I henhold til Købmandsstandens konkursstatistik er der sket en stigning i antallet af konkurser på 57% fra april 2000 til april 2001. Ifølge samme statistik er der i de seneste fire måneder sket en stigning i antallet af konkurser på 171, som svarer til en stigning på 34,4%. Det største antal stigninger er sket i hovedstaden, hvor der har været 31 flere konkurser i forhold til april sidste år. Sønderjylland har haft den relativt største stigning, hvorimod Lolland-Falster ingen konkurser har haft i april i år.
Ud over konkurser har der været et antal betalingsstandsninger, som enten ender med konkurser eller omstrukturering af virksomhederne i en eller anden form. Det kan være ved økonomisk investering fra interessenter uden for virksomheden eller opkøb fra anden side.
En del af ovennævnte betragtninger finder sted inden for IT-branchen. Der går ikke en dag, uden at man i pressen læser, at den ene eller anden IT-virksomhed har problemer. Ligesom man hører, at nu har en IT-virksomhed opkøbt en anden eller solgt noget fra, da det ikke er rentabelt mere, og satsningen herefter vil ske på andre kerneområder.
Dette sker selvfølgelig også i virksomheder, hvor IT ikke er kerneydelsen, men hvor man sælger IT-delen fra, f.eks. ved at en udenforstående overtager driften af virksomhedens edb-system.
En virksomheds økonomiske vanskeligheder af den nævnte karakter skaber en utryghed blandt medarbejderne, som tit får til følge, at de bedst kvalificerede forlader virksomheden, før det går galt. Det har den følgevirkning, at omverdenen mister tiltro til virksomheden, og derfor fortsætter nedturen. Det er trods alt medarbejderne, som er grundlaget for en virksomheds eksistens. Nogen vil nok betragte det som en illoyal handling fra disse medarbejderes side, selv om man selvfølgelig er berettiget til at opsige sit ansættelsesforhold, såfremt man ikke ønsker at arbejde i virksomheden mere. I virkeligheden bunder det tit i det forhold, at ledelsen ikke inddrager medarbejderne på en konstruktiv måde, når der opstår problemer. Det skaber en utryghed blandt medarbejderne, som bevirker, at de forlader den synkende skude.
Hvad gør man, hvis man er i en virksomhed, som er i økonomiske vanskeligheder?
Det første tegn på alvorlige problemer er, at man ikke får sin løn til det aftalte tidspunkt.
Som medlem af PROSA bør man overlade sagen til fagforeningen, som overfor virksomheden vil kræve, at den forfaldne løn kommer til udbetaling inden for en fastsat tidsfrist. Såfremt dette ikke sker, vil PROSA på vegne af medlemmet ophæve ansættelsesforholdet og kræve erstatning. Det sker normalt ved, at sagen udtages til retslig inkasso. Hvis arbejdsgiveren ikke er i stand til at betale, vil PROSA foranledige, at der bliver fremsendt en konkursbegæring til skifteretten. Når denne har afsagt et konkursdekret, vil der ske en anmeldelse til Lønmodtagernes Garantifond (LG), som herefter vil udbetale erstatningen, enten på en gang eller over flere omgange. Det højeste beløb, som LG udbetaler er 90.000 kr. efter skat plus tilgodehavende feriepenge. Da behandlingstiden kan strække sig over adskillige uger, kan man af PROSA modtage lån til dækning af den manglende løn.
Hvis den virksomhed, som man er ansat i, går i betalingsstandsning, kan man i henhold til konkurslovens bestemmelser kræve, at der stilles en bankgaranti for den først forfaldne lønudbetaling. Garantien skal, senest inden 14 dage efter kravets fremsendelse, stilles - ellers ophæves ansættelsesforholdet. I perioden indtil bankgarantien stilles, har man normalt en arbejdsforpligtelse.
Er en virksomhed erklæret konkurs, har man ingen arbejdsforpligtelse, men boet har mulighed inden for en tidsfrist at erklære, hvorvidt det vil indtræde i de forpligtelser, som følger af ansættelsesforholdet.
Som det fremgår er af ovennævnte, må det tilrådes, at man så tidligt som muligt inddrager PROSA, hvis en situation af den karakter skulle opstå.
