9 ud af 10 it-professionelle tager selv ansvar, når det kommer til at holde sig opdateret på deres fag. Det viser PROSAs årlige undersøgelse af, hvordan det står til med it-folk og efteruddannelse – det såkaldte efteruddannelsesbarometer.
– Jeg havde en forventning om, at vores medlemmer generelt er nysgerrige på deres fag, og at det for dem er en ”æressag” at følge med i fagets udvikling. Men det er en glædelig overraskelse, at det er så massivt, som det er, siger Michael Tøttrup, der er ledelseskonsulent i PROSA med særlig fokus på uddannelse.
Mere end en tredjedel bruger, hvad der svarer til over end 10 dage om året på at holde sig opdateret. 24 procent tilkendegiver, at de sidste år brugte mellem 6 og 10 dage på selv at udvikle deres kompetencer, mens 30 procent har brugt et sted mellem 0 og 5 dage.
Det er første gang, at de it-professionelle bliver spurgt om, hvor meget tid de bruger på at holde sig ajour.
– Vi har stillet et meget åbent spørgsmål, der går på alle aktiviteter, den enkelte foretager sig for at følge med i sit fags udvikling eller lære nyt, forklarer Michael Tøttrup.
Og billedet, der står tilbage, er altså, at de it-professionelle faktisk bruger meget tid og energi på at dygtiggøre sig – bare ikke for arbejdsgivernes penge.
Arbejdsgiverne svigter
For tallene afslører, at hver anden af PROSAs medlemmer ikke har fået så meget som én sølle dags efteruddannelse betalt af deres arbejdsplads det seneste år så som sidemandsoplæring, deltagelse i en faglig konference eller et internt kursus.
– Vi har i de seneste år kunnet konstatere, at halvdelen af de it-professionelle simpelthen ikke får tid til nogen form for efteruddannelse eller videreuddannelse af deres arbejdsplads. Det er ikke særligt opløftende, når nu vi ved, at man bliver nødt til at dygtiggøre sig gennem hele sit arbejdsliv, siger Michael Tøttrup.
Der er heller ikke sket de store forskydninger i, hvor mange it-folk der får en formaliseret og kompetencegivende arbejdsgiverbetalt efter- og videreuddannelse. Det vil sige en akademiuddannelse, en diplomuddannelse, en master eller en certificering. År efter år ligger det tal på lidt under 10 procent.
– Jeg synes helt ærligt, at arbejdsgiverne svigter. Det bør ikke være op til den enkelte medarbejder at sørge for, at virksomheden har de mest opdaterede kompetencer i huset, siger han.
Ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation er de it-professionelle faktisk værre stedt end andre faggrupper. En undersøgelse fra 2017 viser, at næsten hver tredje danske virksomhed ikke bruger voksen- og efteruddannelse udbudt af hverken offentlige eller private udbydere til deres medarbejdere.
Udviklingen går stærkt
Et sted, der ser særlig grelt ud for it-folk, er blandt programmører og driftsfolk. Her er efteruddannelsen helt i bund, og det er ifølge Michael Tøttrup et stort problem. For begge faggrupper er meget store på it-arbejdsmarkedet og helt centrale i it-faget. Programmørfaget udvikler sig eksempelvis hen mod mere komplekse systemer, og systemer der i højere og højere grad skal arbejde med komplekse data og datasæt.
– Dygtige programmører kan man finde mange steder i verden, men det er svært at finde arkitekter og systemudviklere, der forstår den forretningsmæssige og tekniske kompleksitet i eksempelvis det danske samfund. Det er derfor oplagt at løfte programmørerne op til i højere grad at afhjælpe den store mangel, der er på dygtige arkitekter og systemudviklere, siger Michael Tøttrup.
Han peger samtidig på, at der også på driftsområdet sker en enorm udvikling, hvor driften bliver skaleret mere og mere, skal håndtere mange flere data, og hvor meget flytter ud i skyen.
Så for deres egen skyld bør arbejdsgiverne komme ind i kampen.
– De bør tænke nøje over, hvor virksomheden forretningsmæssigt bevæger sig hen i den kommende tid, og hvad det betyder for, hvilke kompetencer de får brug for. De skal være på forkant med den udvikling, der altid er i vores branche, og udvise rettidig omhu. Når de står og skal bruge kompetencerne, er det ofte for sent at stå og kalde på dem – for det gør alle andre virksomheder også på det tidspunkt. En investering i medarbejdernes kompetencer er en investering i virksomhedens fremtid, siger han.
