Forberedelsen skal ikke foregå, mens du kører S-tog, eller når du står og vasker op. Vær seriøs, og giv dig selv god tid til opgaven: Send kæresten ud at gå med hunden. Sluk TV, mobil og andet. Sæt dig ved bordet og find ud af alt, der betyder noget for dig ved det nye job. Og det er ikke kun lønnen. Det kan være, at der er en 6. ferieuge, at du kommer til at arbejde med lige det, du synes er allermest spændende, eller at der er mulighed for efteruddannelse. Det kan også være individuelle forhold, som at det er muligt at holde ferie i oktober, hvor du og kæresten (hvis hun kommer tilbage fra hundeturen) har planlagt at tage på vandretur i Grønland. Kort sagt: Tænk på alt i forbindelse med det job, du er ved at søge.
Lav så en ønskeliste, hvor du prioriterer de enkelte ting. Hvis du kommer til at arbejde med det, der betyder mest for dig, så kan du måske godt leve med, at lønnen er lidt til den lave side. Hvis du kan komme med arbejdspladsen til den seje kongres i LA, så betyder det måske ikke så meget med den vandretur i oktober. Brug PROSAs lønstatistik til at finde et realistisk niveau for din udmelding. Tal med andre om, hvad de får i løn, og hvad deres goder er. Lær din ønskeliste udenad, så du kan drøfte eller forhandle tingene i den rækkefølge, du har skrevet dem ned. Hvis du eksempelvis har sat ”høj løn” øverst på listen, og du til jobsamtalen får dette krav igennem, så siger du: ”43.000 kroner om året kan være OK, men er der en 6. ferieuge?”, hvis den 6. ferieuge står nummer to på listen. Og sådan forhandler du dig ned gennem ønskelisten.
Når du har lavet ønskelisten, skal du forberede på processen - altså hvordan samtalen kommer til at forløbe. Du bliver ofte ved første jobsamtale mødt med: ”Vi skal jo ikke forhandle løn nu, men hvor ligger du henne lønmæssigt?” Her skal du melde ”åbent” ud. Det vil sige, at du ikke skal skræmme arbejdsgiveren, men samtidig skal du ikke melde så lavt ud, at det rammer dig, hvis du går hele vejen i ansættelsesforløbet, og du bliver tilbudt jobbet. Hvis du mener, at 30.000 kroner er den rigtige løn, så meld ”et sted i starten af 30'erne” ud. På den ene side er det en formulering, der inviterer til dialog, og på den anden side er der plads til at forhandle og stadig ramme de 30.000 kroner.
Kommer du til anden samtale og ”består”, begynder den rigtige lønforhandling. Udvikl din egen teknik. Brug gerne din erfaring fra loppemarkeder, hvis du ellers nogle gange handler dér. I den sammenligning er du den gamle vase, som skal sælges til den højeste pris (= løn og ansættelsesvilkår). Køber (arbejdsgiver) vil forsøge at presse dig ned i pris uden at give indtryk af hans udspil. Prøv derfor at få arbejdsgiver til at komme med et udspil, uden at du forhandler dig selv ned, ved at spørge: ”Hvad plejer I at give i løn, eller hvad havde I tænkt jer”. Ros varen (dig), og giv ikke efter for et pres om at nå en aftale straks. Giv tid.
Får du jobbet, skal I blive enige om en kontrakt. Her skal stå det, I har aftalt, men der vil også stå en lang række ting, I ikke har talt om. Husk at et kontraktudkast er arbejdsgivers udspil, og at alt reelt kan forhandles. Det ikke sikkert, du kommer igennem med ændringer, men prøv. Send endelig kontrakten til PROSAs jurister, så du kan få en vurdering herfra.
Kort sagt: Hvis du ikke selv gør en indsats før, under og efter lønforhandlingen, så kan du være helt sikker på, at resultatet bliver ringe. Arbejdsgiver gør i hvert fald ikke arbejdet for dig.
sny
