Den britiske økonom Guy Standing er på samme tid pessimist og optimist. På den ene side ser han velfærdsstatens forfald og opløsningen af gamle fællesskaber. På den anden ser han nye kræfter, der peger i retning af andre og mere menneskelige samarbejdsformer og samfundsforhold.
I årevis har han forsket i såkaldt atypisk arbejde, der i dag er blevet stadigt mere typisk. Konkret blandt andet freelance- og projektarbejde, midlertidige ansættelser, omsiggribende rådighedsvagter, løst ansatte eller selvstændige konsulenter med videre – og som han desuden mener, er kendetegnende for en helt ny klasse af arbejdende, kaldet prekariatet på grund af deres usikre eller prekære situation.
Med sin nye bog fra 2014 går Guy Standing et skridt videre i at beskrive, hvordan det nye normale kan tackles politisk - dog specifikt drevet frem af netop de nye grupper, der har behov for mere kontrol over egne forhold – i modsætning til flere forsøg på umyndiggørelse.
Den centrale pointe er her behovet for et system, der inkluderer alle grupper og gør det nemmere og mere trygt at være fleksibel – frem for at presse folk ind i en firkantet skabelon, hvor der er nogle, der inde og andre, der er ude. Følgelig spænder forslagene fra et mere rummeligt dagpengesystem til mere vidtgående forslag om en universel mindsteindtægt i form af borgerløn samt forslag om demokratiske kapitalfonde. Desuden opfordres navnlig fagforeninger til at tage opgaven seriøst - for eksempel ved i langt højere grad at lade medlemmerne bruge hinanden til gensidig støtte, kompetenceudvikling og lignende.
En ny klasse i støbeskeen
For Guy Standing er de gamle inddelinger på arbejdsmarkedet ved at ændres og nye ved at opstå. Spændinger opstår, når forskellige grupper søger forskellige løsninger. Hvad der engang således var historiske fremskridt i form af overenskomster, der garanterede pension, fridage med videre for stadigt større dele af arbejdsstyrken, er i dag omvendt en mere eksklusiv foreteelse. Selv om overenskomster i Danmark stadig er normen, er det langtfra tilfældet inden for it-branchen og flere andre private serviceerhverv.
For de fast- og overenskomstansatte følger der flere goder med selve ansættelsen, såsom pension, ferie, løn under sygdom og optjening af dagpengeret. Er du derimod freelancer, konsulent eller midlertidigt ansat, er den slags dit eget problem. Kombineret med en udhulet folkepension og ringere dagpengevilkår bliver det hurtigt prekært for den enkelte. For Standing betyder det, at prekariatet kræver nye politiske svar, hvor fleksibel arbejdskraft ikke længere er noget atypisk, der skal lukkes ude, men noget normalt, der skal inkluderes og have del i fælles goder. Læs bogen, hvis du selv vil se hans samlede bud på en vej ud af moradset.
