Arbejdsmarkedet

EU-direktiv om arbejdstid er sendt til hjørnespark

EU kan ikke blive enige om et nyt direktiv for arbejdstiden. Det synes PROSA er en glædelig nyhed. For det ville betyde en forringelse af de eksisterende regler.

Beskræftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har netop oplevet at få i flertal i Folketinget i mod sig, da der skulle tages stilling til Danmarks indstilling til ændringerne i EU's arbejdstidsdirektiv.

En række af de nye EU-lande og Storbritannien stemte imod forslaget, der dermed faldt.

Det nye direktivforslag indeholdt en række forringelser. Og en lang række muligheder for at aftale sig ud af de få begrænsninger, der er tilbage.

Kort skal nævnes: I direktivforslaget skal man kunne arbejde op til 48 timer om ugen i gennemsnit over et år. I det nuværende direktiv står i gennemsnit over 4 måneder. Direktivforslaget ville gøre de muligt at have rådighedsvagt og samtidigt holde fridøgn. Det ville betyde, at man kunne have rådighedsvagt altid - bortset fra når man er syg eller har ferie. Altså aldrig nogen rigtig fritid.

Beskæftigelsesministeren mener, at forslaget til nyt direktiv fremmer den danske model - jo mere fleksible reglerne er, jo mere kan man forhandle.

Direktivforslaget indeholdt så få begrænsninger, at det stort set var indholdsløst.

Det er derfor en rigtig glædelig begivenhed at det ikke kunne blive vedtaget.