Regeringen og dansk folkeparti har indgået et forlig, som skal genoprette den danske økonomi. Men det er et ynkeligt forsøg.
Tilsyneladende har regeringen og deres forligsparti slet ikke forstået, at grundlaget for velstand i Danmark er en udvikling af videnssamfundet og stor fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Faktisk er vi blevet berømte for vores model med korte opsigelsesvarsler, social sikring og uddannelse.
Men den plan, som skulle genoprette dansk økonomi, tilfører muligheden for uddannelse drøje hug, samtidigt med at den sociale sikring ved ledighed reduceres gennem en halvering af dagpengeperioden.
Samtidigt lægges der flere andre begrænsninger i dagpengesystemet, ved at det bliver vanskeligere at genoptjene dagpengeretten og ved at satsen skal beregnes på baggrund af en længere lønperiode. Dermed lægges de største byrder hos de ledige, som ellers er dem, der i forvejen betaler den højeste pris for krisen.
Begrundelsen med, at der tidligere er kommet mange i job, når dagpengeperioden er afkortet, mangler det faktum, at tidligere er dagpengeperioden blevet afkortet, netop når et opsving har været godt i gang. Hånen bliver ikke mindre, når de mange arbejdsløse skal høre på udtalelser om, at de bare kan finde et arbejde.
”Forliget vil naturligt medføre, at lønmodtagerne vil stille krav om længere opsigelsesvarsler – sådan som vi kender det fra mange af landene omkring os. Dermed kommer det fleksible arbejdsmarked under pres”, siger Hanne Lykke Jespersen, forbundssekretær i PROSA.
Danmark har i lang tid været under afvikling som industrisamfund. Det går stærkt. Al masseproduktion flyttes til lande med langt lavere lønninger end Danmark. Det kan vi ikke ændre på. Derfor er det helt essentielt for at kunne bevare velstand og velfærd i Danmark, at vi skaber grundlaget for en stærk position som videnssamfund. Ikke blot for at komme ud af krisen, men for overhovedet at sikre os en fremtid, vi har lyst til at tænke på.
”Det er rystende, at landets regering har så lidt forståelse for, hvad der skal til for at vi kan bevæge os i den retning. Der skal mere til end fine ord ved festlige lejligheder om Danmark som førende it-nation. I praksis har vi længe savnet udspil, som skulle udmønte denne vision. Men her får vi det direkte modsatte, med nedskæringer på uddannelsesområdet”, udtaler Hanne Lykke Jespersen.
For at fastholde og videreudvikle Danmark som videnssamfund er det afgørende, at medarbejdere på alle uddannelsesniveauer løbende videreuddannes. Det er udtryk for fuldstændig manglende forståelse for dette, når højtuddannedes deltagerbetaling på uddannelser på et lavere niveau øges, når arbejdsgivernes refusionssatser for faglærte og ufaglærte nedsættes med 20 procent og når støtteperioden for Statens Voksen Uddannelsesstøtte afkortes fra 1 år til 40 uger.
”Samtidigt løber samfundet fra sit ansvar, når man fjerner revalideringsmuligheden for unge under 30 år. Udspillet indeholder ikke en tilsvarende øget erstatning af arbejdsskader, så man ad den vej kan kompenseres for alvorlige arbejdsskader, som desværre ikke undgås, bare fordi man ikke er fyldt 30 år”, vurderer forbundssekretær Hanne Lykke Jespersen.
Den samme uansvarlighed kommer til udtryk, når man ikke længere vil betale feriedagpenge til dimittender og voksen- og efteruddannelse. Ferie er nødvendigt for at undgå en hurtig nedslidning og for at kunne levere en ordentlig indsats, når man er på arbejde.
”Regeringen lægger nu op til, at man skal arbejde op til 1 år og 4 måneder, før man har ret til sin første feriedag. Det smålige indgreb kan hurtigt vise sig at koste dyrt i form af sygdom og arbejdsskader”, slutter Hanne Lykke Jespersen.
