PROSA lukker for henvendelser kl. 14 fredag den 20/12 og mandag den 23/12.

Efteruddannelse

Fri kvalitetsuddannelse til alle eller certificeringsfabrikker?

Da førende universiteter begyndte at tilbyde gratis online-forelæsninger, var der stor begejstring. Hvordan ser det ud nu?

Sebastian Thrun og Peter Norvig vidste ikke, at de var i gang med at skabe, hvad nogle kalder en revolution i uddannelsessektoren, da de lancerede deres online-kursus ”Introduction to Artificial Intelligence” i 2011. Peter og Sebastian havde flere gange holdt introduktionskurset for nogle hundrede Stanford-studerende ad gangen, men ønskede nu at gøre kurset tilgængeligt for alle.

Et par uger efter, at de havde annonceret det på nettet, havde 160.000 mennesker verden over tilmeldt sig det gratis kursus.


Kvalitetsundervisning

Det var selvfølgelig ikke det første online-kursus på nettet, men det var nyt, at et prestige-universitet som Stanford med to højt estimerede undervisere gjorde et kursus gratis tilgængeligt for alle med en internetforbindelse. Sebastian Thrun var leder af Stanfords AI-laboratorium, havde været med til at stifte Googles forskningsafdeling, Google X, samt vinde DARPA's Grand Challenge for robotter tilbage i 2005. Peter Norvig har en tilsvarende imponerende baggrund som tidligere leder af Googles søgealgoritme-gruppe, nuværende leder af Google Research og desuden medforfatter til bogen ”Artificial Intelligence: A Modern Approach”. 

MOOC-universet

AI-introduktionskurset var med til at definere begrebet MOOC (Massive Open Online Courses), og året efter betegnede New York Times 2012 som ”året for MOOCs”. Der skete da også en masse relateret til universitetsverdenen og online-undervisning.

Sebastian Thrun stiftede MOOC-udbyderen Udacity, prestige-universiteterne Harvard og MIT etablerede edX, ligesom en anden Stanford-datalogiprofessor i skikkelse af Andrew Ng havde oprettet online-undervisningssitet Coursera.

MOOC-universet ekspanderede voldsomt i 2011-2012, og udvidelsen fortsatte i 2013. Her gik Google i partnerskab med edX, og søgegiganten begyndte at bidrage til udviklingen af edX-platformen. Samtidig meddelte edX og Google, at de ville lancere en ny platform, mooc.org, hvor alle uddannelsesinstitutioner, virksomheder og privatpersoner kunne udvikle og drive deres egne online-kurser.

Mooc.org-planerne blev dog sat på pause i 2014. En lang pause. Går man ind på www.mooc.org i dag, bliver man mødt med en opfordring til at udfylde en online-blanket om, hvordan man ønsker at anvende mooc-platformen. ”Vi vender tilbage, når vi er nærmere på at gå live”, hedder det på websitet, hvor der er et hav af links til edX.    

Lav gennemførelsesgrad

Trods stilstanden på mooc.org vokser det øvrige MOOC-univers stadig. Ifølge rapporten ”State of the MOOC 2016” fra OnlineCourseReport er antallet af MOOCs vokset eksponentielt de seneste år, og eksempelvis var der ifølge www.class-central.com 1.105 online-kurser at vælge imellem, så kvantitetsmæssigt er ekspansionen afgjort fortsat. Men hvad med kvaliteten?

Kritikere peger på, at gennemførelsesprocenten for online-kurserne typisk ligger på 15 procent, hvilket er lavt set i forhold til kurser, hvor man mødes ansigt til ansigt med undervisere og medstuderende.

AI-introduktionskurset afholdt af Peter Norvig og Sebastian Thrun betegnes ofte som et mønstereksempel på et godt MOOC-kursus, men trods det var det kun 14 procent, der fuldførte kurset. Men, som Peter og Sebastian efterfølgende fremhævede, så er det immervæk stadig 23.000 mennesker, som fuldførte et kursus, der normalt kun gennemføres af et par hundrede. Hvis motivationen for MOOC er at sprede viden til mange mennesker, så er MOOC en succes trods den lave gennemførelsesgrad.  

Slut med gratis certificeringer

Udbyderne forsøger at gøre noget ved den lave gennemførelsesprocent. De fire store MOOC-udbydere er begyndt at opkræve penge, hvis man ønsker et certifikat som bevis på, at man har gennemført kurset. Tankegangen er, at gratis kurser er for uforpligtende. Hvis man derimod har betalt selv et mindre beløb som 300-400 kroner, så er folk mere indstillet på at gennemføre.

Bag den argumentation gemmer sig selvfølgelig også en kommerciel tankegang. Med potentielt millioner af brugere vil selv småbeløb kunne give en pæn omsætning.

Certificeringsklub for veluddannede?

Målgruppen for MOOC er selvsagt alle i verden med internetadgang, men ser man på,  hvem der reelt anvender MOOCs, tegner der sig et billede af en klub for allerede veluddannede folk i faste job.

Ifølge Harvard Business Review fra september sidste år har omkring 80 procent af MOOC-kursister allerede som minimum en bachelorgrad, 60 procent er fuldtids-ansatte, og 60 procent kommer fra OECD-landene.

Når ”State of the MOOC 2016”-rapporten desuden nævner, at der er sket et voldsomt fald i humanistiske kurser fra omkring 20 procent i 2013 til under 10 procent i 2015, og dertil lægges, at internationale virksomheder som Microsoft, McKinsey og AT AND T i stigende grad benytter sig af MOOC, begynder der at tegne sig et billede af en uddannelsesform, der målrettes ansatte, som ønsker at opkvalificere deres tekniske færdigheder.

Men skal man tro MOOC-tilstandsrapporten fra 2016, så er MOOCs begyndt at tiltrække andre typer af folk, især fra udviklingslande. Hvorvidt Peter Norvig og Sebastian Thrun virkelig har startet en uddannelsesrevolution eller blot skabt en moderne efteruddannelsesform, ved vi om nogle år.