.
De bløde elementer
– Det var egentlig ikke skiftet til rollen som arkitekt, der var det største udfordring, da de it-mæssige discipliner og dyder i bund og grund er de samme. Den største udfordring – både ved mit skifte til sundhedssektoren og til energisektoren – var at skulle lære at forstå et helt nyt forretningsdomæne med tilhørende nye forkortelser og systemer. Og den forståelse er helt afgørende for at kunne foretage kravsafdækning med fagpersonalet, siger han.
Han mener, at det at være arkitekt i høj grad handler om kommunikation.
– Man skal ofte tage noget dybt teknisk og forklare det til folk, der er eksperter inden for deres domæne, men måske ikke har de helt store it-forudsætninger – og vice versa, siger han.
For at blive bedre klædt på til den del af jobbet fik han hos Region Syddanmark kurser i præsentations- og spørgeteknik.
– Man må på ingen måde undervurdere de såkaldt ”bløde elementer” som præsentation og spørgeteknik. Hvis man har en arkitekt i maven, kan det derfor også være en god idé at forsøge at komme med eksempelvis sælgere eller forretningsarkitekter til de møder med brugere eller kunder, hvor behov og krav skal afdækkes. Der vil man kunne lære meget om, hvilke spørgsmål man skal stille, siger han.
I afdelingen for mere formelle kompetencer har Henning Markussen taget et antal kurser samt certificeringer inden for TOGAF-rammeværket.
– I Energinet anvender vi ikke TOGAF fra a til z, da det er et meget omfattende rammeværk, men der er mange tanker og elementer, vi har stor nytte af. Personligt kan jeg godt lide det såkaldte TOGAF-hjul, som hjælper arkitekten, projektlederen og andre involverede med hele tiden at holde fokus på, hvad det er, man forsøger at opnå for forretningen, siger han.
Og så havde han også den gode oplevelse, at visse elementer fra datamatiker-uddannelsen, som han ikke troede, han skulle få brug for, viste sig meget relevante i hans rolle som arkitekt.
– Der ringede jo nogle klokker, da det for eksempel begyndte at handle om at præsentere et procesoverblik i swim lane-diagrammer, fortæller Henning Markussen.
Den indre nørd lever
Hvad angår personlige egenskaber, er det ifølge Henning Markussen vigtigt, at man har en grundlæggende nysgerrighed efter at forstå, hvad andre laver, og hvorfor de gør det. Og så hjælper det også, hvis man er relativt udadvendt.
– Hvis man som person er introvert, vil arbejdet som arkitekt være udfordrende. Modsat er det heller ikke sådan, at man nødvendigvis skal kunne stille sig op foran 200 mennesker og holde et oplæg, men en forklaring ved et whiteboard over for fire-fem mennesker skal man gerne have det helt OK med, siger han.
Henning Markussen er ikke et øjeblik i tvivl om, at han foretog det rigtige valg med skiftet til arkitektrollen.
– Det var det helt rigtige for mig at få en bredere profil, og jeg savner ikke at rode med det mere tekniske. Min indre nørd lever i bedste velgående, men den kan jeg sagtens tilfredsstille i min fritid, siger han og fortæller, at han er noget af en fotoentusiast og gerne rejser ud et par gange om året for at tage de gode situations- og stemningsbilleder.
